Suppe
Her finder du mine bedste opskrifter på suppe.
Jeg elsker en god suppe og vi spiser det tit. Her er både suppeopskrifter med masser af grøntsager, spændende supper fra andre lande og en god dansk hønsekødssuppe.
Se ofte stillede spørgsmål om SuppeSkal jeg hjælpe dig med livsstil & vægttab?
Igennem 10 år har jeg hjulpet tusindevis af mennesker med livsstilsomlægning og vægttab.
Se, hvordan jeg kan hjælpe dig her:
Vis mig mulighederneSuppe opskrifter
Her finder du alle mine opskrifter på skønne supper. Der er både varme supper, cremede supper, kolde supper, grøntsagssupper, supper med kød og vegetariske supper. Der er næsten lækre 30 supper, det er altså bare at vælge hvilken.
Vi spiser suppe ofte hjemme hos os. Suppe har den fordel at det ofte er både billigt og nemt. Det er samtidig nemt at lave til flere dage. Kæmpe fordel! Jeg elsker mad til flere dage og foodprep.
Populære supper
Den mest populære opskrift på suppe er cheeseburger-suppe. Det er en hvidkålssuppe med smag af cheeseburger. Jeg vil skyde på at det er den, flest af jer laver igen og igen.
Derudover er der naturligvis også tomatsuppe, græskarsuppe, thaisuppe fyldt med grøntsager og blomkålssuppe som altid er rigtig populære opskrifter.
Suppe med grøntsager
Stort set alle mine supper er baseret på grøntsager, eller indeholder en stor del af grøntsager som fyld. Jeg synes det er genialt at bruge grøntsager som jævning i både supper og sovs.
Mange af supperne indeholder også en form for protein, det kan være både stykker af kylling, oksekød, chorizo eller æg. Hvis suppen ikke har protein som en del af tilbehøret, anbefaler jeg altid at supplere.
Low Carb suppe
Suppe kan sagtens være en skøn Low Carb ret på middagsbordet, året rundt. Det er både sundt og nærende med en suppe med mange grøntsager.
Spiser jeg Keto i en af mine strategiske Keto-perioder, går jeg efter en suppe med færre kulhydrater eller vælger en helt andet ret. Det kan også hjælpe at spise grøntsagerne rå eller hele i stedet, det fylder ofte mere end de flydende.
Keto suppe
Flere af supperne er lidt højere på kulhydrat pr. portion, end mange af mine andre opskrifter på aftensmad. Det gælder især ærtesuppe, løgsuppe, gulerodsuppe, tomatsuppe og græskarsuppe der alle ligger lidt højt pr. person hvis du spiser Keto og max 20-30 gram kulhydrat om dagen.
Der kan supper som Spicy Phở og hjemmelavet kyllingesuppe være bedre valg. Men husk samtidig, at det er dit liv og dine valg. Hvis du gerne vil spise græskarsuppe på Keto, kan det sagtens lade sig gøre.