Tilbehør
Her finder du mine bedste opskrifter på tilbehør både til alle måltiderne samt dip, små snacks og side dishes.
På Low Carb / Keto består basis tilbehøret af grøntsager i stedet for ris, brød, kartofler og pasta. Derfor finder du en masse lækre, grønne retter her, du kan spise til kød, kylling eller fisk.
Se ofte stillede spørgsmål om TilbehørSkal jeg hjælpe dig med livsstil & vægttab?
Igennem 10 år har jeg hjulpet tusindevis af mennesker med livsstilsomlægning og vægttab.
Se, hvordan jeg kan hjælpe dig her:
Vis mig mulighederneLow carb tilbehør
Her på siden finder du alle mine opskrifter på tilbehør. Det er både tilbehør til morgenmaden, frokosten eller aftensmad – eller blot som små dip, snacks eller side dishes til fx en lækker drink. Ved low carb / Keto er fokus på grøntsager, kød og fedt – og her får du altså en masse gode bud på hovedsageligt grøntsagsdelen.
Erstatning for ris, kartofler og pasta
Når du spiser low carb spiser du naturligvis hverken ris, kartofler, ris eller pasta. Derfor er det meste af det tilbehør du finder her grønne erstatning for disse.
Det gør det langt nemmere at spise low carb / Keto når man bare tænker i samme tankegang som før. Du kan ofte lave de samme opskrifter som før, du skifter simpelthen bare ris ud med blomkålsris, pasta ud med squashpasta, kartofler ud med fx dampet broccoli eller grønne bønner.
Både boller i karry med blomkålris, squashpasta med kødsovs eller bare et stykke kylling eller en bøf med dampet grønt kan udgøre et virkelig lækkert low carb måltid.
Tilbehør til børn
Mange spørger til hvad de kan gøre når deres partner og/eller børn ikke spiser Low Carb. Jeg gjorde det, da ungerne var små, at jeg også serverede fx ris, pasta eller kartofler til måltiderne.
Ofte lavede jeg halv/halv af tilbehøret. Altså jeg blandede ris med blomkålsris, squashpasta (“Hulk-spaghetti”) med spaghetti eller blandede blomkål eller selleri i kartoffelmosen. Men faktisk var min oplevelse ofte, at mine børn gerne ville spise både blomkålsmos eller blomkålsris – det har jo også en dejlig mild smag.