KETO

Optimer din fedtforbrænding og gå ned i vægt

af Jane Faerber

Alt du skal vide for at få succes med KETO til vægttab

reklamelink til Saxo.com


Keto – få en fedtforbrændende krop på 4 uger. Kan det lade sig gøre at tabe 20-30-40-50 kg på bare et år – endda uden at sulte?

Ja, det kan du med Keto.

Og hvis du allierer dig med min Keto-bog, får den gennemtestede metode, jeg bruger til at hjælpe folk til disse store vægttab og du kan gå i gang selv.

Undgå at falde i internettets mange Keto-fælder men gør det rigtigt første gang


  • ingen specialingredienser men lavet af madvarer du kan få i Netto
  • max 30 minutters madlavning (og mange er lavet på bare 10 minutter)
  • alle opskrifter er energiberegnede, så du kan se antal kalorier, kulhydrater, protein og fedt
  • præcise portionsstørrelser, som også er afbilledet (billedet viser din portion!)
  • alle indeholder få kulhydrater, godt med protein og tilpas med fedt
KETO BOG: KETO - Optimer din fedtforbrænding og gå ned i vægt af Jane Faerber
  • Baggrundsviden om KETO
  • Alt om ketose
  • Kaloriers rolle i vægttab med KETO
  • Håndgribelige råd til at få KETO til at fungere i praksis
  • Avancerede strategier til dig, der træner meget
  • Hjælp til portionsstørrelser og fordeling af kulhydrat, protein og fedt
  • 80 energiberegnede opskrifter med få kulhydrater
  • Kostplan til at hjælpe dig godt i gang

Jannie, 45 år, mor til tre

Charlotte, 49 år (Kickstart – hold 1)

Christina, 41 år, mor til tre (Kickstart – hold 2)

Sofie, 34 år (Kickstart – hold 6)

reklamelink til Saxo.com

Keto vægttab: Line tabte 40 kg og slap for PCOS, endometriose og migræne
Vægttab i overgangsalderen: Bente tabte 21 kg med Keto

Hvad er KETO?

KETO er det samme som ‘striks LCHF’, en måde at spise på, hvor du spiser få kulhydrater (20-30 g pr. dag), nok protein til at bevare muskelmasse under dit vægttab og en mængde sundt fedt, der sikrer, at du føler dig mæt og godt tilpas, samtidig med at du lander i kalorieunderskud og kan følge vægten gå nedad.

KETO-maden er baseret på enkle, naturlige råvarer, og du spiser primært grøntsager, kød og fedt (med kød menes alle animalske proteinkilder, dvs. også fjerkræ, fisk, skaldyr, æg etc.).

KETO vægttab

296 kommentarer til “KETO – Optimer din fedtforbrænding og gå ned i vægt”

Skriv en kommentar

  1. Hej Jane.
    Jeg har de fleste af dine fremragende bøger inkl. denne😊
    På mit køleskab hænger desuden den Keto madliste, jeg også har fået tilsendt af dig, hvilket i øvrigt er vildt flot, at du tilbyder den slags helt gratis! Mange tak både for den og bloggen og alt det andet🙏

    Men jeg har bemærket, at nogle af tallene er temmelig forskellige på hhv madlisten og den kulhydrattabel, der er bagerst i Ketobogen. Ex indeholder valnødder på madlisten 2,8 g kulhydrat pr 100 g, mens det er Ketobogen er hele 10,6 g.
    Græskarkerner står til 2 g på madlisten, men 4,7 i bogen. Hindbær hhv 4 og 6,9 g.

    Jeg er helt med på, at dette er nogle af de madvarer, vi bruger sparsomt for at holde os på de 20-30 g kulhydrat om dagen, men netop derfor bliver det jo væsentligt, hvor mange kulhydrater de indeholder, hvis man alligevel gerne vil have lidt af dem pga deres mange gode næringsstoffer.

    Når jeg googler el tjekker Frida el cronometer, får jeg også forskellige tal for disse 3 madvarer.

    Så hvilke tal skal jeg stole på? Kan du hjælpe mht kulhydratindholdet i disse tre specifikke madvarer, da det især er dem, jeg gerne vil kunne supplere min ketokost med😊

    vh Anja

    Svar
    • Ja det er også svært. Jeg bruger som udgangspunkt Frida til alle mine data, men er generelt ligeglad med de variationer, der er til fx Cronometer. I praksis betyder det ikke noget.
      Frida lavede en stor opdatering for 1-2 år siden, hvor de især ændrede markant i nødder og kerners kulhydratværdier. Det har jeg kunne opdatere i mine produkter her på bloggen, men jeg kan ikke gå tilbage og ændre i de trykte bøger. Så derfor vil der være store forskelle der også.

      Svar
    • PS: jeg kan godt se, at hvis man bare holder sig til små mængder, vil det jo ikke blive til den store forskel mht kulhydrater, men med kun 20 g til rådighed pr dag, tæller alting jo med☺️

      Svar
  2. Hej Jane
    Kæmpe fan af dine keto bøger!
    Vil gerne anbefale dem til nogle venner i udlandet, er bøgerne mon udkommet i engelsk udgave?
    Har ikke lige ku’ finde dem online oversat til engelsk.
    Takker
    Ariel

    Svar
    • Nej desværre ikke. Flere af mine bøger er udkommet i Tyskland, Holland og Belgien men ikke i engelsktalende lande. De engelske forlæggere har jo så mange engelsksprogede bøger til rådighed at de ikke er villige til at betale for oversættelse (hvilket er forståeligt men ærgerligt for mig :))

      Svar
      • Hej Jane
        Tak for svar.
        Er der mon nogen bud på seriøse engelsksprogede keto bøger, som du kan stå inde for? Altså hvis nu man skulle anbefale en troværdig Jane Faeber – pendant til de engelsktalende.
        Jeg er ked af, at de engelsktalende går glip af dig, de må se at lære dansk (eller tysk, hollandsk, flamsk/fransk)!!
        Og så føler jeg mig bare endnu mere heldig, at vi har glæde af dig herhjemme.
        Tak for alt <3
        Ariel

        Svar
        • Du er sød :) Men nej desværre, jeg har ikke nogen, jeg synes passer mig helt. Jeg synes, de ofte går i andre spor, fx kalder det Keto men tilbyder mad med langt flere kulhydrater end Keto bør indeholde eller falder i den der ‘bare spis fedt hele tiden’ og det synes jeg heller ikke, der kommer så meget godt ud af. Så desværre ikke rigtigt nogle gode anbefalinger herfra.

          Svar
  3. Hej Jane
    Jeg har købt denne bog, dog ikke fået den endnu. Håber at få mere styr på “keto-kuren” med den.
    Jeg får en del medicin og forsøger at spise keto ,men mit blodsukker falder konstant til under 4….og jeg bliver utilpas.
    Har købt nogle “keto-sticks” og målt til 4… står man skal kontakte lægen ved over 1,5?
    Er sat ned i medicin fra i morgen, så tror jeg må have en bid rugbrød her i aften, for at “holde natten igennem”?
    Mvh
    Jo-Ann

    Svar
    • Hej Jo-Ann
      Jeg kan som sagt ikke rådgive dig i sygdom/medicin, men det er fjollet at måle for ketose med de der Keto sticks. De er lavet til type 1 diabetikere for hvem ketonstoffer i urin kan være tegn på begyndende ketoacidose. Det har intet med dit projekt at gøre.

      Du kan læse om måling for ketose i denne her artikel.

      Svar
  4. Hej Jane
    Jeg overvejer at købe din bog, men er bekymret for om der indgår fisk i mange opskrifter. Det ville være spild af penge for mig, da jeg ikke bryder mig om fisk.
    Ved hvor populært fisk er i en sund livstil nemlig!

    Svar
    • Hej Rikke
      I alle mine produkter indgår der fisk, fjerkræ, okse og gris i lige fordeling. Mine opskrifter er dog ganske nemme og du kan altid bare bytte fisken til fx kylling.

      Svar
    • Keto er stadig en rigtig god strategi her, fordi det både adresserer den nye hormonelle situation og samtidig er så effektivt til vægttab. Jeg vil ikke gå så langt som at sige, at det er nemt men det er i den grad muligt.
      Jeg har fornyligt skrevet en mindre artikelserie om netop det. Find det hele her: Overgangsalder (og spørg bare hvis der er noget, du mangler svar på)

      Svar
  5. Hej Jane, er det muligt at bruge olie i stedet for smør? Og kan jeg evt. Også indføre 3 stk. Frugt hver dag. Jeg skal ikke smide en masse kilo, men vil dog gerne lette for 4, som måske vil hjælpe på mine smerter i hoften pga slidgigt. Jeg vejer 66 kg. Jeg har ikke købt keto på 4 uger endnu, er ved at undersøge hvad der er bedst og hvad kan passe mig. Har kikket på opskrifter på madbanditten og der er mange der frister mig. På forhånd tak for dit svar.

    Svar
    • Hej Vivi
      Du stiller dit spørgsmål herunder indlægget om min første Keto bog men jeg fornemmer at du mere mener generelt, og ikke ift. Keto/bogen?

      Uanset kan du altid selv frit vælge dine fedtkilder. Olivenolie er superfin at bruge over salater osv. Den tåler ikke så godt opvarmning. De mere varmestabile fedtstoffer er bl.a. smør, kokosolie osv. De omega-6-rige fedtstoffer (margarine, solsikkeolie, tidselolie, sojaolie, vindruekerneolie osv.) vil du nok gerne undgå (uanset kost).

      Du kan ikke spise 3 stk frugt på Keto. 3 stk frugt lyder måske også som lidt i overkanten på enhver kost men hvis du ved, at det passer dig fint, er det jo det vigtigste. I så fald vil din kost være Low Carb og ikke Keto.

      Læs om Low Carb her: Low Carb
      Læs om Keto og frugt her: Keto og frugt

      Svar
  6. Hej Jane.
    Jeg har nu været igang med keto i 27 dage, og der er ikke sket det store med vægten altså 0 tabte kg. Her er en af de opskrifter jeg bruger til morgenmad så du evt kan guide mig ang hvad jeg gør forkert.
    Æggekage:
    3 æg
    100 gr. Grønt stegt i smør
    1 lille avokado .
    Drikker kaffe uden mælk
    Er gået fra instant kaffe til rigtig kaffe.
    Prøver at trække med at spise morgenmad til sent så jeg kun skal have 2 måltider.
    Hvad gør jeg forkert, håber du kan hjælpe.
    Hilsen
    Elene

    Svar
    • Hej Elene
      Det kan jeg slet ikke vurdere ud fra et måltid men helt generelt er det sådan, at hvis din vægt står stille i 27 dage, så kan vi med næsten 100% sikkerhed sige, at du spiser i energibalance. Det betyder, at du spiser samme antal kalorier, som du forbrænder. Og så skal der skæres ned, hvis der skal gang i vægttabet. Her er det fedt, du skærer ned i samtidig med at du holder kulhydraterne lavt og proteinindtaget højt.

      Selv på Keto er det nemt at spise mere end man tror. Prøv at se eksemplet i dette indlæg: Spiser du mere end du tror?

      Svar
      • Hej Jane.
        Tak for dit svar. Kan godt se hvad du mener. Har skåret æggene væk, da de indeholdte for meget. Har nok været mest fokuseret på kulhydrater og ikke på det samlede indhold, og at undgå kulhydrater i starten.
        Hilsen
        Elene

        Svar
  7. Hej Jane

    Jeg er en “ung” mand på 62år der skal have smidt nogle kilo
    Har dine KETO-bøger, men har lige et spørgsmål
    Jeg skal cykle ca 250-300 km om ugen fra februar til juni for jeg skal deltage i et løb i Italien, er nu startet på spinning, men i går
    jeg kold, mine benmuskler syrende totalt.
    Hvad gør jeg forkert

    Svar
    • Hej Karsten
      Jeg kan ikke læse ud af din kommentar, hvor længe du har spist Keto, men er det nyt for dig, er du i tilvænningsfasen. I den fase kan træning føles hårdere og du kan opleve at gå kold. Ofte skyldes det dog også utilstrækkeligt saltindtag så hvis du ikke allerede supplerer med salt, skal du i hvert fald i gang med det. Bogen gennemgår dette grundigt. Selv tager jeg altid 0,5-1 tsk salt i et glas vand en times tid før træning og er det træning, hvor jeg sveder meget, har jeg salt i min drikkedunken også.

      Har du derimod spist Keto længe og er din krop vænnet til det nye brændstof, kan du overveje at lege med såkaldte præstationskulhydrater. Det kan du læse om i afsnittet om TKD (Targeted Ketogenic Diet) i det sidste kapitel i bogen.

      Og megasejt med den cykeltur! 👏🏼👏🏼

      Svar
      • Jeg tænkte på hvis min mand og jeg, laver mad efter dine lækre opskrifter, om han ikke skal have mere fedt eller flere æg? Men kan være jeg kan læse mig frem til det via dine bøger?

        Mvh 😊

        Svar
  8. Er det virkelig kun kvinder som kan tabe sig med Keto, eller er de blot de eneste som tør frem omkring det? :-)

    Svar
  9. Hej Jane
    Jeg er en mand og døv somalisk-danske
    Jeg har aldrig være en fedtforbrænding, men Jeg har allerede næste uge start sund med uden pasta, ris og brød eks (hvidsløgsflutes, flutes og miniflutes er ikke sund det er meget høj kulhydrater over 40-60 g) og blevet sammen min pædagog Jacob hjælp mig, han sige jeg kan får tabe vægttab på fedtforbrænding på fire uger? Jeg har set aldrig før kroppen på tabe fedtforbrænding. Også om selv sødestoffer er ikke godt sodavand de nemmere insulin er mere spise sulten.

    Svar
    • Hej Jonathan
      Det lyder som om du er kommet godt i gang allerede :)

      Du kan sagtens både tabe dig og få en fedtforbrændende krop på fire uger men generelt er det sådan, at varigt vægttab kun kommer af varige forandringer. Så lige så vigtigt er det at overveje hvilke nye vaner, du føler, du vil kunne leve med forevigt.

      God vind med projektet.

      Svar
    • ‘Fedtforbrændingsbogen’ er den første. Keto på 4 uger er 2’eren – en slags nem og praktisk orienteret begynderbog, hvor den sorte bog byder på mere grundig indføring i ketose og kroppen overgang fra kulhydratforbrænding til fedtforbrænding.

      Svar
  10. Hej Jane.

    Jeg er en mand på 45 der overvejer keto til at smide 5-6 kilo, men er i tvivl om det er den rigtig vej at gå. Synes de fleste af dine eksempler er med personer der har haft væsentligt større behov.?

    Hvis jeg benytter keto, hvordan så når de 5-6 kilo er nået (som jeg læser mig til, går det jo nok rimelig hurtigt), er der i din bog vejledning til fastholdelse af vægten?

    På forhånd tak,

    Vh. Kristian

    Svar
    • Hej Kristian

      Godt spørgsmål. Jeg synes ikke det afgørende nødvendigvis er dit ønskede vægttab men mere hvordan du har lyst til at spise fremover. Har du lyst til Low Carb/keto og kan du se det som en langtidsholdbar løsning for dig? Så er det det rette for dig uanset vægt.

      Keto-bogen her foreslår en indledende periode på Keto (dvs. med helt lavt kulhydratindtag) for at sikre kroppens skifte til fedtforbrænding og herefter kan man øge kulhydratindtaget en smule og stadig høste de gode gevinster. Jeg er også normalvægtig og spiser ikke for vægttab og min grundkost er en lidt friere Low Carb-kost med et par strategiske perioder Keto ind imellem.

      Ved du derimod at du ønsker en livsstil med flere kulhydrater end Low Carb/Keto kan tilbyde, synes jeg, du skal overveje denne e-bog, som giver et mere fleksibelt syn på vægttab og efterfølgende vægtvedligeholdelse.

      Og du kan også læse dette indlæg: Hvordan taber man de sidste kilo? som også giver et lidt andet perspektiv på vægttab, når man kun har få kilo at tabe.

      Rigtig god fornøjelse.

      Svar
  11. Jeg har lige købt 2 af dine bøger og starter Keto op sammen med min mand. Han skal tabe 15-20 kilo, men jeg skal bare have “flyttet lidt rundt” på et par kilo. Jeg mener at have læst et sted i bloggen, eller en af bøgerne, at man ca skal have 1 g protein pr kilo kropsvægt pr dag, så jeg er meget i tvivl, om jeg skal reducere mine portioner? Jeg vejer 54 kilo og er 160 cm. Og midt i overgangsalderen…..

    Svar
    • Hej Pia

      Ja, anbefalingen hedder MINDST 1 g protein pr. kilo kropsvægt, gerne mere. Jeg synes, du skal spise så meget protein du kan/vil. I overgangsalderen har du brug for al den støtte du kan få. Tænk ‘kød/protein og grøntsager’ som det primære, du skal spise, og lad fedt være noget, du bruger for ekstra smag og mæthed.

      Svar
      • Tusind tak – det vil jeg gøre.
        Jeg satser på Keto kan afhjælpe en del af de skavanker, kroppen byder én, i disse år.

        Svar