Brunch
Her finder du inspiration og opskrifter til den lækreste brunch og brunchbuffet.
Jeg har masser af gode opskrifter til brunchbordet. Du finder blandt andet røræg, omelet, chiaknækbrød, salater, ostebord og ikke mindst guides til den perfekte brunch buffet og opskrift på det populære brunchbræt.
Se ofte stillede spørgsmål om BrunchSkal jeg hjælpe dig med livsstil & vægttab?
Igennem 10 år har jeg hjulpet tusindevis af mennesker med livsstilsomlægning og vægttab.
Se, hvordan jeg kan hjælpe dig her:
Vis mig mulighederneBrunch opskrifter
Her på siden finder du masser af inspiration og opskrifter til brunch så du kan servere en lækker og indbydende brunch derhjemme. Morgenmaden lægger ofte fundamentet for resten af dagen, så her er masser af mættende og sunde ideer til en lækker morgenmad, mokost eller brunch.
Når du spiser Low Carb / LCHF / Keto vil morgenmaden ofte bestå af grøntsager, kød og fedt som omdrejningspunkt. Når jeg serverer brunch plejer jeg også altid at tilføje evt. lidt mejeriprodukter og nogen søde indslag såsom vafler eller pandekager. Derfor giver jeg dig her på siden en masse ideer til hvordan en sådan sammensætning kan se ud.
Brunch buffet og brunchbræt
Overrask din partner eller familie med en lækker brunch fx som brunchbuffet. Jeg elsker at spise brunch ude på cafe eller restaurant, hvor man kan krydse af på en lille seddel hvad man gerne vil have og derefter får serveret en brunch med alle ens brunchfavoritter. Derfor har jeg også lavet en guide på en virkelig lækkert brunchbræt.
Jeg har altid super svært ved at begrænse mig, så jeg ender altid med at lave 20 forskellige ting og med et vildt brunchbord. Noget jeg kunne finde på at servere er fx:
- Røræg med stegte pølser og bacon, med højt kødindhold
- Røget laks toppet med fed cremefraiche, karse og avokado
- Ostebord med forskellige oste
- Fiberboller
- Chia-knækbrød
- Vafler
- Hjemmelavet bærsyltetøj
- Græsk yoghurt med sirup, kompot og Low Carb granola
- Frisk frugt fx melon og pomelo
- Pålægschokolade af god mørk chokolade 70%
- Lidt grønt i stave fx agurk, peberfrugt, gulerødder og tomat
- Bananbrød med valnødder som det søde punktum
Der er da lidt at gå i gang med. Mindre kan naturligvis også gøre det. Heldigvis kan meget af de forberedes dagen før. Både chia-knækbrød, fiberboller, vafler, bananbrød og granola kan sagtens holde sig et par dage. Så er der faktisk bare anretningen tilbage på dagen.
Drikkevarer til brunch
Det er blevet meget populært at servere champagne brunch. Altså brunch hvor der også serveres champagne. Men hvis du skal have et par alkoholfrie bud på drikkevarer til brunch, kan både iskaffe, smoothies, greenies, hjemmelavet grøntsagsjuice eller en skøn varm chialatte eller Golden Latte også være gode bud.
Søde opskrifter til brunch
Jeg serverer som regel også lidt sødere mad – måske nærmere faktisk dessert – til en brunch.
Det kan fx være vafler, pandekager, et sødligt low carb brød såsom citronbrød eller bananbrød eller et glas yoghurt med frugtkompot og granola. Jeg serverer også ofte lidt frugt såsom skiver af pomelo, papaya, mango, ananas eller andet lækkert og frisk frugt.