Man skal jo også nyde livet

Jeg møder tit sådan en underliggende diskurs om, at sund livsstil er lidt trist og glædesløst. En lang endeløs færd uden nydelsesfulde ting indtil den dag, vi ikke er her mere. Sundhed bliver beskrevet som modpolen til at nyde livet. Vi skal jo også nyde livet, hedder det sig, når vi skal gøre noget, vi godt ved ikke er sundt for os.

Jeg husker det endda i forbindelse med udgivelsen af Kålhydrater for nogle år siden. Her var vitterligt professorer og sundhedsfagligt personale, som udtalte, at vi måtte forstå, at det jo var lidt glædesløst at spise kål, og at man derfor ikke rigtigt kunne bede patienterne om at gøre det.

Og vi taler altså om noget så almindeligt som at snitte lidt spidskål og spise det under sin bolognese i stedet for spaghetti. Ja puha, al livskvalitet er da i fare, hvis man ikke kan få spaghetti under sin kødsovs!!

Sikke et liv, ærligt talt. 

Jeg kunne godt tænke mig at vende den om og sige, at usundhed faktisk gør det svært at nyde livet. Sygdom er ingen fest, det tror jeg, alle ved. Ingen ved deres fulde fem ville sige ‘ej, hvor godt jeg har den her sygdom. Hold op, hvor den beriger mit liv.” Det er heller ingen dans på roser at leve sit liv i en krop, man ikke føler sig tilpas i. I en krop, der gør ondt. I en krop, der fratager en muligheden for at gøre de ting, man gerne vil og leve livet, sådan som man ønsker at leve det. 

Hvis du ikke gør plads til sundhed nu, skal du gøre plads til sygdom senere. Sådan lyder et kendt citat.

Hvad er det gode liv?

At leve sundt og samtidig have en underliggende historie kørende om, at man derved fratager sig selv det gode i livet, tror jeg aldrig kommer til at føre til en varig livsstilsændring med sig. Hvem gider leve et liv, hvor man har taget det gode væk? Det gør ingen. Målet med livet er vel for fanden at nyde den tid, vi er her. 

Men måske har man brug for at udfordre det, man fortæller sig selv, er det gode liv. Er det gode liv virkelig det kridhvide rundstykke på tallerknen om morgenen eller den plade marabou, der blev spist i skjul og papiret gemt nederst i skraldespanden? Jeg ved ikke.. jeg har nogle helt andre definitioner af det gode liv for mig. Og er det ikke det, der er opgaven for os hver især? At definere hvad der er det gode liv? Og så arbejde med at omkode de tanker, der fortæller os, at det gode liv ligger i at spise ting, der i virkeligheden har en myriade af dårlige konsekvenser for os.

Hvor kommer den tanke egentlig fra? Tanken om, at det at nyde livet handler om at spise ting, som ikke er gode for os? Er det et helt liv fyldt med markedsføring fra fødevaregiganterne, der har hjernevasket os til at tro, at det hænger sådan sammen? Er det den sukkerafhængige hjerne, der ikke kan se andet end mismod ved at give de ting op, der giver det dejlige spark i belønningscentret, uanset hvor kortvarig det måtte være? Er den belønning, vi får derfra, så kraftig, at den får almindelige nydelsesfulde ting til at blegne?

Eller den, jeg har sværest ved at sige højt: Er det liv, vi har fået indrettet os i, så glædesløst, at den eneste nydelse, vi har at se frem til, er den, vi finder på tallerkenen? Det håber jeg virkelig ikke er sandt🥺 

Livsstil med masser af nydelse

Måske er min definition af at nyde livet bare en anden. Når jeg spiser ordentligt, slipper jeg for en stor oppustet mave. Min fordøjelse er perfekt, min energi er stabil over dagen, jeg har stærk impulskontrol og spiser ikke ukontrolleret af ting, jeg egentlig havde besluttet mig for ikke at spise. Jeg sover som en sten om natten og mine ledsmerter er minimale. Det tillader mig at være mere nærværende med min familie og gøre ting, jeg holder af, som fx at tage på vandreture. At leve sundt giver mig bevægelsesfrihed, tankefrihed og kropsfrihed. 

Og jeg synes, jeg spiser virkelig lækker mad.

Jeg kan også godt lide at spise usunde ting, men glæden ved det er enormt kortvarigt. Kort efter rammer konsekvensen mig og i 98% af tilfældene tænker jeg, at det faktisk ikke var det værd. Så det er faktisk ikke nydelse, selvom min hjerne har fået lavet en fejlslutning om, at det er.

Man kan omkode hjernen

Vi har talt om mindset mange gange, og det er også relevant her. For vi bestemmer faktisk selv, hvad vi fortæller os selv, og vi har derved mulighed for at påvirke de historier, vi har fået indprentet så grundigt, at vi tror, de er sande. Det starter med, at vi spørger os selv, hvor de tanker kommer fra. Er det virkelig sandt? er et godt spørgsmål at stille, når hjernen foreslår, at livet kun er godt, hvis man spiser X, Y, Z. 

Man kan samtidig øve sig i at dirigere fokus hen til alle de gode ting, der kommer ud af at have en sund livsstil. 

Det kunne fx være:

• at se maven blive fladere og taljemålet svinde ind
• at se vægten gå ned
• at se rødmen i huden forsvinde, i takt med at inflammationen mindskes
• at se blodsukkeret normalisere sig
• at se blodtrykket normalisere sig
• at sove godt om natten
• at opleve smerter forsvinde eller mindskes
• at have bevægelsesfrihed til at gøre de ting, man gerne vil
• at føle ro i kroppen og sindet

Kontroller autopiloten

Mange gange handler vi på autopilot og det er derfor, vaner og tanker kan føles svære at ændre.

Men hvis vi kan lykkes med at lægge en lillebitte tænkepause ind, kan vi faktisk hjælpe vores rationelle del af hjernen med at få overtaget, så vi kan nå at træffe et andet valg. På den måde kommer vi ud af det tankeloop, der handler om øjeblikkelig belønning og over i det tankesæt, hvor vi fokuserer på de mere langsigtede konsekvenser og gevinster.

En måde at gøre det på er at stille dig selv denne type spørgsmål, inden du spiser X,Y, Z:

• er jeg villig til at opgive den rare fornemmelse i kroppen?
• er jeg villig til at skulle bakse med oppustethed, væskeophobning og fordøjelsesbesvær?
• er jeg villig til at mærke smerter/skavanker igen?
• er jeg villig til at opgive sindsroen?

(måske er dine spørgsmål nogle andre end mine – lav dem, der passer på din situation)

Og hey, nogle gange er svaret ja, for nogle gange er det det værd. Men de fleste gange er svaret faktisk nej. Nej, det er faktisk ikke det værd. 

Arbejde med kost og mindset

Jeg tror ikke, det længere er nogen hemmelighed, at vi er nødt til at arbejde med mindsettet for at kunne ændre kosten. Det er fint at vide, hvad der er ‘det rigtige’ at spise men fra at vide det til rent faktisk at gøre det, kan der være et stykke vej. At bygge det ben på, som handler om at arbejde med tanker, vaner og mindset er helt afgørende. 

Derfor fylder mindset også en del på mit Keto-kursus. Er du parat til dette skridt, kan du se om der er åbent for tilmelding HER.

I modsætning til bare at få stukket en kostplan i hånden sammen med et ‘held og lykke’, får du på kurset redskaber til at tage ansvar for dine egne livsstilsvalg og hjælp til faktisk at gøre dem – og ikke bare tænke, at du vil gøre dem.

Vil du bare gerne følge en kostplan, skal du ikke vælge kurset. Så vælg en af mine kostplaner i stedet.