Det er i år noget helt særligt at køkkenhaven er fyldt med grønsager – på trods af, at jeg fik en ny hofte den 26. april og stadig går med en albuestok. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi Flemming er gået ind i arbejdet med at dyrke køkkenhave og har taget det hårde slæb.

Derfor er løghøsten også en milepæl. Jeg har forkultiveret løgene i rootrainere – selvom jeg hverken kunne hente kompost, flytte rundt på en rootrainer osv. Men jeg kunne så og passe rootrainerne. Flemming har plantet alle planterne ud – ca. 300 stk med 3-5 planter i hver plus han har sat 70 skalotteløg. Han har aldrig før prøvet at plante ud i køkkenhaven, og løgplanter er svære at plante. Bedene skulle også dækkes med bionet, og det kunne jeg heller ikke. Bedene blev hakket for småt ukrudt, men voksede så til med nyt ukrudt i perioden efter min operation. Det havde jeg svært ved at få væk, kunne kun hive det store op. I anden omgang gik det bedre, da jeg fik en lugeskammel og kunne komme ned på knæ. Det er smaddersvært at luge løgbede uden at beskadige løgtoppen.

Det er derfor fantastisk, at vi netop har høstet en masse store og flotte løg. Der er rigeligt med løg indtil næste sommer. Sidste år fik vi kun små løg, og vi har måttet spare lidt på løg det sidste års tid.

Nu hænger de alle til tørre, efter at de er blevet efterset og renset for begyndende angreb af løsgskimmel, som heldigvis ikke var nået ned i løgene, men jeg har fjernet nogle løgskæl yderst af nogle af løgene – se mere om det nedenfor under LØGSKIMMEL.

Løghøsten startede allerede for godt en uge siden, hvor vores mindste barnebarn Sigismund på 10 år tog alle de satte skalotteløg op på rekordtid, selvom han skulle finde dem i en masse ukrudt. Det blev til to kasser, som nu allerede er ved at være tørre. Sorten er Red Sun, og det var fra egne sætteløg.Der er mange rigtig store imellem.

 

De gule zittauerløg er alle af sorten Hylander F1, som ellers skulle være ret resistent mod løgskimmel. Nogle flotte, store løg, som holder sig godt. Jeg errigtig glad for sorten Rose de Keruel fra Bingenheimer, men desværre spirede frøene fra sidste år stort set ikke. Det er sidste gang, at jeg bruger gamle løgfrø.

Rødløg bruger vi mange af, og de er som sædvanlig af sorten Robelja fra Bingenheimer. Virkelig mange og af pæn størrelse, og de holder sig godt vinteren igennem.

Vi har dyrket skalotteløg både af satte løg og fra frø. De såede er af sorten Zebrunne, og det giver nogle meget store løg. Det var gamle frø, som spirede godt. Desværre ved jeg ikke, om jeg kan skaffe frø næste år, da det var en sort købt i England før Brexit.

De satte skalotteløg har ligget til tørring oven på et kyllingebur, men ligger nu i kasser til videre tørring under halvtaget.

De såede løg hænger til tørring i bundter, enten under halvtaget med god gennemtræk eller under tagudhæng.

Vi har dyrket ca. 20 m2 med løg, og det er nok til hele året, selv med mange gange løgsuppe.

LØGSKIMMEL

Desværre var der begyndende angreb af løgskimmel på bladene af en del af mine løg, selv om de var såede. Det var heldigvis ikke nået ned i løget, men der var en del brune angrebne blade (de er helt våde) og nogle indtørrede, hvor jeg kunne se skimmelsporer, som gik ned til eller endda rundt om løget.

For at være sikker på, at der ikke udviklede sig løgskimmel efter høst, har jeg fjernet disse, simpelthen hevet dem af løget. Løgene tørrer fint efterfølgende, og jeg er ret sikker på, at der ikke kommer angreb under tørring og lagring. Jeg sørger også for at fjerne de fleste angrebne blade og holde dem bedst muligt væk fra løgene under tørringen. Jeg har på den måde reddet selv løg med angreb.

Alle rester fra rensning af løg kommes i en sæk fjernes fra haven.