Oprydning i tomatbedet
Frosten ødelagde tomater, peber og ananaskirsebær, så nu er der masser af oprydning. I dag har jeg ryddet Mountain Magic – tre trillebørfulde med top plus lidt sammenrevne tomater.
Jeg bruger snor af naturmateriale. Det holder lige nøjagtig sæsonen ud, og så formulder det hurtigt. Så det kan bare kommer med i komposten, og skal ikke samles sammen. Det er lidt synd for solsortene, som laver rigtig fine reder med mere holdbart snor. Men mindre plast i haven.
I år har jeg både i drivtunnelen og nu på friland gjort meget ud af at få samlet alle tomater op, så der ikke kommer alt for meget tomatukrudt til næste forår. Det var virkelig slemt sidst år i bedene med mine udplantede løg. Alt tomataffaldet kommer derfor i en kompost, som ikke skal spredes ud i køkkenhaven.
2 thoughts on “Oprydning i tomatbedet”
Pyyyh, som sædvanlig giver du mig dårlig samvittighed – på den gode måde. Jeg har også tomater, der skal fjernes, så tak for at minde mig om konsekvenserne – ukrudtstomater – når det ikke bliver gjort.
Jeg fik det ikke gjort sidste efterår, og jeg tror jeg hakkede tusinder af små tomatplanter i mine tre løgbede, og senere lugede jeg store tomatplanter i to omgange. Heldigvis fik jeg store og mange løg alligvel. Men jeg lovede mig selv, at jeg ikke sprang den oprydning over mere.