Spørgsmål


Velkommen til Madbandittens spørgeside. Har du spørgsmål til din kost, livsstil eller til hvad du kan skrue på for vægttab, er du altid velkommen til at skrive en kommentar til mig her nederst på siden. Jeg svarer hver dag inden for 24 timer og oftest indenfor et par timer.

Kan jeg hjælpe dig med noget?

Jeg har skrevet en masse hjælpeartikler, fordi spørgsmålene, jeg får, er meget enslydende. Måske kan du også finde svar på dit spørgsmål der.

Her er en liste over de hyppigste:

Kan jeg hjælpe eller vil du have mit input til noget, så skriv en kommentar til mig herunder.

Sådan får du et godt svar

Jo flere informationer, du giver mig, jo mere kvalificeret svar kan jeg give dig. Fortæl mig derfor gerne om din alder, hvordan din kost/livsstil er nu, hvad dit mål er og om der er særlige forhold, jeg skal kende til. Jo bedre du spørger, jo bedre kan jeg svare.

En forskel kan fx være at du beskriver hvad du spiser i råvarer og mængder og ikke bare ‘jeg spiser efter dine opskrifter’ (jeg har 1900 opskrifter her på siden og kan ikke vide, hvilke du spiser). Hvis du kender dit kulhydratindtag og dit proteindtag er det også relevant for mig at vide.

For god ordens skyld, vil jeg sige, at jeg ikke kan rådgive ved sygdom og medicin, da jeg ikke er læge. Jeg henviser til denne artikel: Keto og sygdomme


Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

3.023 kommentarer til “Spørgsmål”

Skriv en kommentar

  1. Hej Jane,

    Jeg er i overgangsalderen og tager (drikker) bipollen hverdag. Jeg gik i gang med KETO i går (igen) og kom i tvivl om det Bipollen vil påvirke noget her i starten. Jeg kan se, at i den portion jeg drikker (14g) er ca 6g Kulhydrat i.

    På forhånd tak :)
    Vh
    Dorthe

    Svar
    • Hej Dorthe
      Jeg ville absolut synes at 6 g kulhydrat er meget at bruge på bipollen på Keto. På keto har du 20 g kulhydrat til rådighed pr. dag og vil du gerne kunne spise velsammensatte måltider med en almindelig mængde grøntsager, har du brug for at gemme dine kulhydrater til det.

      Svar
  2. Hejsa Jane – Jeg har et par gange prøvet at følge din Keto – synes dine opskrifter er mega gode og smager lækkert, på nær lige morgenmaden, jeg kan simpelhen ikke spise hverken kød, æggewrap med ost, rejer osv. Hver gang jeg starter op på Keto siger jeg “du kan godt” men jeg er lige ved at kaste op. Jeg har bagt et Keto rugbrød , det spiser jeg med ost på, er det okay på den lange bane?

    Svar
    • Hej Jette
      Nej det synes jeg ikke er optimalt, men vigtigere end hvad jeg synes er optimalt, er, hvad du får til at fungere i din hverdag. Alt andet er jo reelt ligegyldigt.

      Bare sørg for at du får protein nok. Når du får så lidt i din morgenmad, skal du øge proteinkilden i de andre måltider for at nå det anbefalede indtag.

      Svar
  3. Hej Jane.
    Lige nu følger jeg dit 6 ugers kursus og syntes det går fint.
    Jeg har tidligere gået hos en uddannet kostvejleder, der anbefalede at men tager 1 spk hørfrøolie om morgenen, fastende, kan det forliges med keto? ( ikke at det smager særlig godt)

    M h. Berit

    Svar
    • Hej Berit
      Det kan sagtens forliges men jeg kan ikke finde på en eneste god grund til det. Skulle det være for omega 3-fedtsyrerne? I så fald er en højkvalitets-fiskeolie bedre. Fx den fra Nordic Naturals. Her behøver du kun tage 1 tsk.

      Svar
  4. Kære Jane – jeg har fulgt dit 6-ugers kursus med godt resultat – meget er blevet bedre. Jeg er lidt træt af at høre at jeg risikere at blive tyndfed – fra nogle omgivelser – så hjælp – hvad er din kommentar til begrebet tyndfed.
    Pfh Tak og også for din altid saglig/faglige tilgang – elskede dine daglige input🤗
    Bedste hilsener
    Mariann Stoltze Laursen

    Svar
    • Hej Mariann
      Så dejligt at høre at du har været glad for kurset :)

      Jeg synes, at det at være tyndfed er en ægte bekymring. Men den har ingen specifik relation til det at spise Low Carb/keto. Det er et udtryk for at være normalvægtig men med lav muskelmasse. Jeg forstår ikke dine omgivelsers omtale af dette men tolker det, som at de er bange for at dynamikken i jeres forhold ændrer sig, hvis du lykkes med at blive slank og de ikke gør. For nu at tale helt frit fra leveren… Det er velkendt at omgivelser reagerer sådan på at man spiser Low Carb/Keto. Det er et slags (ubevidst) forsøg på at sabotere din indsats, så alt forbliver som ‘det plejer’. Når du ændrer dig, sætter du et spejl op foran dem og det er ubehageligt.

      Svar
      • Hej Jane
        Tak for dit hurtige svar – synes jeg har læst mig til svaret så at sige, men ville blot sikre mig😊
        og ja, man (jeg) skal stå fast”i skoene”, og det gør jeg og – læser så også at det vil være godt at styrke muskelmassen, som du har nævnt andre steder også🤗
        De bedste hilsener Mariann🍀

        Svar
  5. Hej

    Har i flere år arbejdet for at holde mit langtidsblodsukker nede ved at følge dine råd, men det er steget.
    Er 71 år og er ikke overvægtig.
    Nu har jeg så aftalt med lægen at jeg prøver at bruge Metformin i en periode på 3 måneder for at se om der sker en forandring.
    Hvordan harmonerer Metformin indtag med LCHF/Keto. Vil det ikke kunne “arbejde” sammen?

    Venlig hilsen

    Svar
    • Hej Leif
      Uden at være læge vil jeg sige, ja, det kan være en fin kombination.
      Hvis du ikke allerede gør det, vil styrketræning være en super tilføjelse også. Muskelmassen er det største lager vi har for sukker og det vil gøre underværker for insulinfølsomheden og derved blodsukkerreguleringen.

      Svar
  6. “Vejen til paradis er belagt med fuldkorn”
    😂😂😂
    Jeg elsker det
    Godt brølt – og tak for smil til morgenkaffen ♥️
    God weekend

    Svar
  7. Hej Jane
    Jeg vejer mig hver dag, hvilket jeg har gjort siden jeg blev meld ind, af uforklarlige grunde er mine skemaer blevet væk, hvor var det jeg fandt skemaerne så jeg kan printe en ud ?
    Venlig Hilsen Henning Nielsen
    ps. har tabt mig 62 kg.

    Svar
    • Hej Henning
      Wow hvor er det imponerende! Virkelig flot resultat!

      Vægtskemaerne er dem fra Vind over vægten-kurset, ikke? De er sendt til dig på mail i sin tid. Skriv til os på [email protected] hvis du ikke kan finde dem, så gensender vi dem til dig.

      Svar
  8. Hej Jane
    Blev lige nysgerrig på noget, håber det er okay, jeg spørger!
    Har lagt mærke til, at “baby majs” kun har ca. 1.6g kh/100g. Og så blev jeg nysgerrig på, hvorfor det aldrig dukker op i dine opskrifter (så vidt jeg kan se i hvert fald) — ? Er det mon fordi, du ikke kan lide det? Eller ser du det som et “frankenfood”? Har baby majs ellers nogle ulemper, som den gennemsnitlige forbruger (læs: mig) ikke lige er opmærksom på?
    Tak som altid for dit kloge hoved, fortsat god dag!
    Xan

    Svar
  9. Hej min hund har epilepsi og er kommet på keto kost efter opfordring fra dyrlægen fordi mange børn hat gode resultater med at spise keto hvis de også har epilepsi så jeg tænkte om du måske havde nogle tip??han spiser fisk,æg og hytteost sammen med barf som er råt kød håber du kan hjælpe
    På forhånd tak
    Mvh Tina Lund Nielsen

    Svar
    • Hej Tina
      Det ved jeg desværre ingenting om. Jeg har aldrig haft hund (desværre). Men jeg ved at mange i palæo/keto-miljøet også giver deres hunde en kødbaseret kost. Jeg synes umiddelbart det, du beskriver, lyder ret fornuftigt.

      Svar