Denne kjole har jeg købt i en genbrug for en del år siden efterhånden, men flæsen for neden og nederdelen har bare ikke fungeret for mig, derfor har den bare hængt i skabet.
Jeg har forsøgt mig lidt forskelligt ved at tegne op på kjolen, men der var ikke rigtig noget der virkede.
Men så en dag var den der. Jeg brugte dog pænt lang tid på den og var ved at blive vanvittig, da jeg ikke er van til at sy så meget igen til mig selv, og da slet ikke i fast stof. Så efter at have kæmpet i 3 timer, gav jeg op og lod kjole være kjole.
Heldigvis kunne min mor se ideen og hjalp mig færdig.
Problemet var at jeg bare havde klippet lige over, og det samme havde jeg gjort med det nye stof til nederdelen, men da jeg er svajrygget og overdelens forstykke ikke er lige så høj som overdelens bagstykke, så var der pludselig for meget stof bag på, hvor stoffet bulede helt vildt.
Så min mor gik i auktion og sammen fik vi lavet kjolen færdig. Den har været i brug og jeg er rigtig glad for den. At min stedfar så mente, jeg var en omvandrende globus, det ved jeg så ikke lige hvad jeg skal sige til hmm.
Skønt med fine og stærke farver!