Viser opslag med etiketten Udklædning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Udklædning. Vis alle opslag

mandag den 28. juli 2014

BM: Udklædning til aktive drenge


Jeg er jo så heldig at have to drenge, jeg kan få lov at lave klæd ud sæt til. Milas er for det meste med til selv at bestemme, men bliver da også skubbet lidt i den retning af det mor lige kan klare.

Så han har både været dinosaur/drage og supermand til fastelavn - supermand blev godkendt ret hurtigt til trods for han ellers foretrækker spidermand. Men det var alle de andre, så han var glad for at være supermand. 

Måtte dog love at lave batman, men har kun fået syet en bluse med batman logo, som han dog har fået lov at være med til at sy sammen, det blev heldigvis godkendt. Men skal da have lavet maske og kappe på et tidspunkt.

Til jul fik han nissetøj til året julekort - tænkte han kunne bruge tøjet som slappetøj, men om drengen vil godkende blusen til andet end nissebluse - niksen :) Tossede barn :)

Linus blev en lille Minion til fastelavn, det syntes Milas var en rigtig god ide, og han blev ved at give ham huen på, lige så hurtigt som Linus pillede den af :)

Glæder mig til at se hvad jeg skal sy, strikke eller hækle til næste fastelavn, kun fantasien (og lidt tiden) sætter grænser!

fredag den 28. februar 2014

Mums - fastelavn!

Fastelavn betyder bestemt ikke kun udklædning, skæg og ballade herhjemme. Nej fastelavn er også et stort spørgsmål om en rigtig god gang fastelavnsboller.

Med Odense Marcipans produkter på hylden og opskrifter på nettet, er det bare med at gå i gang.

Sidste år afprøvede jeg: Fastelavnsboller med remonce og chokoladeskum.
og Fastelavns muffinsboller med nougat og marcipan.
Læs om oplevelsen her: Fastelavnsboller 2013

I år har jeg indtil videre fået bagt disse: Fastelavnsboller med kransekagemasse

De er helt sikkert godkendt, som nogle af dem der er på favoritlisten. Selv Milas der ellers ikke altid er meget for at der er en masse nyt i hans fastelavnsboller, var begejstret og spiste rigtig mange.

Regner stærkt med at få bagt en portion mere til på søndag, dog ikke de samme, der er det jo rigtig fastelavn :)

Går i også i bagemood, når nu lejligheden byder sig?

tirsdag den 18. februar 2014

Drengenes fastelavnstøj!

Linus!

Hæklet hue - opskrift købt på ravelry

Hjemmesyet bluse

Bukser arvet











Milas!

Hjemmesyet og hjemmebikset mønstre

Hjemmestrikket sko/strømper



Det meste af stoffet, der er brugt er fra lageret. Har dog måttet købe ny rød rib, gul jersey og gult garn.

Er rigtig godt tilfreds, og det samme er ikke mindst min store dreng, der meget gerne ville have jeg også lige syede Batman, Handy Manny, Spiderman osv..... :)

søndag den 10. februar 2013

Så var der dømt fastelavnshygge

I dag har dagen stået på fastelavn med tøndeslagning, udklædning og ikke mindst fastelavnsboller.
Lige et lille billede af dagens midtpunkter - en lille Minnie Mouse og en farlig dinosaur.

Jeg er en af de bloggere, der er blevet tilbudt at prøve nogle af de lækre sager fra Odense Marcipan, og selvfølgelig skulle det da bruges på fastelavnsboller.

Her faldt valget på hele to opskrifter, som bare måtte afprøves. Begge varianter blev egentlig bagt i går, men da de ikke blev pyntet før i dag, synes jeg lige i skulle have nogle ordentlige billeder af sagerne.

Den første variant blev: Fastelavnsboller med remonce og chokoladeskum.


De kan absolut anbefales, de smagte bare super godt og var utroligt nemme at lave. Det eneste man skal huske er at chokoladeskummet lige skal en tur i køleskabet og afkøles inden det piskes til skum.

Den anden variant blev: Fastelavns muffinsboller med nougat og marcipan.


Dem havde jeg straks lidt sværere ved at få til at fungere, det med at få dejen ned i formen og udhule den for bagefter at lukke dejen inden bagning, det gik ikke specielt godt, må jeg nok indrømme. Endte med at fylde formene halvt med dej og lave en fordybning for derefter at putte fyld i, og så mere dej. Desværre gjorde det også at en del af fyldet rød ud, men det gør det altid for mig, hvis jeg har puttet fyld i dej.

Må sige det er super nemt at anvende produkterne fra Odense Marcipan, det hele er gjort hurtigt nemt og klart lige til at bruge. Super rart, når man ikke altid har det store tid, når der skal bages. Jeg er også blevet helt vild med den tylle der er med i de nye variant poser. Det er da bare super smart.

Som altid blev der brugt den mørke chokolade fra Odense Marcipan, det var skønt at den var med, for det er absolut favoritten herhjemme, når der bages med chokolade.

Er glad for jeg har fået lov at afprøve de nye kageblandinger, og må sige, det er ikke sidste gang de bliver brugt herhjemme.

fredag den 8. februar 2013

Min fine stolte og glade dinosaur

Endnu en blog med fastelavnsdragts spam :)

Min stolte og glade dinosaur.

Har for længe siden syet halen til denne dragt, Milas har rendt rundt med den lige siden. Da jeg så havde fri i tirsdags blev dagen brugt på at lave resten af kostumet færdigt.

Jeg nåede dog kun bukserne og blusen inden han kom hjem fra BH, men da han så det, ja så var han da helt klar på at det hørte sammen med halen.

Samtidig havde jeg sagt til ham, jeg ville sy en hue, der passede til halen. Så da han så der manglede huen, så gik han da ellers i gang med at finde stof frem til den, haha. Sikke han kan rode.

Jeg havde dog allerede klippet den, så det var kun resterne han fik fundet frem.

Men syet blev den og han nåede at se den og godkende den inden sengetid, og ville meget gerne have den på i seng. Den blev dog alligevel for varm, så jeg måtte gerne få den igen.

Men dagen efter da jeg kom hjem fra arbejde, kommer han rendende med det samme og vil være dinosaur :) og måtte også lige forklare ham torsdag morgen at de andre børn i BH altså ikke havde deres kostumer på. Det var han vist ikke helt overbevist om, men fik ham da til at skifte inden vi afleverede ham :)

Normalt vil han ikke stå fint og posere, når jeg gerne vil have billeder af noget jeg har syet til ham, men da han fik dragten på var der ingen problemer, han ville meget gerne vise den. Se mor, mig dinosaur. Min fine dreng.

Halen er syet efter denne DIY, så har du også en dreng, der gerne vil være sej dinosaur eller drage, så er den altså super nem at lave.

fredag den 17. februar 2012

Milas i fastelavnstøjet

Milas i sit fastelavnstøj. Han har været klædt ud i legestuen i dag og skal også klædes ud søndag og mandag.

Søndag regner vi med at tage i hallen til fastelavn og mandag holder hans dpmor tyndeslagning, da de ikke holder det i legestuen.

Så det skal nok blive brugt.

Fakta: 
Huen er strikket efter denne opskrift, i blå acrylgarn.
Bukserne:
Mønster: Onion 20022
Stof: fra stof og stil
Seler: ca. 10 cm, 8 cm elastik og så så lange de lige skal være.
Knapperne er lavet af noget cernit min mor havde liggende fra da vi var små.

Jeg måtte lige sætte halen højere og forkorte selerne i en fart i morges, da han sad på halen og selerne faldt ned om skuldrene.

Milas var meget bevidst om at jeg havde snuppet hans bukser. Han gik også ind til sin far og viste at han ingen bukser havde på, mens han pegede på sine ben og sagde busser. Bagefter kom han ind til mig og så jeg syede halen på, og så ville han også gerne have jeg syede hans duplomand på :)

Skønt han gider de finurligheder jeg hitter på til ham. Huen hiver han af hele tiden, men det vidste jeg han ville.
Men en dejlig Rasmus Klump det er han altså :)
Related Posts with Thumbnails