Da jeg stadig på mange områder er på begynderstadiet i dette element, simpelthen fordi jeg ikke har tid til at lave så meget som jeg gerne ville. Var jeg meget spændt på om det overhovedet var noget for mig.
Det var første gang kokken forsøgte sig med et kursus, så lidt finpudsninger skal der til, inden hans næste hold. Men det blev faktisk rigtig hyggeligt og vi fik kreeret en masse.
Hele gruppen blev delt op i 3-4 hold og så skulle vi ellers lave lidt forskelligt ud fra nogle opskrifter, vi havde fået udleveret og samtidig gå lidt rundt og se, hvordan de andre lavede de ting de var i gang med. Det var lidt svært både at have mulighed for at kigge samtidig med at man selv skulle forsøge sig.
Vi lavede alle forskellige ting, så der var mange lækkerier vi kunne tage med hjem og prøvesmage og mums siger jeg bare.
Jeg er især vild med "kagen" vi lavede i foliebakken. Det er simpelthen en form for chokoladecreme som man lader køle og så en anden oven på. Lige en god gang lag på lag mousse for mig :)
Det jeg fik mest ud af ved kurset, var forklaringen på det forskellige slags chokolade samt opvarmning og nedkøling af chokolade til at overtrække med, så det ikke får den der grå og hvide overflade, som det desværre godt kan få, når man ikke har gjort det rigtigt.
En rigtig hyggelig aften, som jeg gerne gentager med mor og søster, og ser frem til at jeg forhåbentlig i starten af det nye år, får tid til at afprøve lidt af de lækre opskrifter igen.