Vores tema var mørkeblåt og hvidt, desværre kunne alt vi skulle bruge ikke fås i mørkeblåt, så der kom lidt cyan ind imellem.
Til en start ville jeg meget gerne have haft orkideer, da vi har et eller andet med orkideer herhjemme. Jeg synes dog det er synd at lade dem suge blæk, så de bliver blå, så dette var ikke en mulighed.
Derfor ville jeg meget gerne folde nogle orkideer, men efter at have revet en hel del i stykker, blev den ide skrinlagt.
I stedet kastede jeg mig over sommerfugle, da vi syntes det kunne passe i stedet, og det blev rigtig flot, synes vi i hvert fald :)
Da vi var på Fanø havde vi været på stranden og samle en masse muslingeskaller, som ikke var blevet skilt på midten, så de mindede lidt om sommerfugle, når man åbnede dem og lagde dem på bordene.
I løbet af ugen havde jeg folde sommerfugle i cyan blåt papir, og skåret sommerfugle ud i mørkeblåt karton, dette var i stedet for en gæstebog, så kunne vore gæster skrive på disse sommerfugle. Samtidig var vi så heldige at få en scrapbog i gave, så der kommer de til at passe perfekt :)
Aftenen før fandt vi ud af at jeg havde glemt en del af den mørkeblå satinbånd herhjemme, så vi måtte på jagt i Nakskov by efter noget. Heldigvis kunne en af mine gamle kollegaer fra Buscks tid (nu Bøger og Papir) anbefale os et sted, hvor vi kunne få lige præcis det bånd vi manglede, dog var dette ikke dobbeltsidet, men det var jeg sådan set ligeglad med. Vi var også ret heldige at der var åbent by night, så butikkerne var åbne, så vi kunne købe det der manglede, så synes vi var mere heldige end vi lige plejer :)
Da vi var en tur i Føtex og handle i løbet af ugen havde vi også været så heldige at finde lige præcis nogle servietter, der passede til vores origamifoldede sommerfugle, så det var jo også super heldigt.
Derfor gik vi i gang med at arrangere bestik, servietter osv. fint, men det var som om der manglede noget. Vi havde oprindeligt ikke lavet bordplan, men den blev i løbet af kort til arrangeret, og jeg gik i gang med at klippe en masse små sommerfugle til bordkort.
Bordene + teltet
Til trods for det var lidt sent vi fandt ud af dette, synes jeg det hele blev rigtig rigtig fint og helt sikkert en del, jeg følte jeg havde været en del af og kunne stå inde for. Da alt med gris, drikkevarer, telt, borde og stole osv. blev klaret af min mand og stedfar. Så var rart at jeg trods besvær med mavsen, havde noget jeg skulle stå for. Det er jeg rigtig glad for, for dur bare ikke til at få alle andre til at lave noget, uden jeg selv er en del af det, og vidste det var begrænset, hvad jeg lige kunne klare.
Vil gerne sige stort tak til min mor, stedfar, søster og svoger for deres uvurderlige hjælp, uden jer var dagen vist ikke blevet så god som den blev :)