Viser opslag med etiketten Medier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Medier. Vis alle opslag

tirsdag den 25. februar 2014

Så er familien i familie journalen

Efter artiklen i Fyns Amts avis er min mand blevet kontaktet af familie journalen. De ville gerne bringe en artikel om hvordan hans sygdom har påvirket ham ud fra familiesiden.

Dette har vi valgt at sige ja til at deltage i, da jeg synes det er vigtigt at fortælle at man godt kan have et godt og kærlighedsfuldt liv på trods af en kronisk sygdom.

Så i denne uge ser de forreste sider i familie journalen således ud:

Vil du gerne læse lidt om livet, ikke mindst min mands som kronisk syg, så kan bladet købes i denne uge.

Jeg/vi håber det kan vise et billede af at man også kan være stærk og have et indholdsrigt liv, og ikke alt går op i sygdom på sygdom.

God fornøjelse!

mandag den 11. marts 2013

Jubii - tjek Hendes Verden :)

I dag udkommer Hendes Verden nr. 11 og jeg er med!

Jeg renskrev for noget tid siden diagrammerne til mine personlige grydelapper, da der var en del der havde spurgt på dem, og så mange får jeg heller ikke selv hæklet :)

Da jeg syntes det var lidt ærgerligt at det bare blev ved det og ingen andre fik glæde af dem, ja så spurgte jeg Hendes Verden om de kunne være interesseret, og det var i de bestemt.

Så i denne uge er jeg med med læserens bedste, er ret stolt må jeg vist indrømme :)

Vil du læse hele artiklen, så smut forbi en butik og køb bladet.

Hvis du kun ønsker diagrammerne kan de findes på Hendes Verdens hjemmeside lige her.

Da de diagrammer der ligger på denne side mangler maskeantal, kan du også hente diagrammerne med maskeantal på min ravelry profil.

Rigtig god læselyst og god fornøjelse.

Håber de der får lyst til at kaste sig ud i projektet, vil give mig et hint, kunne da godt tænke mig at se jeres resultater :)

Foto: Jacqueline Fluri - lånt fra Hendes Verdens hjemmeside

mandag den 21. januar 2013

Bryllupskage i avisen.

I fredags var min søster i bryllupstillægget til Fyns stifttidende og amts avis med en bryllupskage. Synes det er så godt gået, og hun er så god til at forklare og hjælpe andre, der gerne vil kreere deres egne bryllupskager.

I denne anledning har hun også lavet en del indlæg med gode råd og vejledning, når man vil i gang med at kreere en kage til den store dag.

En kage bliver til - fremgangsmåde.

Fondantsløjfe DIY.

En kage bliver til - kageudstyr.


Jeg synes det er en super fin artikel. Synes det er så flot at hun har haft tid og overskud til at kreere sådan en stor kage for at give gode råd og fif til andre kageinteresserede. Håber at rigtig mange kan bruge de gode råd og få kreeret lige præcis den bryllupskage de ønsker til deres store dag.

onsdag den 22. februar 2012

Hjemmet i denne uge

Måtte ud og købe Hjemmet i går, da der var en interessant artikel i :) eller jeg synes den er interessant, da jeg selv er med der i, sammen med min søster og de skønne kvinder hun mødes med og laver alt til kager.

I november var jeg nemlig så heldig at få lov at være med til et af deres møder og håber bestemt ikke det er sidste gang jeg er med, men tiden er knap, når man som jeg har alt for mange ting man gerne vil lave.

Men det var en rigtig super hyggelig aften og meget lærerig. Er målløs over hvor mange ting der bruges til at lave alle disse skønne kunstfærdige kager, det er helt fantastisk.

Jeg fik denne aften lavet to snemænd, de kan ses i det indlæg, jeg skrev i november: Mine første modellerede figurer.

Kan kun sige det er en super hyggelig interesse, og det med at modellerer forskellige sukkerfigurer, det er lige mig. Så mon ikke jeg får lavet flere, når jeg får tid og mulighed for det.

mandag den 5. december 2011

Endelig tilbage på job.

I torsdags var jeg tilbage på job, ikke hele dagen, men noget af den. Var for svimmel til at blive der hele dagen, men det var da en start :)

Fredags var det heldigvis slut med penicilinen, så jeg var ikke så svimmel der. Her efter weekenden regner jeg stærkt med at være tilbage for fuld skrue, håber jeg i hvert fald på.

Inden alt det sygdom var jeg i vores lokalavis, så nu er det vist slået fast at jeg er den nye i byen :)

Regnede bare med at det var et lille billede, da jeg skulle præsenterer de 4 nye lokalbøger, men nej nej det fyldte en halv side. Selve opsætningen var skam også fin, blev bare lige lidt overrasket.

Lokalbøgerne var beskrevet nederst på siden, hvor der var skrevet lidt om hver enkel. En rigtig fin præsentation.

og så lige den øverste del af siden - bliv nu ikke forskrækket :)
Related Posts with Thumbnails