Viser opslag med etiketten Kup. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kup. Vis alle opslag

tirsdag den 9. august 2011

Drenge gavepapir i søstrene grenes.

Jeg fandt det fine gavepapir med biler og fly i Søstrene Grenes, de havde også noget med insekter, synes det er rigtig fint til at pakke drengegaver i ind, så måtte jeg bare eje!
De 3 andre ruller er de store ruller fra Panduro, købt 3 for 50 kr. mega billigt :)

lørdag den 14. maj 2011

Et tip og øv mine kommentarer til Mariehønen er væk!

Desværre har jeg mistet de kommentarer der var blevet skrevet til min mariehøne, så kan ikke svare jer. Men det er heldigvis vist også det eneste, der er gået tabt i dette roderi med blogger, håber jeg :)

Ellers vil jeg altså lige dele et tip med jer, smut en tur i Tiger.
de har skønt satinbånd i mange farver - 2 cm x 15m, jeg kunne ikke stå for dem:

lørdag den 9. april 2011

Dagens post :)

Dagens post!
Fine stof stykker fra Junette med rummænd og sesam strasse :)

og en Bumlebil købt brugt et andet sted på nettet til Milas, fidusen med at ryste den og den siger lyde er et hit, men han har ikke helt fanget det med at sætte den ned, så den også begynder at køre :)

mandag den 28. marts 2011

Købt på Etsy!

Så er det sidste af mine to køb fra Etsy kommet ind af døren, det blev til sikkerhedsøjne i mange afskygninger, måtte lige prøve lidt forskelligt, tror dog jeg skal have købt nogle flere, men vil lige se, hvilke jeg mest bruger.
Det er jo nok de sorte, men dem har jeg også 50 stk. af nu :)


Jeg fik også købt lidt bånd, det synes jeg bare er super fedt :) skal have brugt det til nogle bukser tror jeg, men nu må vi se :)

Det kan i hvert fald godt betale sig at købe på Etsy i stedet for i DK.

God fornøjelse, hvis du selv skulle få lyst :)

fredag den 25. februar 2011

Lidt indkøb!

Selv om jeg ikke synes, jeg køber lige så mange småtterier, som jeg har gjort, så er der da røget lidt med hjem engang imellem, de sidste par uger :)

Gudebogen - købt på nettet!
Glæder mig til at sy smækbukser fra den :)

Broderi og garn fra Fakta!
Regner med garnet skal bruges til en Ruths vest mere, 
det er bare sådan en dejlig vest og virkelig skøn farve garn! 
De blå roser som broderi, kunne jeg bare ikke lige stå for :)

Lidt fra den lokale genbrugs. Der var minus 50% så måtte lige ind og kigge.
Den meget blomstrede sag er en kjole.

mandag den 14. februar 2011

Lidt forskelligt!

Da jeg har gået på skole i Næstved, brugte jeg en af eftermiddagene på en smuttur inde i byen.

Fandt bl.a. et sengetøjsæt med Peter Plys, jeg har efterhånden købt en del Peter Plys, men det har mest kun været dynebetræk, dette var med pudebetræk til, så det kom med hjem.

Det blev også til 2 ruller gavepapir fra søstrene grenes - gul med lilla ugler og lilla med mønster.

Et lyseblåt dynebetræk med hvide sommerfugle + et stykke stof med blå roser, det viste sig der var hul i, så fik det med gratis.

Var også et smut forbi stof2000 og kigge på restebord, her fik jeg et stykke med nogle sjove fisk og et med grønne elefanter :)

Dejlige køb, men desværre mødte der mig en grim bøde nede ved bilen, totalt surt, men så har jeg også prøvet det. Jeg havde glemt at sætte P-skiven - vil have sådan en automatisk en :)

torsdag den 10. februar 2011

Genbrug og Rema 1000!

Var et smut forbi genbrugen i starten af ugen, det blev til 1 stk. lyseblå rund dug med liljekonvaller, virkelig flot. Nænner næsten ikke at klippe i den.
Et lille stykke stof med fugle og blomster, der var hul i, så fik det med gratis.

Bagefter trillede vi alle tre med klapvognen ud til Rema1000 dejligt med en lille gåtur :)

Sørme om ikke det var en pakke stof tilbage fra da den uge, hvor jeg var i Bruxelles, jubii :)

Det blev også til en girafsaks - har et eller andet med giraffer, fik også et fint kort af min veninde med en giraf for noget tid siden, mon hun kender mig efterhånden haha :)
4 udstandsere med en hest, kanin, blomst og et æble.
Lidt tynd elastik - altid godt til benene i de hjemmesyede bukser.
og lidt små markere i forskellige farver, lige til at have liggende i tasken :)

Så ja har endnu engang brugt penge, ups :)

mandag den 7. februar 2011

Lørdagens shopperier - netto har gode tilbud i denne uge :)


Er et par dage bagud, så her kommer lige et tip lidt forsinket, håber der er mere tilbage.

Fik Nettobladet lørdag og skyndte mig at kigge i det, da de altid sætter tingene op før tid, og pga. Bruxelles, havde jeg ikke lige været i Netto i denne uge endnu. Så måtte lige se om lørdagen skulle stå på en lille Netto tur.

Der var en masse lækre sager. Bl.a. garn (men købte ikke noget, er ret stolt haha) broderier, knapper, fine bånd med motiver, sølv/guld kanter og andre klistermærker til kort osv.

Men råshoppede vist lidt i de andre ting.
4 små tasker med knapper - orange, blå, grøn og gul 10 kr. stk.
Broderi med sommerfugle
En del ark af klistermærker med kanter, tillykke, konfirmation osv. til kort (må snart i gang igen)
7 pakker med forskelligt bånd med motiver, kunne ikke stå for dem, der er 1 meter af hver slags.

Faldt så over lidt på restebordet.
2 pakker skumklistermærker med snemænd, snefnug osv.
3 pakker med strygebræt betræk med skum i. Skal bruge det ene, da jeg ikke ejer et strygebræt (har ikke plads) til at lægge på gulvet og regner med at bruge stoffet fra de andre to, det var meget pænt :)

Købte faktisk også den fine hvide gammeldags træsyskrin de har, men regner med at gå ned med det igen, for den er alt for lille. Men den er bare så fin, må finde en anden til mine syting, nu hvor jeg efterhånden har fået erhvervet mig lidt forskelligt :)

Så kan varmt anbefale at smutte i Netto i denne uge, der er lidt til de forskellige kreagener :)

tirsdag den 25. januar 2011

Tapetbog!

Jeg købte denne tapetbog af Julie med kreabloggen Julies kreahule i starten af januar, men pga. sygdom osv. er den først nået frem nu, men den var helt klart værd at vente på :)

Tak for handlen Julie, den er skøn! Ender nok med jeg ikke nænner at bruge noget fra den haha :)

søndag den 16. januar 2011

Lidt kreakøb og gode fund :)

Lige lidt billedspam af nogle af alle de lækre fund, jeg har gjort på det sidste!

Først lidt af de genbrugsfund jeg har gjort de sidste par uger.
To gamle babystrikkeblade til 1 kr. stk.
og en flaske med perler til 5 kr.
Købte også et helt ubrugt babyhovedpudebetræk, og en masse andet, skønne fund :)
Strikkebog fra Netto til ca. 50 kr.
Ser ud til der er en masse lækre strikkesager i :)
Fik ikke lige købt garn, da vi var i netto, forelskede mig ellers vildt i dette blå garn, men fortrød jeg ikke havde købt det, da jeg kom hjem.
Så min forlovede var så sød at smutte en tur i Netto og købe til mig, så skønt.
Regner med at der skal blive sådan en fin Hals på en blunk ud af det.
Skal bare lige have fat i en rundpind str. 15.
Strikker den med dobbeltråd, tror jeg har fået købt 2 ngl. for meget, men hellere for lidt end for meget.
Skøn farve!
Har også fået fingre i disse to fine sysæt, fik dem for 150 kr. da der var minus 70 %. Det ene kostede ellers over 300 kr. så det var noget af et fund synes jeg.
Hvad jeg lige skal bruge dem til, når jeg har syet dem, ja det finder jeg nok ud af :)
Har ikke syet sådan nogle siden jeg var lille, så skal nok blive hyggeligt :)

mandag den 1. november 2010

Tallerkenrække og strikkekurv

For lidt tid siden var vi hjemme hos en rigtig god kammerat med madklubben. Her stod en fin tallerkenrække, helt i træ uden at være malet eller noget som helst. 
Den mente han skulle afsted på genbrugen, så her var jeg hurtig. Om vi ikke måtte få den i stedet. Det måtte vi i hvert fald. Vores kammerat var oven i købet så flink at levere den, da vi ikke kunne have den i bilen for barnevognen. 
Så nu hænger den fint på væggen over lillemandens tremmseng og venter på der skal bøger i, som han gerne vil have læst højt. 

Hver gang vi har set en har den været malet i hvid, og vi ville gerne have en i natur. Det har vi fået nu, og når vi engang flytter og får mere plads, skal den ud i køkkenet til nogle af mine kogebøger. Da det egentlig var derfor, jeg gerne ville have en. Men som den hænger nu er den også bare så fin. 
Dejligt man kan overtage fra vennerne. 

Jeg var et smut i Rema1000 i denne uge, da de havde strikkekurve på tilbud. Er ikke helt vild med at den er i mørkt træ, men måtte eje sådan en, så vi kan få alt mit strikke og hæklehalløj væk fra sofabordet. Lillemanden er nu blevet så stor, så han kan stå op af sofabordet, og så er det sjovt at lege med. Men det er slut nu, nu er det lige så nemt at flytte i denne kurv. Samtidig er der også låg på, så den er da lidt spændende, men ikke meget, for han kan ikke se hvad der er i. 
Så den er jeg rigtig glad for. 
Jeg købte også noget glimmer, en limpistol og lidt andet godt. Dejligt med lidt tilbud :)

fredag den 10. september 2010

Mit kup fra Rema 1000

Det var hvad jeg fik med hjem fra min tur i Rema1000 i onsdags, havde læst om tilbudene herinde i blogland, så mig afsted, for at se hvad der var tilbage. Der var overraskende nok en del stof tilbage. Købte dette som var det sidste. Men er lidt i tvivl om det er mig, så måske jeg sælger det igen.

Broderigarnet skyndte jeg mig at købe to pakker af, selv om der er 100 bundter, med to af hver farve, tænkte jeg at det lige kunne passe, det var en bestemt farve jeg skulle bruge meget af, så jeg ville komme til at mangle, og til den pris, ja så røg der to ned i kurven :)

søndag den 22. august 2010

Skøn skøn lørdag!!

Skulle have nogle skønne tøser, deres mænd og babyer på besøg i går til grillaften, og havde lovet at købe kold kartoffelsalat, men min veninde gav mig lige en udfordring, at hun ville da meget gerne have hjemmelavet kold kartoffelsalat, så det måtte jo forsøges :)


Opskriften er fra min mor, du kan se den her hos min søster.
Jeg har dog tilføjet radiser, puttet purløgen i dressingen og pyntet med persille, men man kan jo altid tilføje sine egne små ting, der gør noget til en favorit :)

Var lidt nervøs for hvordan de ville tage den, syntes dressingen var meget salt, men det var inden tilføjelsen af kartofler, purløg, persille og tomater til pynt. 
Men så smagte den bare skønt!! 
Så nu har jeg også prøvet det, og jeg kunne :)

På onsdag skal jeg lave en super skøn suppe med Nachos chips, elsker bare den ret, men har ikke lavet den meget længe, men mon ikke det går. Den er fra en skøn bog der hedder Fedt af!!



Var også et smut på kræmmermarked og loppemarkeder i går.
Først var vi afsted på Nordfalster kræmmermarked og truckershow, som er hvert år i weekenden i uge 33.
Her fandt vi ikke rigtig noget, jeg så dog en masse Erik Kold bøtter, og tænkte på Helene, men der var ingen med kringlen på desværre. 


Så efter et par timer kørte vi hjem. Men på vejen hjem kørte vi forbi min gamle skole og den lille by der: Kraghave, som holdt børnevenligt kræmmermarked. Her var der gevinst, fandt de dejligste ting til Milas :)


Lige lidt legetøj 20 kr. stk. 

Gåvogn næsten ny med musik 150 kr.


Sød lænestol, dog trænger den til nyt betræk og har hul i bunden - rutschebane i plast lettere slidt - begge dele 20 kr. stk. 

Bord, bænk og stolesæt, som passer til den lille reol vi fandt på døllefjeldemusse marked i foråret.
Vi fik det til 100 kr. 
Desværre har det ene ben det ikke så godt, som det kan ses, så det er lidt vakkelvorn, men regner med vi kan hitte på en løsning, ellers får den en ny bordplade, hvor vi skruer benene på.

Gammeldags højstol rigtig god stand 50 kr. 

Så synes vi har fået rigtig mange gode ting for pengene. Det er så lækkert, vi må se hvor vi kan få plads :) Vores søn er vist lidt forkælet, men til den pris, går det nok :)
Glæder mig til vi kan give ham et børneværelse engang. 

Hav en rigtig god søndag allesammen!!

tirsdag den 3. august 2010

En tur i stof og stil i sidste uge

Det sker ikke så tit for mig, så da jeg var i Odense på ferie hos min mor og stedfar, så gik turen da afsted til stof og stil. 
Her blev der  købt lidt af hvert :)
Jeg måtte jo lige have et lille lager, når nu der er så langt til sådan en lækker butik :)

Lige lidt lynlåse - købt i både grå og blå, men den ene blå er brugt til min teposetaske :)
To hækleopskrifter - abe og elefant, kunne ikke stå for dem
En masse knapper, poserne fik en kærlig behandling af min søn (han forsøgte at spise dem :) )
Kapselbjælder
Stoppenåle, til at sy min teposetaske sammen med
Velcro, manglede det til min regnslagstaske.

Jeg vil rigtig gerne forsøge mig med Patchwork, men havde ikke rigtig noget stof, så måtte lige købe lidt fra restebordet og lidt fra en rulle. Det blev til det røde med hjerter og det grønne med aber. 
Min mor købte det med elefanter, da jeg var helt vild med det, men ikke skulle bruge så meget.
Resten på billedet er noget jeg har fået af min mor, fra hendes stofkasse :)

Kunne nu godt bruge lidt flere med børnemotiver, så sig endelig til hvis du har lidt rester liggende :)

Så nu har jeg endnu engang fået mig rodet ud i nye projekter, så må se hvornår jeg kommer i gang med dette :) 

lørdag den 31. juli 2010

Genbrugsmarked i Kerteminde + datoer for flere genbrugsmarkeder.

Mens jeg var på ferie i Odense, var vi et smut forbi Kerteminde.
Om søndagen var der Genbrugsmarked i hallen, her var en masse lækre ting. Faldt bl.a. over disse krydderibeholdere, ved der er en herinde der samler på dem, men kan ikke huske hvem ??

Jeg købte dem ikke, men fik lov at tage et billede med en mobil (derfor det er lidt utydeligt), så hvis det er dig, så prøv at besøg de andre markeder, de var stadig tilbage da vi tog hjem.

Der var også en del Erik Kold bøtter, som jeg ved Helene samler på. Der var bl.a. en spagetti bøtte.
Billedet er lånt her

Du kan finde genbrugsmarkederne her:

15. august 2010: Faaborg Hallen, Sundvænget 8, 5600 Faaborg

26. september 2010: Sønderbro Kulturhus, Lindvigvej 4, 8700 Horsens

3. oktober 2010: Erritsø Hallen, Krogsagervej 42, 7000 Fredericia

17. oktober 2010: Skt. Jørgens Hallen, Danmarksgade 10, 5000 Odense C

24. oktober 2010: E.G.F.-Hallen, Haraldsgade 39-41, 6700 Esbjerg

31. okotber 2010: S.G. Hallen, Johs. Jørgensensvej 10, 5700 Svendborg

Åbent fra 10.00-16.00
koster 25 kr. at komme ind. 


Jeg faldt selv over disse fine ting:
Er helt vild med den lille hvide kommode, den passer så fint inde i soveværelset til småting, og passer perfekt til min fine hjerteknage, som jeg heller ikke lige har fået taget i brug :) ups... men fine er de :)

Så hvis du bor i nærheden af et af stederne eller kender nogle der gør, kan jeg helt klart anbefale at kigge forbi, der var nogle rigtig gode ting.
Er der noget bestemt du samler på, og gerne lige vil høre om jeg har set det på det marked, jeg var på, så skriv og spørg :)

Hav en rigtig god weekend allesammen!!!!!!!!

mandag den 26. juli 2010

Lidt genbrugsfund i diverse byer

Nu hvor jeg har været på ferie, har noget af tiden bl.a. gået med at gå i genbrugser med min søster.
Det er bl.a. blevet til disse fede ting:
Først lidt køb i diverse butikker i Nakskov + et par seler fået af en god ven, som min søster havde med til mig. De kom bare lige med på et forkert billede :)
Det der ligger i den hvide pose er ikke genbrugsfund, det er selvklæbende bogbind til mine teposeled til tasken. Havde brugt de ruller jeg havde så måtte ud efter nyt :)
Så på billedet er der: seler (til bl.a. suttekæder) lynlåse (diverse punge) selvklæbende bogbind (teposetaske) knapper (lidt af hvert)
Denne fine tekande fandt jeg også i Nakskov, synes bare den er så flot.
Den lille Kusmi Tea tedåse er fra en genbrugs i Odense, min søster fandt den, men var så sød at give mig den, da hun havde fået en af de dåser jeg købte, fordi den passede så godt til deres køkken :)
Nogle af de kagedåser jeg har erhvervet mig i Odense i en genbrugs. Synes Peter Plys dåsen er så fin, bliver nok ikke lige brugt til kager, som jeg regner med de to andre skal bruges til.
Sidst men ikke mindst gik turen til en meget stor genbrugs de har i Odense.
Her blev det til lynlåse (punge), knapper (lidt af hvert), rundpind nr. 3 ca. 43 cm (håber det passer, for sidst passede størrelserne derinde fra ikke), flere seler (bl.a. suttekæder), kagedåse med spilledåse i med Peter Plys til Milas :)

Har dog efterfølgende fået købt lidt mere, men har ikke fået taget billeder af det, men det kommer.
Har også fået mine hæklebøger, jeg havde bestilt, de skal da også lige vises frem snart :)

Kan i alle have en rigtig god mandag!!

søndag den 25. juli 2010

Lidt godt fra min søster :)

Har været i sommerhus med min søster, og hun har været på forskellige kigge/købs ture både for hende og mig, og her er hvad, hun endte med at have med til mig :)

Lidt forskelligt gavepapir + papirsblokke - fra Bilka, Søstrene Grenes og designerbazar (kan dog ikke huske designeren af dette papir, men var så heldig at få resterne :) )

Skumdyr fra Bilka, som min søster bl.a. har brugt til disse fine rammer.
Fine muffinskrukker fra Søstrene Grenes, som jeg havde set herinde, og fik sendt hende i byen efter, der er ret langt til en Søstrene Grenes, der hvor jeg bor.

Da jeg bor så langt fra alle disse gode butikker/supermarkeder er det bare super dejligt at kunne gribe tlf'en og lige spørge, vil du ikke lige :)

Tak kære B :)

tirsdag den 29. juni 2010

Kom lige til at købe.

Kæresten, jeg og Milas ville lige gå en lang lang tur, så ud forbi Aldi, så havde vi da et mål.
De havde disse pakker bomuldsgarn, som jeg bare ikke kunne stå for. 4 nøgler 35 kr.
Skulle egentlig ikke bruge alle farverne, forsøgte at tage nogle fra, men hmm ja vidste jeg ville blive irriteret på mig selv bagefter, så de røg alle i kurven :)

Som kæresten siger: nu har du vist også garn nok!!! (og besvarer så selv sit udsagn) - indtil næste gang :)

torsdag den 24. juni 2010

Hvad posten kom med i går :)

I går ankom dette dejlige garn, jeg har vundet på denne skønne blog. Glæder mig meget til at komme i gang, men med hvad :) tænke tænke :)
Tusind tak for gaven :)

Samtidig ankom denne skønne pakke - er den ikke bare flot, dejligt papir og skønt pakket ind. Tusind tak kære Lykke fordi jeg måtte købe dine bøger, glæder mig så meget til at kigge mere i dem :) og papiret og de fine blomster er blevet gemt, mon ikke jeg kan hitte på noget med det :)
Hav en dejlig sommerdag!!


tirsdag den 22. juni 2010

Se hvad posten kom med + opbevaring :)

Se hvad posten kom med til mig :)
Havde lige brugt en masse penge i weekenden, det hele kom så med posten i dag, dejligt :)
Det første er et strikkekit med en sweater til lillemanden, købt hos eventyrgarn.dk - først set på denne blog, tak for inspirationen :) Glæder mig til at komme i gang med den, og hvor er det bare dejligt nemt at det hele det er med.

Det andet var den fine bog med strikkede og hæklede dyr, som Mie med bloggen: pralerier anbefalede på et tidspunkt, fandt den billigt på www.pensum.dk, havde egentlig lånt den på biblioteket, men tænkte at jeg da lige så godt kunne købe den. Så den er nu i min bogsamling :)

For et par uger siden, var vi alle et smut i Aldi, her fandt jeg denne fine opbevarings boks til skruer og søm, den måtte da lige med hjem til alle mine små ting, jeg efterhånden har af knapper, ispinde, sikkerhedsnåle osv. Tror jeg betalte ca. 80 kr. for den.

Den er dog i ganske almindelig sort plast, hvilket ikke lige er det kønneste, men er usikker på om man kan putte papir eller tapet på, når nu den har den der plastik overflade ??
Måske nogle af jer kære medlæsere og bloggere kan svare mig på det??

Hav en rigtig god dag allesammen!
Related Posts with Thumbnails