Wednesday, October 28, 2015

Det var sidste gang!

På resten af trøjen vil jeg strikke knaphullerne i første omgang, og slippe for at lade masker falde ned..... Har faktisk ikke strikket i 2 dage - bare fordi strikketøjet lå og ventede på et knaphul!


Kender I det?
Man bliver vildt nervøs over en mærkelig stikken for brystet - for derefter at opdage, at det er wiren fra bøjle-BH'en der er sluppet løs.....
Man leder i 4 dage efter en cykelnøgle, for at opdage at man har efterladt den i cykellåsen....

Jeg håber altså at jeg har lidelses fælder?

Glæder mig til i morgen - jeg skal til forpremiere på den nye James Bond film.

Sunday, October 25, 2015

3 dage med kage....

Det er ikke ofte (og det er nok ganske godt) at jeg kan "prale" af at havde indtaget kage 3 dage i træk.


Søndagen blev indledt med en løbetur omkring søen og i hundeskoven. Derefter var det tid til samvær med Strikkesøstrene hos Kristina, hvor vi blev forkælet med gode sager fra start til slut. Vi startede med grønsagslasagne, diverse salater og brød. Forlod spisebordet, og gik igang med strik, snak, hjemmelavede trøfler og saltede mandler, for at slutte af med en dejlig æblekage. Kristina havde ud over kaffe og the også forskellige slags kakao. Det var en rigtig dejlig søndag, hvor vi ihvertfald ikke gik sultne hjem.

Tine, Berit og trøflerne:


Tine, Berit, Birgitte og Kristina i et lidt (meget) mørkt billede. På de andre (lysere) billeder laver de sjove ansigter, så de er censureret væk.


Lørdag var vi til 18 års fødselsdagsfest (hvor der var flere slags kage) og fredag aften holdt vi 12½ års fødselsdagfest for Lises (og hendes venindes) klasse på Hørning Ponyrideskole, hvor jeg (ud over at spise kage) også striglede en hest og var med rundt på ridebanen som hjælper til de piger, som ikke er helt trygge ved at side på en hest. Vi gjorde 7 heste klar til pigerne kom, og så underviste Jens i 1½ time - i 2 hold. Derefter var der mad i rytterstuen og lege i ridehallen.


Fra rytterstuen er der udsigt ned i ridehallen. Maden stod klar. Jørgen havde stegt 55 frikadeller. Jeg havde bagt boller, og så var der pasta, grøntsager, og fødselsdagskage.


Lise var til sidst helt oppe at stå på ryggen af en hest. Den hedder Django og er 35 år gammel, så den (og jeg) var rolig nok. Det var nu kun Lise og Ina Maria, der fik lov. De andre nøjedes med at sidde almindeligt på hestene. Det var 4. år vi holdt fødselsdag på rideskole, og det så igen ud som om alle hyggede sig rigtig godt.


Nu tror jeg at jeg vil holde en pause med kagen....... Jeg vil dog IGEN lade masker falde ned i min trøje. Det gik så godt med strikketøjet i dag at jeg glemte at strikke et knaphul!

Friday, October 23, 2015

En noget større garnkiste - og søde ord.....

Tine har fået sig en lidt større garnkiste. Tillykke til Tine. Jeg glæder mig til at komme på besøg i butikken, og har sat kryds i kalenderen til d. 7. november kl. 12-15 til receptionen hvor der siges farvel til dem gamle ejer og goddag til den nye.


Jeg er igang med den store oprydning i garn og stoffer, da jeg har flyttet lidt rundt på de løse reoler i huset, og faldt over denne planche fra ca. 3. klasse hvor de skulle præsentere en af forældrene. Læs lige den første sætning "Min mor er helt fantastisk" - ikke helt stavet rigtigt :-). Den vil jeg værne om, og tage frem når Lise engang (måske?) bliver en umulig teenager. Jeg er så heldig at jeg har en datter, hvor glasset altid er halvt fyldt - og aldrig halvt tomt - et skønt positivt væsen, der ser muligheder frem for begrænsninger. At hun så også er verdens største rodehoved - det må jeg lære at tage med oprejst pande - for det andet er da meget vigtigere.


Her er Lise i arvetrøje fra kusinen som bare faldt i hendes smag Kusine Julie var på efterårsferie hos os og kom med en masse tøj incl. trøjen, t-shirts og flere fine kjole. Lise ser op til sin kusine, så det gør det ekstra spændende at pakke 2 poser tøj ud. De 2 tøser de hygger altid så godt sammen og der er plads til masser af grin.


Jeg har strikket knaphuller i trøjen, hvor de skal være :-) Dog tog ikke så lang tid af lade maskerne falde ned, og så samle op igen incl. et knaphul. Jeg ved at jeg ville være SÅ irriteret og ærgerlig over det, så jeg kunne lige så godt lave det om.


Jeg har en fridag i dag eftersom det ikke lykkedes at holde helt fri i efterårsferien. Startede med strik, kaffe og en film på TV'et. Dejligt.

Monday, October 19, 2015

3 blå, 1 orange, 3 blå, 1 orange, 3 blå.........

En efterårsferie kom og gik. Jeg havde mange strikkeplaner - der skulle slås op til minimum 3 projekter..... Sådan blev det dog ikke. Da jeg først fik gang i "Ormegraverpigens Nattrøje", blev jeg helt strikkemonogam. Et rigtigt hyggestrikketøj, og det går forholdsvis hurtigt, da trøjen strikkes på p3½.


Idéen til trøjen kom da vi på Fanø Strikkefestival besøgte Christel Seyfarths butik. Ormegravertrøjen hang på giner rundt omkring i butikken i forskellige farver. Og pludselig fik garnet hjemme på hylderne et formål. Den mørk tyrkise med et mørkeblåt strejf sammen med den brændte orange. Jeg købte knapper hos Birthe Sahl, og knapperne har fået lov til at bestemme farverne, der skal danne kantbåndet langs forstykkerne og hals: Rød, lilla og grøn. Farverne på garn og knapper er bedst / tættest på virkeligheden i det øverste billede.


Det var nødvendigt at tilkøbe 3 nøgler tynd uld fra Geilsk. Jeg var heldig. Hos Strikkepinden og Den lille Zebra fandt jeg garn, der matcher perfekt, selv om det ikke er samme indfarvning. Jeg fik endda et nøgle af den flotte mørkerøde med hjem - en farve der ellers er udgået. (Jeg forstår stadig ikke at den er valgt fra i farvesortimentet hos Geilsk. Den nye røde ligger meget, meget tæt på den orange.)


Jeg strikker trøjen i den mindste størrelse med start næsten 300 masker. Jeg har dog valgt at strikke lommeklapperne noget bredere (svarende til 2. største størrelse) da jeg synes de passer bedre til trøjen. 

P.. OGSÅ - jeg kommer lige i tanke om at jeg er sprunget over et knaphul. Der er vist 4 masker som skal tabes ca. 20 pinde ned, knaphul skal dannes, og så skal der strikke masker op igen....

Sunday, October 11, 2015

Den blå sweater med hvid skjorte

Synes ofte at billeder hvor en trøje uden facon hænger på ginen ser ret kedelig ud - så her er et par billeder af min nye blå sweater med indhold i.


Den var på i byen i går, og så med en råhvid dynevest over.


Faktaboks finder her.

Saturday, October 10, 2015

Min helt egen sweater - Mørkeblå med hvide bobler

Onsdag aften strikkede jeg de sidste pinde på min "Blå sweater med hvide bobler". Det er egen produktion og egen opskrift.


Jeg er godt tilfreds. Sweateren er blevet nøjagtig som jeg havde forestillet mig det. Maskeantallet er det samme som jeg fik arbejdet mig frem til i min "fårefarm" - dog havde jeg det rette antal masker fra start, så der er ingen lynlås i denne trøje.


Det lykkedes at få mønsteret til at passe, således at boblerne er helt ens på begge sider af raglandindtagningen.


Sweateren er strikke af resten af det råhvide garn fra fårefarmen og tilkøb af mørkeblå tynd uld - begge dele fra Garnudsalg. Jeg har brugt ca. 180 gr. mørkblåt og 100 gr. råhvidt. Retrillekanterne er strikket på p. 2,5 og blusen på p. 3. Jeg slog 260 masker op, tog ud til 280 efter retrillekanten. Til ærmerne startede jeg med 60, tog ud til 64 masker efter retrillekanten og fortsatte med udtagninger efter hver boble til ialt 98 masker. Efter samling af alle dele på rundpind blev der taget ind 1 gang på ærmerne for at få mønsteret til at passe helt, og derefter raglan indtagning på hver 2. pind. På sidste pind inden halskant blev hver 7. og 8. maske strikket sammen. Derefter indtagning på hver 2. retpind i halskanten så indtagningerne lå over hver 2. at indtagningerne på første pind. (Fra nu af "Gittes grundopskrift til flerfarvet strik").


Jeg har det lidt svært med bloggen for tiden. Jeg sidder hele dagen på arbejde og taster på en PC. Lysten til at fortsætte elektronisk når jeg kommer hjem er der bare ikke. Istedet bliver det til lidt læsning og strik. Håber jeg når rundt på bloggene i løbet af den næste uge - for jeg har efterårsferie - eller næsten. Enkelte møder og arbejdsopgaver mandag og fredag. MEN resten af tiden HAR JEG EFTERÅRSFERIE.

For 2 uger siden blev der fældet 3 grantræer og en meget stor hyld i vores have. De er skåret i stykker og ligger på hele vores græsplæne. Er du da tosset hvor fylder de meget i "nedlagt tilstand". Søren og hans kammerat Fredrik er blevet indkaldt hele dagen i morgen til hårdt arbejde. Alt træet skal slæbes ud af haven og på genbrugsstationen. Jeg vil nøjes med at bage boller til det arbejdende folk, småluge på fliser og i bede - og måske strikke lidt ind imellem for at fejre at jeg har (næsten)ferie.

I dag tager vi voksne på tur med gode venner. Sammen med Helle og Torben kører vi ned og spiser frokost på Hopballe Mølle. Jeg har selvfølgelig strikketøj med.

Mandag var jeg iøvrigt ude at bowle og spise sammen med gamle/tidligere kollegaer. Det var super hyggeligt. Jeg plejer altid at ende på sidstepladsen, men end sørme kun 2. sidst ud af 6 :-) Jeg er håbløs til at hvad der har med bolde / runde ting at gøre (ja - selvfølgelig ikke garnnøgler). Var altid den absolut sidste der blev valg til rundbold eller håndbold i skolen. Gad vide om jeg har et trauma?


Vi spiste på Juliette i Jægergårdsgade. Det kan anbefales. Der er meget hyggeligt, super betjening og lækker mad. Inger og jeg kunne ikke beslutte hvad vi ville have, så vi delte en CONFIT DE CANARD SALAT og en BURGER TERIYAKI. Uhm - lækkert.


God weekend.