Monday, September 26, 2011

Fanø.....

Endelig kom vi afsted til Strikkefestival på Fanø - Tine, Lene, Irene, Berit, Birgitte, Anita og jeg samt ikke mindst Michael - Irenes dejlige mand, som lavede skøn mad til os. Indkøb til dagene havde Irene og Michael også sørget for + vi havde alle noget "hjemmelavet med" - Birgitte havde bagt kokosmakroner med chokolade, Tine havde lavet dessert og kage, Berit havde lavet forskellige slags marmelade osv. osv. Alt var tilrettelagt, så det eneste vi skulle koncentrere os om var at nyde festivalen på Fanø.
Jeg mødte Sylvia - noget jeg havde glædet mig rigtig meget til. Vi havde udvekslet mobiltelefonnumre i april, så vi var sikre på at kunne finde hindanden. Det viste sig at hun boede i sommerhus 5 minutters gang fra os sammen med Anne og Marianne. Vi nåede et kort besøg hos dem, og fik snakket og strikket lidt mere. Det var skønt at møde hende sådan rigtigt. Hun havde et mønster med til mig til en kjole, som jeg bare må strikke!

Sommerhuset
Lene, Michael og jeg tager en pause med kaffe mens de andre besøger Christel Seyfarths butik.
Inden havde vi besøgt Lisa Renners stand, hvor jeg fik en snak med hende om Ærteblomstkjolen. Det var en oplevelse at møde designeren iklædt en kjole fra hendes bog.

Et hus fra Sønder Ho - der var så mange smukke romantiske huse.

På stranden på Fanø. Stort set alle i håndlavede beklædningsgenstande (lyder det ikke fint?) - Lene i kjole og tørklæde, Birgitte i trøje, Tine i bluse og Berit i kjole.
Vi fik alle hilst på rigtig mange bloggere - herligt - selv om jeg også synes det var svært at genkende de forskellige! Lidt snak hjalp dog som oftest ;-) - men ellers undskyld! hvis jeg har set forvirret ud. Tror det skete et par gange.

Tænk at så mange strikkende, bloggende kvinder var samlet på så lidt plads. Og - der var virkelig lidt plads - både i forsamlingshuset og i skolen. Der var mange ting jeg ikke fik kigget på, simpelthen fordi standene var for små til at rumme ret mange mennesker. Så var det godt at vejret var dejligt, og man kunne sidde udenfor, og det gjorde det også lettere at snakke med dem man mødte. Udenfor i solen ved forsamlingshuset mødte vi bl.a. Kirsten og også Bente Rønbjerg.


Selvfølgelig blev der "slæbt lidt med hjem": 10 nøgler Country Casual (lammeuld og silke) der passer perfekt til Maggie fra Kim Hargreaves. Et nøgle Tetsu der består af silke og stål, og som skal trækkes i facon efter strik - se billede. 2 nøgler isager alpaca 1 til en løvfaldsnederdel sammen med alle mine rester tynd uld og så nogle af Birthe Sahls lækre knapper.

Wednesday, September 21, 2011

Det går altså slet ikke........

Det går slet ikke godt for tiden - altså med strikketøjet....

Jeg kan ikke få maskeantallet til at passe når jeg strikker "blomstermønsteret" i Helga Isagers Islandske sjal. Jeg har ordnet det ved fiksfakserier en gang..... Og nu er den gal igen. Jeg kan lige så godt trævle op, for jeg ved at jeg ikke bliver tilfreds med noget jeg selv kan se tydelige fejl i. I strikkekurven til jeg får lyst!
Så er der jo den skønne Katharine Hepburn Cardigan. Jeg troede det var løgn - men POKKERME om ikke jeg har glemt at skifte til ½ nr. større pinde efter ribben. Sad i går aftes efter skole og skulle lige slappe af med et par pinde. Jeg kunne bare ikke forstå at stykkerne ikke var lige lange, når antallet af snoninger passede. Jamen - Gitte - altså, hvordan kunne du gøre det? Det er i den grad "pillearbejde" at strikke mønsteret, og nu skal næsten hele det første forstykke om!! Her kunne stå meget grimme gloser!
Til gengæld er denne strikkebog min. Den kom i mandags med posten efter at Liselotte havde fristet mig! Et lille link til Kim Hargreaves, og jeg var hooked på Wisdom. Og garnet - det er lige her, - kombinationen af uld og cashmere er så lækker - og 500 gr. til 200 kr.!! - men det kan jeg jo ikke nå at få inden jeg tager til Fanø, så jeg strikker på Regnvejrsdag, som jo også blev trævlet op (endnu en ommer!) - og bestiller garn når jeg kommer hjem.

Nå - der er også landet et andet mønster i mailboksen - Nemlig Claras Mor - som jeg tror er et rigtigt velegnet til en aften i sommerhus med benene oppe og hjernen fra efter en travl dag rundt på Fanø at kigge på "ting" og møde skønne blogkvinder........ Jeg har lige lidt mere Havskum og noget flødeskum, som passer til mønsteret.

Jeg sidder på kontor sammen med 1 pige og 12 mænd, der grinede noget da jeg fortalte, at jeg havde fri fredag fordi jeg skulle til Strikkefestival på Fanø ;-) Der er bagt "Moster Søs' immunstyrkende gurkemejeboller" og måske kommer der også lidt småkager og andet godt med i tasken - sammen med strikketøj selvfølgelig.

Friday, September 16, 2011

Hulmønstre?

Hvad er det med mig og strik med huller i (eller lace strik som strikkenørder nok ville kalde det)????? Jeg trængte til et lille hurtigt projekt parallelt med Katharine Hepburn Cardiganen - og hvad slog jeg op til? Helga Isagers Islandske sjal - med 430 masker til at begynde med! Billedet er fra et gammelt boligliv, som dog ikke indeholdt opskriften. Garn og opskrift er fra Tøndering Strik.
Jeg er begyndt på skolen, og det kommer til at trække både timer og tænder ud. Differensomsætning, priselasticitet, balance, resultatopgørelse......... Jeg bliver nødt til at indse, at jeg ikke kan blogge så meget som tidligere - for lidt strikketid skal der jo til. Jeg vil forsøge at følge med, men det bliver nok ikke til så mange kommentarer, og absolut også til mindre færdigt strik.
Derfor vil jeg også glæde mig ekstra til næste weekend - den kommer til at stå helt i "strikkens tegn" - nemlig Strikkefestival på Fanø. Åh - hvor jeg glæder mig til en helt weekend med lækker mad (vi har egen kok med ;-), hyggeligt selskab (sommerhus med 7 kvinder), masser af garn og inspiration.

Jeg bliver altså nødt til at finde et strikkeprojekt, som ikke kræver tankevirksomhed, for når snakken går, nytter det altså ikke noget at man skal tælle og læse diagram samtidig med. Mon ikke Regnvejrsdag dur til det.

Sunday, September 11, 2011

En ynglingsnederdel og et besøg

Tilbage i starten af 90'erne havde jeg et ynglingssæt bestående af en mørkeblå habitjakke og en blå nederdel. Begge dele blev slidt op. Jeg har længe haft planer om at genskabe nederdelen, og derfor blev gik der adskillige gode timer ved symaskinen i går eftermiddags. Det resulterede i en nederdel i A-facon i 4 etager - nøjagtig som min 90'er nederdel. (A-faconen er iøvrigt ganske praktisk, når man som jeg cykler på arbejde hver dag.)



Jeg var dog ikke klar over at jeg havde købt strækstof, så den buler lidt i stikningerne. Det havde været bedre med uldstof/fast stof. Mønsteret er tegnet af efter en anden ynglingsnederdel, og så opdelt i 4 etager. Drømmer om en koksgrå uldmodel opdelt i 8 stykker. Som altid mangler jeg lige det sidste - oplægningen, der skal syes i hånden.

Ginen med ryggen af den blå Katharine Hepburn cardigan.

Da Lene var færdig på skole i går kørte vi en tur ud til Irene og Michael. Irene diskede op med de lækreste små kager, og vi var en tur rundt i deres dejlige have. Jeg blev fuldstændig betaget af 2 store "vægge" med bønner - især de italienske hestebønner med deres smukke røde farve. Og hvad de ikke har af urter - kort sagt - en skøn, skøn have.
Irene viste sine nyeste strikkeprojekter frem - både til børn og voksne. Jeg faldt pladask for Spring Leaves sweateren..... Pust - endnu et ønskeprojekt.


Det nye OttoBre magasin kom med hjem fra kiosken den anden dag. Der var en lækker kjole, og jeg har lige et stykke stof der passer..... Tid, tid, tid..
Om det bliver den ene eller den anden version - eller måske dem begge, vil tiden vise.

I eftermiddag - Lektier, lektier, lektier.....!

Saturday, September 10, 2011

Strikkeweekend?

Næsten - ihvertfald kører pindene lystigt om aftenen i denne weekend. Lene er kommet til byen, primært for at gå i skole - og så strikker vi om aftenen, mens Jørgen laver mad og hygger om os. Herligt.
Lene kom med denne fine kurv - bare fordi hun skal låne madras i 2 dage!!!! Hold da op hvor er der mange lækre ting ;-) Søren er igang med at afprøve den økologiske chokolademusli. Jeg er bange for at den er et stort hit!
Jeg havde forberedt 2 stk. strikketøj, så der var noget både til hjernen og bare til hænderne. Jeg strikker videre på Katharine Hepburn Cardiganen - første forstykke på pindenen, og så var jeg gået igang med kjolen Regnvejrsdag fra Annette Danielsen, men det trævlede jeg op igen i går. Jeg havde slået op til en str. medium og den blev alt for stor.
Brød til weekenden: Nix pillebrød tilført revne gulerødder, yoghurt, honning og masser af havregryn.

Sunday, September 4, 2011

Jeg er så glad for min kjole

Det er lige før jeg bryder ud i sang - i en omskrivning af Poul Kjøllers "Jeg er så glad for min cykel" ;-)

Jeg hev godt og grundigt i ærmerne i går da kjole var våd, og det har givet lidt mere plads til overarmene.
- Og jeg er ikke sur - jeg får bare solen i øjnene ;-)

Faktaboks findes her:
Tilføjelser: Jeg har strikket en str. small. For at give kanten forneden tyngde blev den strikket med 3 tråde af uld/cashmere-garnet. I resten af kjolen er der brugt 2 tråde. Da garnet er ret tyndt strikkede jeg mellemstykket/kjolelivet på p3 istedet for 2,5 som der står i opskriften, og det var vist godt ;-) eller havde der været pladsmangel.
Jeg var lidt nervøs ved at skulle sy lynlåsen i, men efter først at have kæmpet lidt med nålene der satte sig fast i strikketøjet på kryds og tværs, gik det faktisk let.

Faktisk har jeg lyst til at lave en mere..... Når jeg er færdig med Katharin Hepburn cardiganen, er der garanteret nok blåt uld/cashmere 28/4 tilbage til at danne den mørke farve i kjolen. En blå/grå kjole måske?

Nu går der rigtig lang tid inden der er noget strik færdigt her på kanalen. Jeg slog op til Regnvejrsdag i går aftes.....

Saturday, September 3, 2011

Knapper, lynlås, garn m.v.

Det har indtil nu været en rigtig produktiv lørdag. Først en løbetur med Bastian, derefter gang i vaskemaskinen, knappe-isyning, lynlås-isyning og mere vasketøj. Lige om lidt tager Søren, Lise og jeg til fødselsdagsfest. Jørgen har det ligesom jeg havde det i starten af ugen. Han nyser, pudser næse og fryser, så ham efterlader vi hjemme.

Overblik har fået de helt rigtige knapper. Endelig! Knapperne fandt jeg i Fandango en dag hvor Tine ikke var på arbejde... Faktaboks vedr. Overblik findes her.

Jeg har syet lynlås i Ærteblomst, og den er nu vasket og hænger til tørre. Faktaboks findes her. Jeg har iøvrigt strikket en str. small.

Lise har vundet garn op til Regnvejrsdag fra Annette Danielsens "Strik en Stund" - (bemærk det koncentrerede ansigtsudtryk ;-). For den skal da strikkes nu, inden "Kunsten at strikke en Ø" kommer i hus. Købes på Fanø ;-)

Jeg var til præsentation af bogen i foråret, og disse er mine absolut ynglige.

Jeg prøvede at strikke perlegrus (den fine cardigan) på dagen. Jeg har gemt prøven, og som I kan se gik det ikke så godt. Jeg synes det er svært at se om man gør det rigtig. Men - det må kunne lade sig gøre. Lige nu tænker jeg sort, grå og orange......

Thursday, September 1, 2011

Cardigan i smuk dyb mørkeblå

Et af de nye projekter - Katharine Hepburn Cardigan fra bogen Lace Style.

Det er et projekt, der tager tid. Foreløbig har jeg strikket på ryggen i ca. 1½ uge. Jeg strikke på p3½ med to tråde 28/4 Uld/Cashmere fra Garnudsalg.dk. Jeg tror det er tæt på at være mit ynglingsgarn.

Jeg har lige indkøbt bøger for knap 800 kr. - og denne gang er dette ikke strikkebøger. Jeg begynder på Erhvervsakademi Århus på tirsdag i næste uge - på skemaet står Erhvervsøkonomi.
Årsag: Jeg laver næsten ikke andet end at arbejde med tal på arbejde, men er fuldstændig autodidakt. Så jeg glæder mig til at få lidt mere basisviden.

Der vil nok komme lidt mindre (færdigt) strik her på kanalen....... Jeg vil ikke starte den første time med at tage strikketøj op - må hellere lige se de øvrige an først. Forestiller mig at jeg er den absolut ældste på bænken - og den eneste med strikkelyster - nu får vi se.

Og så kan jeg iøvrigt læse lektier søndag eftermiddag sammen med Søren og Lise.