Mon Fyrretyve Dages Faste forløser Mig herhjemme, som holder ej alene af udholdt Afholdenhed ? Skal Livet fremad pine Død forglemme al Tid og Sted for fordums Kærlighed ?
Selvom Fasten først og fremmest tjener Mål at fatte Fordel ved at trykke under ens Begær samt ved at hæve frem den indre Dialog, ser Jeg alligevel, på Trods af valgt Askese, Mig ej forsagt forsage Fristelsen til Fråds i Vårs Potens samt Sinds Forløsning i Lys og Saft og Kraft.
Irenes Hurom Juicer fik desværre Skørbug i Sigten og måtte akut bevilges en bekostelig juvenil Transformation. Huromen lever nu andægtigt med Protesen på Aftægt i Plejebolig på Djursland hos en nu enlig Sundhedsskuende og sanddru Kvinde.
Jeg søgte mig derfor påny en Elskerinde, som ud over at Safte hjemmedyrket Hvedegræs også kunne forme Pasta og kværne Kaffe.
Mit nylige Bekendtskab med en horisontalt dobbeltakslet Extruder med mange forskellige Filterindsatser hedder Hippocrates; men jeg må allerede nu bedyre, at Hun ikke er helt nem at danse med.
Skulle Begejstringen alligevel true med at slippe løs, går Jeg blåt i Haven og brænder Krudtet af.... tænker lidt for trist på hende, som kommer mig i Møde en Gang imellem ....fortabt....forevigt....forbundet....
Efter nu at have klokket i det noget så eftertrykkeligt i Kærlighedens Labyrint, fandt Jeg det helt på sin Plads at påbegynde en æventyrlig Fortælling om det banebrydende Elskovsmøde mellem den barnligt nysgerrige - men tvangsfikserede - Alice fra Wonderland og den realitetsfornægtende og flyvske - Barnedødens Sendebud - Peter Pan fra Neverland.
Disse 2 fantasifulde Figurer ville i min Forestilling sammen kunne have brudt den Forstillelse af Livet, som grumme Hændelser i Fortid, Nutid og Fremtid risikerer at fremprovokere, og i deres Fællesskab have høstet ind i Overflod af den Sanselighed, som de hver især tidligere havde bestræbt sig så flittigt på at fornægte.
Og så ser Jeg mig sandelig pludseligt overhalet indenom....
Peter and
Alice
review by Susannah Clapp, the Observer,
Noël Coward; Royal Court, London
Curious girl meets lost boy: Judi
Dench and Ben Whishaw in Peter and Alice
(Uddrag)....This is the strange, almost eerie thing. To see two terrific actors at
polar ends of their careers, each shedding and gaining years, in a play about
the fantasy of eternal youth. It is this that will draw audiences to John
Logan's play about the meeting between the real-life models for Peter Pan
and Alice in Wonderland. The encounter actually took place, in 1932, when
Alice Liddell Hargreaves was 80 and Peter Llewellyn Davies 35; Logan has
imagined the details. Judi Dench begins tight as an oyster, encrusted with age and depression and
disappointment. She opens and lightens and unstiffens as she remembers the
dance of girlhood, freezes as she recalls the tragedies that the war brought
her as a married woman. Ben Whishaw, a long bent reed, becomes steadily more oppressed
as he remembers the deaths that have happened all around him. In the beginning
he looks crushed, his trousers puddling around his ankles; at the end he is
desiccated. This is not a man who could ever have had wings. If only we
were less often instructed, more often simply shown. The liveliest scene in Peter and Alice comes
when the fictional creatures turn on their real-life counterparts. Olly
Alexander's Peter Pan, a leaf-covered wag, accuses Davies of being a drunk and
an adulterer. Ruby Bentall's Alice, a po-faced Tenniel drawing come to
sharp-tongued life, sneers at Liddell for over-indulging in laudanum and
lovers. In a stroke you feel not only the losses of growing old but also the
vibrant chilliness of these two child heroes: peevish Alice and heartless
Peter.
Hvor er det dog bare lidt mistrøstigt; dog slet ikke tankehæmmende, at Tidens og Mulighedernes Fortabelse mellem 2 Virkelighedens Modeller på Æventyrlige Roller - med denne Opsætning på Noël Coward - får mig til at synes, at Min egen fantastiske Forestilling ville kunne have været en større Publikums Succes.
Jeg håber, at denne Iceland Blue Granitsten, med dens flotte og levende Aftegninger af vores fælles Universer, din vrimlende Himmel og Altets evigt skumsprøjtende Vand, skænker dig Tryghed og Tillid til dine Efterladtes fremtidige Lykke.
Vi bør sammen takke Lotte Husted fra Aarhus ny Stenhuggeri for hendes empatiske og indlevelsesfulde Vejledning for at få frembragt netop dette uforgængelige Monument over dit skabende Liv og din Æventyrlige samt farefulde Færden.
Forårsvejret var ulig alle andre i dine levende År rigtigt bidende koldt, men Solen skinnede alligevel stærkt og gennemborende ned på min Krop, medens Jeg knælende ved Graven rensede din Mindetavle med nylig funden Energi.
Du og Jeg fik talt åbenhjertigt sammen idag. Jeg sansede klart, at du var parat til at bryde de sidste snærende Bånd, som i så mange År har fastholdt mig i Forpligtelsernes Lænker.
Med en kropslig Lettelse og sindrig Lethed fik Jeg efterfølgende også samtalet med vores Præst Erik Klejtrup om de sjælelige Dilemmaer, som Døden ofte efterlader.
Jeg blev i Dag en fri og godmodig Enkemand.
Jeg skåler på Livsmålet mod hjertelig Latter og Glædestårer.
Således skudt i Skoen
af Låsesmedes Rænker,
at Jeg Hymens Lænker krænker
- du misted selve Barnetroen
til Tillids Altergang -
I know if I'd been wiser, this would never have occurred,but I wallowed in my Blindness, so it's plain that I deserve.For the Sin of Self-Indulgence when the Truth was writ quite clear,I must spend my Life amongst the Dead, who spend their Lives in Fearof a Death, that they're not sure of, of a Life, they can't control.It's all so simple really, if you just look to your Soul.
Some say, that I'm a wise Man, some think, that I'm a Fool.
It doesn't matter either Way: I'll be a wise Man's Fool.For the Lesson lies in Learning, and by Teaching I'll be taughtfor there's nothing hidden anywhere, it's all there to be sought.And so if you know anything look closely at the Timeat others who remain untrue and don't commit that Crime.
Og idag skrives der så 1'ste Januar 2013. 1½ Måned efter den - for Børnene og Jeg - rædselsvækkende Eftermiddag, hvor Døden så brutalt nedkæmpede og borttog Irene. I Hjemmet har Dæmonerne raset og huseret. Minder har trængt sig på konstant i mit Sind. Iskolde Vinde har suset ud af Sygeværelset, hvor Kraftesløshed og Smerte har boet sammen med alle min elskede Hustrus private og Jordiske Efterladenskaber. Jeg tændte Stearinlys Natten lang, opstillede Figurer af Skytsengle, sang Salmer, spillede hendes Yndlingsmusik og hulkede mit Hjerte ned i Bunken af hjemmegjorte Cardigans, strikket af de fineste Garner - men Sorg og Angst blev stadig en vanlig Velkomsthilsen, når Jeg trådte ind i dette Rædselskabinet. Indtil den Dag, hvor Ældstedatter Sine kom mig til Undsætning og bortskaffede 12 sorte Sække med Tøj, Tasker og Sko. Indtil den Dag, hvor Jeg selv blandt Irenes sidste Ting udvalgte bare 3 Ikoner på hendes Liv, og bortskaffede Resten af de døde og for mig smerteligt uanvendelige Ting. Denne Dag bar Jeg Ceremonielt Relikvierne fra Kapellet ud i Køkkenalrummet, fik dem fysisk placeret på en oplyst Glashylde i Køkkenskabet og tildelt dem hver især en Rolle og Funktion. Med Tro, Håb og Kærlighed til Irenes Kunnen, Viden, Orden, Drømme, Fantasier, Æstetik, Værd og Moral bliver Jeg nu hver Dag, når Jeg står op om Morgenen, og hver Dag når Jeg kommer Hjem fra Arbejde, mødt af en varm og treenig Omfavnelse af Nøgternhed, Fremsyn og Mod. Med et lille Lys i Sindet famler Vandringsmanden sig mere lystigt frem i 2013. Godt nyt År til Alle i Lyskastere derude.
Her på Tredjedagen efter Begravelsen er der ikke sket den helt store Opstandelse.
Jeg hviler trygt og roligt i mig selv efter en fuldkommen ærlig, herlig og romantisk kirkelig Højtideligholdelse, en efterfølgende vennesæl Forsamling i Ormslev Borgerhus (Tak til Thomas og Per) og slutteligt en intim og samtalepræget Familiesammenkomst i mit Hjem, hvor min Søn Niels og Jimmy fra Can Blau fik anrettet de lækreste Tapas, Cava og Kagedessert efter Ønske.
I Kirken var Kisten ødselt sengedækket af langstilkede og cremefarvede Roser fra min Favorit Blomsterpige Susan fra Blomsteroraklet.
De ialt 42 Buketter og 12 Mindedonationer til Kræftens Bekæmpelse på ialt 4420 DKr henførte mig i Ydmyghed, Taknemmelighed og Stolthed
På Graven fik Susan genskabt en lysende og levende Engel, som med 2 dybe Åndedrag fremhviskede : " Far Vel ".
Erik Klejtrup, vor egen Præst og Sjælesørger i Ormslev, er en Mand efter mit Hjerte - mild, rummelig og bøjelig. Selv de mindste Gæster forstod hans Budskab om Kærlighed, Smerte og Forsoning med Livets Strabadser.
Dygtige Dan Frunza, Organist i Ormslev Kirke, blev sat på den uløselige Opgave at indlære og fremføre Pachelbel's Canon i D-Dur som Postludium på det lille Kirkeorgel blot få Dage før Ceremonien, så den vælger Jeg i stedet at afspille her på Bloggen, så i selv kan høre, hvor smuk den er.
Dagen startede ellers trist med Snuskregn og Blæst, men følte i ikke også det Brus af Forløsning og Håb, da Vintersolen pludseligt brød igennem Mørket og oplyste Kirkerummet med Skyggetegninger af Træers Grene og travle Fugle ?
Ærkeengelen Estrid, de 3 Skytsengle for Smerte, Nøgternhed og Handlekraft (Tine, Nynne og Lene) samt Ældstevennen Christian var strategisk placeret bag de sværest Sorgramte på forreste Bænkerække, hvor Gregers, ældste Broder i Aagaard Familien, flankerede sig in Loco Parentis.
Mine 2 tapre Sønner, Alexander og Niels, påtog sig den tungeste Byrde at bære deres Moder i Graven.
Lillesøster Pia og Gudbarn Emma var Midtskibsgaranter for Kurs, Fremdrift og Destination.
Lillebroder Johnny og Storebroder Kurt banede Vejen frem igennem Smertens Bølger - de er begge habile Sømænd !
Min dygtige og omsorgsfulde Datter, Sine, gik stolt forrest i Ligfølget med en hjælpende Håndsrækning til en sønderknust Enkemand.
Alle forsamlede Gæster fulgte i Procession Kisten til den bedst placerede Lokation på vor lille Kirkegård (Graver Sten anbefalede Stedet varmt), hvor der også er Rum i Overskud til, at Jeg, når Tiden er til det, igen må få Lov til at ligge ved siden af min Elskede.
Med Jeres Afsyngning af Salmen ved min Grav: "I Østen stiger Solen Op" lover jeg Jer - Min Elskede, Mine Børn, Min Familie, Mine Venner og Mine Bysbørn - at Jeg vil holde et vågent Øje med Jer og smile til Jer fra min Himmel.
Tak for, at I gav mig Rum og Grokraft til at fremdyrke min største Drøm : Kærligheden til Livet.
Fortæl mit Smertens Barn Alexander, at hans stærke Anlæg for Have Anlæg skal bruges til at bygge sin Moder en uovertruffen Rosengård.
Opmuntr min svigtede søn Niels, som besidder brændende Kærlighed til Madkunst, at udvikle Desserten Pære Belle Irene.
Sørg energisk for min savnede Datter, Oraklet Sine, som fordum gav mig det viseste Råd, at hun fortsat skal optræne og mestre Kunsten i Formidling af Udvikling og Retsind.
Lad min elskede Ærkeengel, Michael, sanse, at han var for mig den sværeste at efterlade.
Moder Eva
Lillebroder johnny og Sanne
Lillesøster Pia og Gudbarn Emma
Rie, Iben og Thilde
Moster Hanne og Johnny
Anette, Per og Lisa
Helle Fritzen
Flemming Larsen
Kurt & Familie
Ann-Liss og Hajo
Svigermoder Aase
Evy og Gregers
Svigerdatter in Spe Sara, Susanne og Lars
Birgit og Henrik
Venner :
Estrid & Johannes
Christian & Dorthe
Winnie & Ivan og Marie
Marianne & Erik
Strikkesøstrene
Anne Dorthe & Claus
Lars Nybo
Kenikan (Marco, Frank, Christian, Bjarne M, Salvatore, Bjarne F)
Kaj & Pia
Newtown og Lektor Toft
Kasper, Lotte, Claus & Ann
Line
Daniel & Kathrine, Henrik & Sacha
Caroline, Lasse, Malgorzata & Henrik
Can Blau / Jimmy
Mette & Hans Christian
Grete
Karin Lykke
Annette og Lea
Kolleger :
Kolleger fra Viby Bibliotek
Kolleger fra Højbjerg Bibliotek
Kolleger fra Scanflavour
Kirsten Svit og Henny Dahl
Margit Bryder
Bysbørn i Ormslev
Naboer Mogens & Vibeke
Gete & Eigil, Susan & Hans
Per & Dorith
Firmaer
Scanflavour A/S
Borgerservice og Biblioteker
Mindedonationer på 4420 DKr til Kræftens Bekæmpelse blev skænket af
Carsten & Jonna, Anne & Michael, Sejer
Kirsten Søby Hansen
Steen & Louise, Tove, Birthe & Vibeke
Maibritt Hansen
Ulla Røjkjær
Helle Damsgaard
Sofies Forældre ( Ina, Helle, Kairi, Ulla, Tine )
Dorthe Salamander & Kirsten Kaae
Bente & Kaare Bakkely
Kai & Pia, Tove & Torben
Strikkesøstrene
Scanflavour A/S
En særlig Tak skal lyde til det private Hjemmehjælpsfirma Svaneservice, og i særdeleshed til Annette og Lea, som til min allersidste Stund plejede mig nænsomt og stod bi med Indsigt og moden Handlekraft. Uden Jer havde min Mand Michael været fortabt.
Det er sikkert ikke Alle, som helt nemmer, hvor hårdt det slider på både Sind og Nerve, når man igennem 12 År, som allernærmeste Pårørende til en Kræftpatient med kronisk og aggressiv Sygdom, til Stadighed skal kunne se Forfaldet i Øjnene, samle Overskuddet til Håbet og kæmpe i Trodsighed mod Ondet, når Nederlagenes Gentagelse bare bliver hyppigere og hyppigere.
Derfor var det en sand Lise (den Skarnstøs !) for Sjælen, da 9 af de 12 Strikke Apostle igår var samlet her i Hjemmet til Andagt om Garnet samt for at skabe lidt Munterhed i Irenes Liv, før hun idag skulle påbegynde det Tredje Forsøg på at finde et Kemoterapeutikum, der kan bremse den nu stærkt recidiverende Cancer Metastasering.
Så vi var begge idag rimeligt godt rustede til den første af 9 intravenøse Infusioner med Cellegiften Docetaxel.
Den erfarne, dygtige og menneskekærlige Sygeplejerske Helle jog - under alles tilbageholdte Åndedræt - frisk en Kanyle i Irenes Port-A-Cath og fik succesfuldt kreeret et frit Gennemløb til Vena Subclavia i første Hug. Superflot Manøvre !!
Under 1’ste Gennemskylning af Porten med Phys.Vand fik Irene Vanter og Sokker på. Ikke bare sådan nogle almindelige Hygge-Nogen, men nogle alvorligt overdimensionerede Grillhandsker og Kickboxing Boots fyldt med IS – tunge som Bly. Velfungerende Udstyr til Forebyggelse af Hud/Negleskader og Føleforstyrrelser i Fingerspidser og Tæer, skulle Jeg hilse og sige.
Og så : Dryp – Dryp – Dryp… Først uendelig langsomt, og da ingen anaphylaktisk Reaktion indtraf, blev der skruet op for Hanen.
Giften var på ingen Måde ubehagelig for Irene; men Kæft hvor hun frøs – og det gjorde Nas i Fusserne!
Min tapre Heltinde gennemstod hele Seancen uden at Kny – kun med en sluttelig, og ganske harmløs; men alligevel eskalerende, Irritation over ikke at kunne komme hurtigt nok Hjem med Falck's Båre Transport. Senere på Eftermiddagen er vi Hjemme igen. Dejligt genopvarmet, og efter at have fået velfortjent Ros for sin Udholdenhed, står Irene lige så stille og artig ved Skrivebordet og nørkler med et Blogindlæg, medens jeg sidder og arbejder ved PC’en.
Jeg kaster lige et tilfældigt blik over på hende – og så ryger mit Hjerte op i Halsen ! Jeg letter lige i Vejret - vælter Arbejdsstolen – og med 2 Skridt når Jeg hende og griber med begge Hænder hendes Skuldre. “Hvad sker der med dig ?”, råber jeg og rusker hendes Krop. “ Har du det dårligt ?” Irenes Læber var helt blå !
Det gammelkendte, irettesættende Flammeblik fra hendes Øjne beretter omgående, at hun bestemt ikke fejler noget som helst. Og Reprimanden kommer prompte : “Hvad Fanden mener du? At gøre mig så bange – hvad bilder du dig egentlig ind?”
Jeg fører Irene hen til Spejlvæggen, og beder hende om at lukke Munden op. Det meste af Tungen er dækket af en giftigt udseende, Galde grøn Belægning.
Og så bliver HUN rigtigt bange. Irenes Krop spændes bagud som en Flitsbue, og Jeg sværger på, at hendes småtkrøllede Hår rejser sig som Piggene på en skræmt Pindgris.
“ÅH NEJJJ”, skriger Irene rædselsslagen, og Jeg ser, at hun bliver helt hvid i Ansigtet. “Mine Tænder er også helt blå”, hulker hun.
“Dine Tænder!?”, siger Jeg. “Sig mig lige engang – har du spist noget, som Jeg ikke ved af”. “ Jaaa-haaa”, flæber Irene; “de Bolcher, som Jeg fik af Dorthe igår” (Fru Kahr, red.).
Se - nu ved Jeg så ikke rigtigt, om der har sneget sig en Medicin eksperimenterende Alchymist ind på mit Resort. Det viser sig ved en nøjere Inspektion på Gerningsstedet, at den famøse Pose Slik kommer fra Irenes Føde-Ø, Møn, og at de hjemmelavede Bolcher indeholder både Curcumin samt Bis[4-(N-ethyl-N-3-sulfophenylmethyl)aminophenyl]-2- sulfophenylmethylium dinatrium salt, der jo som bekendt, ikke just er ukendte Stoffer i Anvendelse ved eksperimentelle Behandlinger af visse neurogene Lidelser.
Om Sammenhængen skal ses i dette profylaktiske Lys, må afklares ved et nøjere Forhør af den – efter min egen personlige Mening – mest intellektuelle og indsigtsfulde af Strikkesøstrene.
Jeg er så taknemmelig over at være kommet i den heldige Situation, at Irene kan blive båretransporteret med Falcks Rednings Korps til de, velsagtens ildevarslende, Sygehus Scanninger af Kræftens Progression.
Fredag Morgen på et yderst årle Klokkeslæt ruller et prangende mobilt Pleje Fartøj ned ad vores alt for trange, Stendige beklædte Indkørsel.
En gråsprængt ældre og myndig Herre banker på Døren, byder et frisk Godmorgen og lægger herefter umærkeligt en Dæmper på det Hysteri, som opstår hos Kvinder, som bliver taget på Sengen !
Situationen og Pladsforholdene fordrer, med Brud på Rygsøjlen og en ganske nylig indopereret Hofteprotese, at Irene selv, ved Hjælp af Krykker og Morphin, slæber sig ud af Sygeværelset og ned af Dørtrinet for at lade sig nedlægge på den ventende Båre.
En yngre, køn, stærk og tydeligt dedikeret Ungersvend, svøber nænsomt Irene ind i Tæpper og Sele fæstner hende sikkert, før hun på Glideskinner bliver gelejdet ind i det ventende Automobil.
Under hele Sygetransporten er der Fokus på Irenes Smerter, Kvalme, Køresyge og min Panikangst.
Der samtales under Kørslen om konkrete Gøremål og fremtidige Forbedringer i både det private og offentlige Rum. Nysgerrig, men høflig Indspørgen til begge vores Liv og Levned afløses af en over Telefon, noget forbitret synes Jeg, Samtale med AMK (Akut Medicinsk Koordination).
Vi ankommer fuldstændigt på Minuttet præcist efter Tids Planlægningen i Receptionen på Skejby Sygehus, Aarhus.
Alas – Koordinatorerne fra AMK Præ-Hospital Systemet har angivet forkert Adresse – forkert Afdeling.
Den på Stedet modtagende Sygeplejerske er PISSE morgensur og disser den stolte Falk.
Ikke særligt klogt gjort af syge Plagersken !
I en sammenbidt Retræte med panisk Patient, lamslået Pårørende; men med total Orden i Udstyr og Mission, bringer Falkene os 15 minutter senere frem til det, oprindeligt af Hospitalsvæsenet, bestilte Ankomststed.
Hvorfor kommer I for sent ?
PS ! Nøjagtig samme Historie udspillede sig dagen før om Torsdagen på AUH, Nørrebrogade, Aarhus.
Skam få AMK ! Må Jeg ikke nok få den gamle Vagtcentral tilbage ?
-----------------------------------------------------------------
Kære Falke og Falkonerer – I er Alle Del af en stolt, privat Bataljon, som besidder og fordrer militærisk Præcision, samt opgaveløsende og selvopofrende Disciplin.
Lad jer ikke slå ud af det Offentlige Bureaukrati's og Politikernes ressourcebesparende System Eksperimenter !
Nu forligt med Tanken, Eders Naade, Deres eviggyldige Attraa mod Min Sjæles Søsters sanselige Medleven og kunstneriske Færden, finder Deres aggressive Kald til falden Livsværd på nu tolvte Aar ikkun Avl af Spot og Spe fra mine Frænder.
Alle syner, Enden ikke naaes i signet Strid foruden svære Tab i begges Lejre. Deres Højmægtighed vil i Trods kun stande mut på Valen uden Gunst.
Jeg byder derfor Fred til Os i Tvisten, og bringer her som Blot Min Hjertets Støtte til Vort gemeene Beste, om I troeligen skænker Bruden Naadsensbrød.
Perlemorens sagte Vækst samt skønne Væsen i Altet nyder idel Agt.
Jeg ønsker ikke her at fremstå som værende Græsk-Katolsk på Området, så et godt Bud på en konverteret koptisk Recept på disse populære, fritterede Snacks, som i Mellemøsten serveres indlejret i Pita Brød med Salat, Pickles og Tahin/Yogurth Dressing, kunne være som følger:
Ingredienser til 1500 g (135 styk)
1000 g tørrede Kikærter (Udblødt vægt 1333 g)
10 Fed knuste Hvidløg
1 finthakket Løg
150 g finthakket Persille/Koriander
3 Spskf. Mel
2 Spskf. Tahin
4 tskf. Salt
4 tskf. Spidskommen
2 tskf. Paprika
2 tskf. Koriander
1 tskf Kardemomme
1 tskf. Peber
--------------------
4 tskf. Natron opløst i 100 ml koldt Vand
Skal det absolut være lidt mere autentisk-faraonisk, anvendes Hestebønner istedet for Kikærter, men er også mere bøvlet, fordi de udblødte Bønner skal afhindes før Brug.
De 24 timers udblødte Kikærter passeres 2 gange igennem Kødhakkeren på fin Hulskive. Alle øvrige Ingredienser, pånær Natron, tilsættes, og mixes herefter godt sammen på 10 Minutter i Røreskålen ved langsom Hastighed. Massen sættes til Afkøling indtil Brug, hvor Natron Opløsningen tilsættes langsomt under gentagen Omrøring.
Med dette lille fikse Falafel-Jern tager det ingen Tid at forme små flade Boller på cirka 11 g per Styk.
Steg 6 Stykker ad Gangen - godt 60 Sekunder - i en lille tykbundet Gryde med 5 cm Olie ihældt. Hold de færdigstegte Falafel varme i Ovnen. Velegnede til Frysning.
Og det bedste ved det hele er, at min Appetit-nedregulerede Hustru spiser dem med stor Fornøjelse !
Først spejdede Jeg fra Ende til Anden, og så var Jeg simpelthen bare nødt til at undersøge Alt nøjere for at kunne forstå Kvaliteterne i Begge disse Kunstværker.
Jeg indrømmer - det var med lidt bange Anelser, Jeg JuleAftensDag underkastede den franske MuskelAnd en Jule-Rets patalogisk Undersøgelse. Corpus var fuldstændigt intakt bortset fra de amputerede Haandled og ved første Øjekast ikke eviscereret! Hvad kunne mon gemme sig af Uhyrligheder under det pæne Ydre.
Musculus Sphincter Ani Exterior fremstod dog en Kende opsvulmet, og det var først da jeg forsigtigt med en skalpel fik gennemskåret Bughinden og opdagede at Tarmsættet var væk, at den grufulde Sandhed gik op for mig.
"AHA" - skreg Skurken på uforståeligt Spansk! "Dette umælende Væsen har været underkastet en Post Mortem "Vacuum assisted Gut Sucking"".
En gyselig Torturmetode, havde vi blot været 400 År tilbage i Tiden; men Jeg var dog helt forvisset om, at lige netop denne moderne Praktikalitet var blevet udført i Overensstemmelse med nøjere beskrevne Procedurer EFTER Afgangen af Andens Ånd.
Herefter var det for mig blot at udføre en udvidende manuel, abdominal Exploration for at rive Hjerte, Lever, Lunger og Kråse ud af Kadaveret.
Som enhver kan se, har Dyret været yderst velnæret med lidt rigeligt Fedt om Hjertet. Kråsens Indhold af Småsten, Græs og Majs tyder også på et Opdræt under friere Vilkår.
De 32 kirurgiske Stål Klamper, som har sammenhæftet Operations Arret i Irenes venstre Balle (desværre er der nedlagt Forbud mod at vise Billede heraf), fik hverken Nynne eller Jeg Lov til egenhændigt at fjerne, selv om Vi havde megen Lyst til det.
En - af Systemet - autoriseret Sygeplejerske kom derfor Idag Hjem til os, og fik gjort en Ende på Komedien. Hun var da godt nok noget sur !
Direkte hjemfløjet fra Paris hviler denne prægtige, halsbrækkede Fugl nu ud på Lit de Parade - køligt i sin Kiste og Terrasse overdækket - spændt ventende på mine 2 nu næsten voksne Sønners Hjemkomst til Julefesten.
I År vil Domicilet blive indrettet og omdøbt til “L’Hôtel des Invalides”.
Mens de knoglesvage Kvinder vil tilpasse sig behageligt i Sygestuen med “fornÒw¶(è)lè Fremmel” og tålmodigt afvente Mændenes kulinariske Præstationer og tåle deres Storskryden, skal Freden sænke sig over os alle og give os fornyet Styrke.
En glædelig Fest ønskes alle I, som så flittigt har fulgt med og bidraget med gode Råd og Omsorg i dette Annus Horribilis. Elsk jeres Nære.
Hera - Gudernes Dronning - overtalte Sirenerne til at stille op til en Sangdyst mod Muserne. Muserne vandt Konkurrencen og afplukkede herefter alle Sirenernes Fjer og lavede Kroner af dem.
I Raseri over at have tabt, blegnede Sirenerne og sprang ned i Jordehavet, hvor de skabte et klippefyldt - og for alle Søfarere - dødsens farligt Ørige.
På trods af de mistede Fjer, holdt deres Gudenatur dem i Live, men på de nøgne Klippeskær var ingen Næring at finde for den Sømand, som ikke havde kunnet modstå Sirenens lokkende og uimodståeligt skønne Sang.
Sirenens selvbestaltede Fange sultede derfor uhjælpeligt ihjel uden Egen Handlekraft til at kunne forlade Øen.
Det påstås, at Sirenen dør, hvis man hører hendes Sang og alligevel er Viljestærk nok til ikke at blive draget mod hende.
Mi par d'udire ancora,
o scosa in mezzo ai fior,
la voce sua talora,
sospirar
e l'amor!
O notte di carezze,
gioir che non ha fin,
o sovvenir divin!
Folli ebbrezze del sogno, sogno d'amor!
Dalle stelle del cielo,
Altro menar che da lei,
La veggio d'ogni velo,
Prender li per le ser!
O notte di carezze!
gioir che non ha fin!
o sovvenir divin!
Folli ebbrezze del sogno, sogno d'amor!
divin sovvenir, divin sovvenir!
Om Jeg da blot i Mørket får genkalde din Stemme og atter skue Lyset i dine Øjne
Når Fruen ikke længere tror på, at Årets selvavlede Høst bliver ekstraordinær god, og derfor sammenbidt drager ud i Landskabet - fouragerende hjemligt brandede Alfred/Katrine/Holger Danske Afgrøder - hjembringende kassevis af blankpolerede og vægtstandardiserede danske Tomater - har hun Selv bedt om Balladen.
Hun orker nemlig ikke Selv at konsumere dem !
Så disse pæne, nationale og racerene Vækstafkom ligger nu artigt ventende - i 25 graders Varme - på Irenes Sult og forgår forventeligt i ædel Råd.
Jeg er jo Selv sagt en pæn og ordentlig Husbond, så brovtne Kommentarer uddeles derfor ikke på denne Konto.
Jeg græder ikke længere over spildt Mælk !
Men så dumper visse vise Sten op i Blogsfæren.
Liselotte transformerer kortvarige Livsglæder til langtrækkende Livsnydelser.
Vitrificerer organiske, glade Sommerminder og Indtryk.
Trængende langt ind i Mørket forude.
Og så var det jo lige, at Pråsen gik op for Mig.
Hvad var det egentlig, med det Tørreaggregat, jeg dengang købte over Nettet, for at kunne producere dehydrerede Fødevarer.
Elementet har faktisk nu stået ½ År ubrugt på den ubrugte 1'ste Sal i Huset.
Nu skal den Sygeramtes impulsive Grønt Indkøb godt nok beneficieres!
Jeg har i min Varetægt friske Krydderurter en Masse - Sel (tant pis) - og lige nu Selv en lille Smule Overskudsenergi.
Flæk Bæsterne. 'Lin'em up' på Linje. Bombarder dem med Ko(n)ens Livskundskab og Eliksir.
Tør dem i 4 timer ved 68 C og derefter 9 timer ved 50 C. - og lad os så se i Morgen tidlig, om der ikke er skabt et nyt Glædes Element, der bare vil sukke efter en ordentlig Infusion med den bedste Olivenolie.
Lad Mig så alligevel her dryppe lidt giftig Malurt i Bægeret og vise "Den lamslåede Svagpisser og alle hendes Medsammensvorne", hvad MINE Egne og lige nu hurtigvoksende Tomat Kulturer fra syditalienske Alberobello snart vil være i Stand til at præstere
- Hvis Du bare kan vente lidt endnu - Elskede !
Her Dagen efter kl. 18.00 blev de nu ret dehydrerede Mini-Vitaminbomber påfyldt en passende Glasbeholder sammen med 4 hele Hvidløg og derefter langsomt og ganske varsomt overhældt med en sufficient Mængde Olivenolie, i Forvejen opvarmet til 130 C.
En Stødkogning blev således herved undgået, ej heller Glassprængning indtraf; men en kontrolleret og momentan in situ UHT (Ultra High Temperature) Pasteurisering med rigelig Dampafgang og Headspace Evakuering lykkedes.
Efter omgående lågpåsætning blev de Semi tørrede Tomater sat i Køleskab.
Jeg forventer ikke, efter denne lille tekniske Manøvre, at der med sådan en kulturel Koncentration vil være Risiko for Fremvækst af dødbringende Mikroorganismer - Nogen Sinde.
Som lykkelig og Godtroende "foragtede" Jeg tidligere denne "Shit-Com"-Serie.
Plat, fordummende og negativt tænkende TV-Fylderi !-tænkte Jeg.
Men lige præcis Idag har Jeg set - og forstået nøje -, hvorfor Disse groteske og morbide Indslag I andre Sammenhænge kan fremstå som forstandige og måske af denne Årsag bliver udsendt netop på denne allersidste Fredag i Måneden.
Heri halshugges og kropsparteres dagligdags og trivielle Begivenheder, som snedigt kommer til at intimidere den overordnede Retfærdigheds Sans og Magtbrynde i Forhold til Ens selvvalgte Livsholdninger og Behov.
Svinehunden render frit rundt og flænser i slapt og løst Kød.
Irenes Hjerte arbejder desværre lige nu ikke helt så flittigt på Grund af de sidste 24 Ugers Epirubicin Behandlinger.
At hendes overordnede Arbejdsleder i Aarhus Kommunale Biblioteksvæsen efter Irenes 35 Års Ansættelse ikke længere vil vide af Hende, på Grund af Manglende Sikkerhed omkring Diagnosticeringen af Hendes fremtidige Cancertilstand,varsler ilde om kommende Massefyringer af Personale i Personlig Krise.
Irene modtog med Posten sin Fyreseddel i Dag.
Chefen har med velberådet Hu valgt at gå på Ferie, og overladt Henrettelsesproceduren til Eksekutionsnævnet : CØP.
Jeg føler Mig opmuntret til herefter at tie Krysteren ihjel!
Barsel, Psykisk Stress og Livstruende Sygdom vil i ÅKB efterfølgende og fremover medføre en omgående Afskedigelses Overvejelse i Ledelsen.
Bloggen er efterhånden Pest befængt med mine dårlige Vibs og Opkast.
Jeg kunne lige så godt have været Julia Roberts mandlige Medspiller i Erin Brockovich (Bah).
Der er forøvrigt delte Meninger om hendes Næse er pæn eller ej; men Jeg kan faktisk godt lide den!
Jeg må i gang igen med Fornuft og positiv Kreativitet. Så nu går Jeg ud og laver sure Agurker !
Lige nu er der slet ikke Vækst Kontrol i Drivhuset. De 2 små artige Agurkeplanter, Jeg satte ud i Juni, kaster nærmest aggressivt deres Yngel efter mig. Jeg samler Pligt skyldigt ind, for derefter at fortvivle, når Køkkenbordspladsen bliver for trang.
Efter 1 døgns kold udsaltning og dræning af de i forvejen tykt skiveskårne Agurker, blev de overhældt med kogende 3% Eddikesyre og fik lov at marinere endnu 1 døgn.
Herefter blev Lagen siet fra, kogt op, og smidt tilbage på Agurkeskiverne.
Efter afkøling blev Lagen atter frasiet og bortkastet.
En frisk kogende Lage bestående af en 60/40 Blanding af 6% Eddikesyre og Rørsukker blev herefter tillavet.
Henkogningsglas blev ifyldt de forsaltede og formarinerede Agurkeskiver blandet med lidt Peberrodsstængler (Fucking Weed !), Rosa Peberkorn, Laurbærblade og ødselt drysset med Spidskommen.
Den kogende sursøde Lage blev derefter fyldt i Glassene til Randen og Låg sat på.
Det gav så lidt Køkkengriseri.
Så Hvem skal Jeg nu finde på at svine til ? Jeg er rastløs !
Men Hallo, Hr. Aagaard - Du har jo Ferie nu !!!
Det kunne Fordum hænde, at man fik en Endefuld for Uartighed?
Kanske man måtte tage imod en Ørefigen for genstridig Trods.
Somme tålte en Kindhest for bevidst Ulydighed.
Der blev vist også udstukket et par flade i Forbindelse med menings- og kompromisløse Skænderier.
Visse gik i Byen; drak sig fulde og endte med at slå Hinanden på Tæven.
Hedengang eksisterede dog alligevel et ubeskrevet Fair Play Codex omkring Ydmygelse, Undskyldning og Overgivelse.
Disse Forgribelser foregik altid i en fælles selvreguleret og kontrolleret privat-Sfære, og sjældent endte nogen med alvorlige Mén.
I Dag risikerer man i det offentlige Rum, tilfældigt eller med ondt Overlæg, at blive Lammetævet !
Gik du anderledes klædt? Gestikulerede du for udfordrende? Var du alt for lydelig? Havde du en for høj Score Rate? Var du bare Dig Selv; men alligevel helt anderledes end os andre?
Selv når du mindst aner det, risikerer du pludselig uden Grund og forudgående Varsel at blive omringet af en Flok rabiate Aggressorer i Blodrus, og som anklager Dig for usømmelig Optræden.
Retsproceduren vil være usammenhængende og Non Argumentativ.
Dommen fra Voldstribunalet er prædestineret og uden Ankemulighed.
Eksekveringen er prompte.
Vender du Kinden til, får du et Nakkedrag.
Kigger du bønfaldende i Bøddelens øjne, modtager du en Skalle.
Bøjer du Hovedet, bliver du sparket i Skridtet.
Synker du herefter i Knæ, vil Slagene hegle ned over Dig.
Falder du til sidst bevidstløs omkuld, stamper De 3 Voldsmænd dit Ansigt til ukendelighed.
------------------------------------------------------------------------------
Skarpretteren troppede igår op - personligt og alene - her i Hjemmet i et forvirrende privat/offentligt Embeds Medfør.
Overbragte køligt og uempatisk en mundtlig, påtaget og pligtskyldig; men alligevel selvbestaltet Beslutning om Irenes fremtidige Afskedigelse med Udgangen af hendes aktuelle Kemoterapeutiske Sygdomsforløb.
Denne øverste Beslutningstagers Uforberedthed var evident, eftersom Vedkommende endog ikke var vidende om, at Irene om nu 14 dage, den 1. August, kan celebrere sit 35 Års Jubilæum som Den Børne - og Ungdoms litterære Muse (næst efter Traute) i Aarhus Kommunes Biblioteksvæsen.
Nøje afstemt på selv samme Tid, udsendtes fra Sekretariatet i Baglandet et Verificerende Brev på dette Møde samt det prædestinerede Afskedigelses Varsel.
Dette Brev blev så modtaget her i Dag.
En sådan Eksekutions Procedure er Kræft æde Mig lamslående !
En sørgelig Præcedens skabende Prøvesag om Fyringer af Langtidsygemeldte offentligt ansatte i Århus Kommune er således også nu begyndt i vores Del af Landet !!
Kujonagtigt at vælge netop den ud, som lige nu har den svageste Modstandskraft.
Eller måske en helt bevidst og nøje udtænkt Slagmarksstrategi, fordi man formoder, at Irene ikke fysisk magter at gennemstå en længere fagretslig Proces.
Min Kemo lidende Hustru er nu atter blevet slået i Jorden, berøvet Glansbilledet af sig selv som en hjemvendt skabende, givende og anerkendt Kulturformidler.
Hvor meget mere skal der til, før hun bliver liggende og ikke mere kan rejse sig op ?
Som nærmeste Pårørende er det hjerteskærende og sjælsnedbrydende blot at kunne se passivt til overfor disse gentagne Livstrusler og Nedslagninger.
Et af mine foretrukne Rejsemål er Ingemannsland. Her har alle Indbyggere Pli og er rige på Kultur i Sprog, Billede, Skrift og Tale.
Godkendelse af min Ansøgning om permanent Opholdstilladelse Dér har desværre nok ret lange Udsigter.
For det første er mit Pas udløbet, og Fornyelsen kommer til at bero sig på BorgerService's Identitetsbekræftelse af min Person.
For det andet er det tvivlsomt, om mine kulturelle Kvalifikationer lever op til Mindstekravene for Omgang med Kapitæler og blomstrende Billedsprog.
Men pyt med det - Jeg kan altid øve Mig så længe.
Jeg kommer alligevel aldrig at nå dem længere end til Sokkeholderne, og så har Jeg jo trods Alt mine hjemlige Engle og Dæmoner at holde Styr på.
)|(
Med sydlandsk Ild og Modet, Nordens Kvinde
Med Troskab gjemmer dybt i rene Sind,
Du voved Dig i Konstens Løngang ind,
Hvor Kjærlighed kun Veiens Traad kan finde.
Du famled Dig ei veiløs frem i blinde:
Høit Hjertekilden strømmed til din Kind;
Fra Øiet faldt hvert Tvivlens Taagebind;
Din Tro blev Haab, dit Haab Klarseerinde.
Du saae den underfulde Straaletraad,
Som lønlig knytter Jord og Himmel sammen —
Du Englen saae med Brev i Alterflammen.
Du Traaden greb — og Aandens Drøm blev Daad:
Af Englens Haand i Alterlyset skrevet,
Dit Kald beseglet stod i Flammebrevet.
Dæmoner har forfulgt mig mangengang
Med Niddets Pilegift fra skjulte Buer.
Du smiled rolig — og de blev til Fluer;
Imens de surred, atter glad jeg sang.
Men blev mig dog hin Surren alt for lang,
Blev Harmens Funker i min Sjæl til Luer,
Fra Taget over Dig der kurred med Duer,
Dit Smil Dæmonen i mit Bryst betvang.
Med Spot jeg havde smeddet hvasse Pile,
Som skulde mine Plageaander ramme —
Jeg loe — og kasted dem i Ovnens Flamme.
Du kunne tyve Vintres Sang fremsmile
Før jeg til Skjoldet greb og Digterværget,
Mig Huldren havde rakt fra Tryllebjerget.
![IMG_7150[1]](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgeznznqtxyUyfpLMMORy6Hcaz3-a-Km1Gf5B4VHx3PCqqgvPpYQYZmn4i1ftc6lF12TwXEInfVV4Zf2pr3mw9spYF0MCFUDnF32amHmLZg9xg2yc8kpm-hlIoMpfRp25SpgBxQe2e1oz8/s1600-h/IMG_7150%25255B1%25255D%25255B13%25255D.jpg "IMG_7150[1]")
