Montering og tålmodighed - Manchuria Jakke 3. del

Tålmodighed er en dyd der udvikles - jo ældre - jo mere tålmodighed. Eller sådan burde det være. Jeg synes jeg er rigtig god på nogle områder - andre SLET IKKE!

Noget der f.eks. kan drive mig til vanvid er langsom gang. Når jeg er ude og gå tur elsker jeg at få pulsen op, og at bevægelsen kan mærkes i hele kroppen. Jeg kan sagten snakke samtidig med at der er tempo på! Da børnene var mindre gik vi mange ture i skoven i weekenderne, og de er begge blevet "gode gåere". Lise var knap 3 år da klapvognen blev sat væk, og så blev benene brugt i stedet. Hun og jeg har i dag de mest fantiske gåture, for hun holder tempo :-)

At min ryg så heller ikke synes om langsom gang/at stå stille i ret lang tid gør det jo heller ikke bedre....

Når det gælder montering synes jeg faktisk at jeg er ret tålmodig - det er ikke min ynglingsdiciplin - men det går. Denne tålmodighed er dog sat på en noget stor prøve her i weekenden. Der var/er RIGTIG RIGTIG meget montering i Manchuria Jakke. Jeg havde syet noget sammen (det ene forstykke og ærmene). Alligevel har jeg brugt både fredag aften, og en del timer sen eftermiddag/aften lørdag på at sy stykke, på stykker, på stykke ... sammen. Nu strikker jeg forkant, og kan se en ende på hele arbejdet.

Jeg tror jeg bliver glad for resultatet - men - aldrig igen!

Kom til at tænke på, at jeg har en koksgrå Camomille, der passer perfekt til.

Manchuria Jakke - jeg har taget tråden op

- hvor jeg slap sidste vinter...... Jeg strikker på Manchuria Jakke. Det var ikke helt let at komme igang igen. Jakken består af en frygtelig masse stykker, og de skal jo helst passe lidt sammen. Nu går det fint. Jeg har endda taget mig sammen til at sy de 4 ærmestykker sammen til 2 ærmer. Dermed har jeg 2 forstykker, 2 ærmer, og så har jeg 1 af de 5 rygstykker, der skal til.

Da jeg startede på jakken, forestillede jeg mig at den ville være sjov at strikke, men de mange "ål", som ruller og efterfølgende skal syes sammen gør at man ikke får oplevelsen af at det går fremad, og fornøjelsen af at se strikketøjet vokse, og det sætter lidt en stopper for løjerne for mit vedkommende.

Jeg både håber og tror dog på et fint resultat, så nu forsøger jeg at holde fokus.

Dog kom der i løbet af weekenden en enkelt overspringshandling, der er sat i bero igen. Jeg slog op til en Annette Danielsen-cardigan i lagergarn, men farverne duer ikke. Jeg købt for et stykke tid siden en cone garn hos Garnudsalg i farven Plum, i den tro at det var vinrød/bordeaux - men den er mere mørk pink, og selv om farver passer fint til det sorte og grå - så er det altså ikke mig. Alt perlegrus-strikket bliver trævlet op igen. Jeg skal have købt noget garn i en rigtig mørk rød - eller måske skal der en mørk grå ind (er på lager) - istedet for.

Det pinkfarvede garn kommer med til næste træf i strikkeklubben, og så håber jeg at der er nogen der, der har lyst til at overtage. Faktisk synes jeg at de lilla og røde farve er svære at køb på nettet. Det er lettere med de grå farver. Rødt hår (det var det ihvertfald engang) og pink går ikke sammen til mig. Jeg har altid følt at jeg kom til at ligne en lyserød gris :-)

Iøvrigt ved jeg ikke rigtig hvad der går af mig. Jeg har lige købt Annette Danielsens nye bog "Grønland" med masser af lækre nye strikkemodeller, og så går jeg istedet igang med Læsø fra "Kunsten at strikke en Ø. Læsø har nu længe ligget på ønskelisten, og jeg blev inspireret, da jeg den anden aften sad og så filmen "Coco før Chanel", - og den enkle tøjstil i sort og hvid. "Læsø" ligner da næsten en Chanel jakke.

Sæt and match - Sjal, handsker og hue

Sjal, fingerløse handsker og hue er strikket færdigt. Det gik lidt hurtigt med huen og de spidse strikke-pinde, så min venstre pegefinger trænger til en pause....... (Til info kan jeg oplyse, at man kan godt få en "tømmerlus" af at strikke).

Sjalet - det er blevet lige som jeg gerne vil have det. Jeg bliver helt glad indeni hver gang jeg kigger på det. Og så er det vel ikke så ring endda! Opskriften er købt på nettet, og hedder "Pop Spots". Jeg havde lidt problemer med mønsteret i starten, men pludselig var det helt logisk, og derefter var der vel ingen grund til at nærlæse opskriften. Det betød at jeg tog ud efter hver 2. række "pop spots" - oftere end beskrevet, og fik hurtigt mange masker - men det kan man såmænd ikke se. Så pyt med det.

Tørklæder er strikket på p3,5 og i tynd uld (en blanding af Isager (sort), Blackhill (råhvid) og New Zealand lammeuld (army grøn) - alt fra lager) - inspirationen kom fra tasken. Tørklædet er sjovt at strikke, men også noget af en udfordring til sidst med ca. 560 masker, hvor man for at få pop spotsene skal lade hver 4. maske falde ned og strikke trådene sammen med bundfarven. Den pind tager tid.



Ved starten og slutningen af hver pind har jeg være MEGET omhyggelig med ikke at stramme - tværtimod har jeg lavet lange løse masker. Jeg kunne se på nogle af de pop spots tørklæder, der ligger billeder af på nettet, at hvis man ikke passer på trækker det sig meget sammen i den øverste kant. Som I kan se på billedet buer det stadig, men det hænger selvfølgelig også sammen med den måde udtagningerne er lavet på.

Der kom også et par fingerløse handsker til i det army grønne garn der er bundfarve i sjalet - et par Ginger fra Helga Isagers Knit Collection 2010, strikket på p2,5. 

Og dertil en hue. Ribben er strikket på p2,5 (jeg slog 100 masker op), tog lidt ud efter ribben, og brugte så Pop Spots udtagningerne til at øge maskeantallet, så jeg fik en alpehue-facon. Indtagningerne var jeg lidt usikker på - men jeg strikkede bare og så måtte det briste eller bære. Den er blevet OK. 

Nu skulle alt garnet jo så være brugt. Det er det bare ikke, jeg har minimum 120 gr. tilbage. Det er lige før jeg begynder at strikke benvarmere...........

Skindjakken er iøvrigt ny. Købt i Århus Festuge i Salling, hvor de havde tilbud. Sat ned fra 2.000 kr. til 750 kr. Min 15 år gamle elskede skindjakke trængte til en opgradering, og den nye er absolut blevet et hit. Jeg har "boet" i den siden den blev indkøbt i starten af september måned.

Efterårsferie? Jow da! Og det er herligt. Vi har ingen særlige planer andet end ”styr på hjemmet”. Sådan en rigtig generel oprydning og rengøring i krogene, som man ikke lige når til daglig. Og så lidt gæster til brunch, aftensmad og frokost (3 forskellige dage). Jeg trænger til sådanne dage hvor der ikke sker alt for meget, og der er tid til pauser med strikketøj og Netflix. I går tog Lise over til en veninde. Til gengæld fik vi tilført 3 ekstra drenge, der kom til LANParty. De holdt vist ud til kl. 4 i morges, men var friske til nybagte boller, kanelsnegle og knækbrød kl. 10. Senere på ugen falder antallet af drenge, mens antallet piger øges…..

Indlægget har drillet lidt - så bær lige over med den manglende centrering af nogle af billederne.

Strik der matcher

Jeg strikkede de sidste masker på blonden i går aftes. Nu er der en masse tråde, der skal hæftes, og derefter skal tørklæder vaskes og "i stræk".

Istedet for at hæfte ender har jeg dog lavet en overspringshandling - jeg har slået op til et par fingerløse handsker i det armygrønne garn der er bundfarve i sjalet - et par Ginger fra Helga Isagers Knit Collection 2010. Målet er at få brugt alt garnet. Der er også nok til en hue.

Jeg startede dagen med at løbe 5 km, for derefter at samle ind for Dansk Røde Kors - en tur på ca. 2,5 time. Så - søndag eftermiddag er blevet tilbragt på sofaen. Opskrift til Ginger, pinde og garn lå klar :-). Søren var i kælderen - han skriver på både engelsk og tysk stil. Jørgen kørte til Randers efter Lise, der har været på besøg hos kusinen. En søndag eftermiddag helt for mig selv med strikketøj og Netflix. Skønt!

Motionsfanen er holdt højt i denne uge, for jeg løb også en tur lørdag og tirsdag - ialt 13 km i denne uge. For mig er det mange kilometer. Plus en gang CrossFit, og cykelture til og fra arbejde.

Blondestrik

Egentlig synes jeg det er utrolig hvad 12 pinde kan frembringe.

Jeg strikker blonde på mit sjal, og jeg hygger mig. Jeg troede aldrig at jeg lærte mønsteret udenad, men nu kører det bare!

Af børnenes gudmor, og min dejlige veninde har vi fået en stor kurv æbler. Der har været gang i presning til æblesaft (uuuhhhmmm), æbler i fryseren til æblemos (smager perfekt til lune boller en sen efterårs- eller vintereftermiddag) og bagning af æblemuffins (lidt er spist - resten er i fryseren til der kommer gæster). Selvfølgelig har vi også spist de dejlige saftige friske danske æbler, og der er stadig lidt tilbage i kurven, der kan nydes.