- og det er ikke mit humør, men mine projekter - 2 stk. nystartede, og jeg synes at de begge er så spændende at arbejde med, at jeg næsten ikke kan finde ud af hvad jeg skal gribe og gøre i.....
Efter det mislykkede projekt, gik jeg igang med Footlights Cardigan, men - på trods af 4 forsøg nåede jeg ikke længere end til række 2 i mønsteret. Irene, hvis du prøver og lykkes, vil jeg meget gerne høre det......
Det resulterede i en hel aften med hænderne i skødet! Dagen efter stod jeg i den lokale kiosk og kiggede Kreative Kvinder igennem, og på side 10 har modellen et tørklæde slynget om halsen. Jamen det er jo det her fra Silkeborg Uldspinderier, bare i ensfarvet og uden blomster i enderne. Garnet til Footlights Cardigan passer lige præcist. Sæt igang! Et projekt, som ikke skal være færdig her og nu, men må tage den tid det tager. (PS: Det er kjolen, der er opskrift på i bladet).
Garnet købt hos Uta i Flensborg var faktisk for tyndt til Baby Cables and Big Ones Too, så istedet begyndte jeg i går aftes på Habanero Cabled Sweater fra Knit1. Designer - Stefanie Japel selvfølgelig. Strikkes på pinde 3½, så ikke noget hurtigt projekt, men rigtig hyggeligt strik med snoningsmønster.
(Endnu et PS: Til de strømpestrikkende - Der er altså nogle ret fede strømper i Knit1.)
I dag skal Lise og jeg i mødregruppe, og mon ikke tørklædet kommer med i tasken. Det er vist det projekt, der kræver mindst opmærksomhed.
God weekend til alle.
Saturday, February 28, 2009
Wednesday, February 25, 2009
UFO i str. X-small
Den er smidt i en krog!! Størrelse X-small er ikke lige mig. Garnet kan heldigvis bruges til "Varm tøsetop" fra bogen Kæk og Klassisk Børnestrik, så det bliver et kommende projekt. Lige nu gider jeg slet ikke kigge på garnet.
Tuesday, February 24, 2009
Tykke pinde!
Weekendens fest, og dermed sidste børnefødselsdag i år er afholdt. Søndag krøb jeg i hi på sofaen, og begyndte på en ny trøje på pinde nr. 7 - jeg skal da lige love for at der sker noget når pindende er i den tykkelse...... Resultatet - tja - det vil vise sig efter vask. Synes den ser lidt lille og kort ud, men det meste uldgarn gir' sig i vask......
Modellen er fra HP og er strikket i Løve Greenland. Synes den var så smuk på billedet. Ved ikke helt om resultatet står mål med forventningerne. Vender tilbage efter en sammensyning og vask med yderligere info.
Denne danske opskrift er en ganske god reminder til mig selv om, hvorfor jeg er så vild med de engelske opskrifter - primært dem der starter oppefra og ned. Man får hurtigere en indikation om trøjen passer, da det allerede er muligt at prøve modellen ved ærmegabet. Derudover er det også muligt at strikke ærmer/krop længere efter behov. I dette tilfælde har jeg 1½ garnnøgle til overs, men hvad hjælper det, hvis jeg skal pille det hele op for at strikke den større - Jeg gør det altså ikke!!!
Hvad gør man når ovnen ikke virker og der skal fremskaffes en kagemand i en fart? Køber 25 chokolademuffins og pynter med lys, flag, og navne i glasur.....

Saturday, February 21, 2009
Sørens sweater
Så er Sørens sweater færdig. Den er blevet helt perfekt - og - som Søren siger "dejlig blød". Modellen er fra Drops - dog er lynlåsen undladt. Den er strikket i 2 tråde Welna Merinos -100% merino lammeuld. En fantastisk lækker blød uldgarn, som er helt ideel til børn. Prisen er 38 kr. for 100 g hos Terapi hobby i Hasselager, så billig er den også. Jeg har brugt knap 5 nøgler. De blå kanter er rester.
Jeg fik lige lov til at tage 2 hurtige billeder med Søren i - "Er du ikke snart færdig mor" ;-) Jeg tror det er en succes! Ihvertfald var det dejligt for en gangs skyld at strikke til Søren.
Nu vil jeg begynde at gøre klar til det store fødselsdagsindryk. I går aftes gik vores ovn i stykker...... (flere bandeord). Heldigvis for gudmor. Jeg kører over til hende med brød der skal bages i dag, og kl. 14.00 er vi så ca. 25 mennesker. Søren og Lise glæder sig så meget!

Friday, February 20, 2009
Tagget....
Helle har givet mig en award, og den er jo slet ikke til at stå for med teksten "Your Blog is Fabulous". Tusind tak Helle. Med awarden følger en opgave: Jeg skal nævnte de 5 vigtigste ting, som jeg ikke kan være foruden, og man må ikke nævnte familie eller venner, som selvfølgelig kommer først.
Her er min liste:
- Mit arbejde - når jeg har det sjovt på arbejde, påvirker det også mit privatliv i positiv grad (og omvendt selvfølgelig)
- Min hobby - primært strik men også sy og hækle, til vands, til lands, i bil og i luften! (det kommer vel ikke som den store overraskelse)
- Min PC - som er fuldstændig u-undværlig, og som anvendes fra jeg kommer hjem til jeg går i seng
- Motion - betyder alverden for mit velvære, selv om jeg i travle perioder kan finde på alverdens undskyldninger. Når jeg så kommer i gang igen bliver jeg så glad og tilfreds, og selv om fedtet nok sidder de sammen steder, tja - så synes jeg pludselig jeg ser pænere ud.....
- Og sidst men ikke mindst - nogle rigtig gode grin ;-) hvis der ikke er humor i hverdagen, bliver alting så surt!
Helle har sendt awarden videre til 2 (dejligt overskueligt). Ulla og Sylvia jeg sender den videre til jer!

Wednesday, February 18, 2009
Midler mod frost / 2. fødselsdag i februar
Den kombinerede hue/halstørklæde blev færdig inden vi tog på ferie, og var rigtig god mod kulde. "Den" kan også bruges som halstørklæde. Lise er bare sådan et barn, der hver gang hun kommer ind (i hus/bil/forretning m.v.) piller ALT af! Så hun er ikke nem at holde varm........ Søren kom med på billedet med Pirathuen. Synes den fortjener et gensyn eftersom den var væk i SFO'en i 6 uger ;-)
Og så fylder vores dejlige datter 6 år i dag. Jeg har haft fri sammen med Lise og vi har hygget i morges med at bage kage og gjort klar til fødselsdagsfest med frokost (Jørgen stegte frikadeller af 2 kg fars i går aftes) og kage i børnehaven. Søren kom over i børnehaven efter skole, og nåede at være med til kagespisning. Det var rigtig hyggeligt. I eftermiddag har vi lavet stuen om til biograf og i aften laver far pandekager ;-)
På lørdag holder vi stort fødselsdagsfest for både Lise og Søren her i huset. Vi bliver ca. 25 børn og voksne, så der bliver liv og glade dage.

Friday, February 13, 2009
Ude er godt - hjemme er bedst!
Vi er hjemme igen efter 4 dejlige - og kolde - dage i Weissenhäuser Strand i Tyskland v. Oldenburg. Vi har badet, spillet bowling og hygget med stort H. "Mændene" nåede også lidt pool. På vej hjem var vi forbi Flensborg, og fandt denne meget hyggelige gade med ;-) en garnbutik Woll-Sucht med meget, meget lækkert garn, og super betjening. Det blev til garn til Baby Cables and Big Ones Too - Rowan Pure Wool 4ply i lys grå. Jørgen og jeg blev enige om, at denne del af Flensborg skal studeres nærmere ved lejlighed.
Jeg render efterhånden altid rundt med et par ønskeopskrifter i tasken - hvis man nu skulle falde over noget..... - incl. Ugler, som Liselotte lige har strikket. Indehaveren nævnte med det samme Liselottes blog. Vi var enige om, at det er helt utroligt så meget og så hurtigt hun kan producere! - Og sørme om hun ikke også kendte min blog. Det var lidt sjovt.
Sørens sweater skrider planmæssigt frem - der blev strikket både i bilen og om aftenen på ferien.
Overvejer om jeg skal have en større taske.......... Der skal være plads til både pung, mobiltelefon, toiletpung, strikketøj, bog, blade, opskrifter, plaster, papirlommetørklæder, brilleetui osv. osv.
PS: Vi er en flok kedelige "hjemmefødninge" - alle 4. Vi har lige spist aftensmad hjemme - og er enige om at ude er godt men hjemme er bedst! Søren sagde: "Mor og far - skal vi ikke skåle på at vi er hjemme igen". Og det gjorde vi så. Nu er der Disney Sjov og efter det X-Factor - en rigtig familiehyggeaften.

Monday, February 9, 2009
"Chanel no 8" taget til nåde........
Trøjen var egentlig smidt i skammekrogen. Den er strikket uden mønster, og jeg kom til at tage hurtigere ud på det ene ærme end det andet...... Så den har ligget næsten færdig i bunden af en kurv siden sidste år. I går blev jeg enig med mig selv om, at jeg jo nok er den eneste der kan se forskel, og tog jeg mig sammen og lavede det sidste med sammensyning og knapper. Lise er (som altid ;-) meget glad for resultatet. Den er her kommet oven på en nyvasket pige i nattøj.
Målet var en lidt Chanel-inspireret jakke, men den er lidt for tung til at have det rette "look". Skidt pyt - Lise ved ikke hvad Chanel er...
I morgen tager vi på vinterferie - 4 dage i badeland i Tyskland, hvor der bl.a. også er bowling, badminton- og tennis, så mængden af sportstøj er stor.
Der er nu også plads til både strikketøj (en trøje til Søren - jow, jow - moren har fået lov) og bøger. Har lånt "Du ser træt ud, skal jeg holde dine bryster?" af Maise Njor, og hvis den er halvt så sjov som Michael Laudrups Tænder, så bliver det ikke kedelig. I dag investerede jeg også i Dronninge ofret af Hanne-Vibeke Holst (tilbud i Kvickly).
PS: "Jeg vil med".......... det skal han også

Sunday, February 8, 2009
Med sus i skørterne
Lises uldnederdel med englen er færdig. Den er syet efter samme model som julenederdelen - en ballonnederdel fra Ingelise lavet om til en almindelig nederdel. Jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet - en lidt lang, varm, rigtig tøset uldnederdel.
Jeg spurgte Lise om hun kunne lide den: "Ja - er du vimmer mor!"
Istedet for elastik i toppen har jeg brugt en bred kant "strækstof", der gør den rigtig behagelig at have på. Uldstoffet er fra et sofabetræk, blonden er købt på ophørsudsalg for flere år siden. Det lyserøde foer er nyindkøbt til formålet.

Saturday, February 7, 2009
Fødselsdgsbarnet
Søren - vores dejlige dreng, der i dag fylder 10 år ;-)
Han er jo ikke den af vores unger der optræder mest her på siden, for hjemmestrik/syet er lige som ikke rigtig ham. Som han siger "Det behøver du altså ikke mor" - når jeg foreslår en eller anden strikbluse. Underforstået - det er slet ikke sejt nok.
Pirathuen er han glad for - selv om den nåede at være væk i 6 uger, inden vi på mirakuløs vis fandt den igen i SFO'en.....

Friday, February 6, 2009
Et langt projekt / Første fødselsdagsweekend
Troede at jeg kunne strikke det kombinerede halstørklæde og hue til Lise på en uges tid. Nu har jeg strikket på den med mellemrum i de sidste 3-4 uger, og - jeg må igen indse, at halstørklæder tager tid, fordi de skal være lange!!! Mangler 30-40 cm mere, så er jeg færdig.
Lise og jeg er hjemme i dag. Kl. 13.30 henter vi hele Sørens klasse - 21 børn. De skal med hjem og fejre Sørens 10 års fødselsdag. I morgen er det 10 år siden at han blev født i en snestorm ;-)
Søren har instrueret i hvordan dagen i morgen skal starte med fødselsdagssang på sengen og morgenbord. Senere kommer Sørens gode ven helt tilbage fra dagplejen og hans lillebror til fødselsdag. Vi skal en tur i biografen. Søndag tror jeg bare at vi skal slappe af......
Begge unger har fødselsdag i februar, så der er mere i vente. Vi holder stor samlet fødseldagsfest for gudmor og venner efter vinterferien.

Sunday, February 1, 2009
Prioriteter......
Var på tøsestrøgtur i går. Det var ellers på et hængende hår - Jeg har ondt i halsen og er tung i hovedet, Dorte var forkølet, og Jytte - ja det var noget med maven, som jeg ikke vil beskrive nærmere her. MEN - Det lader vi os da ikke stoppe af. Næh nej. Prioriteterne er vel i orden (og et par panodiler kan gøre underværker). Vi skulle på sidste øjebliks udsalg, og vigtigst af alt - have gode tøsesnakke på vej gennem butikkerne, sluttende af med Engleburgere på Cafe Englen. Det var en super lørdag.
Jeg smuttede - alene - forbi Fandango, for at aflevere ubrugte nøgler og hente garn til Footlights Cardiganen.
Og - et lille uddrag fra lørdagens middagssamtale:
Far: Søren - du skal ikke lave numre med mig!!
Lise: Det kunne jeg aldrig finde på - vel far, for jeg kender jo ikke alle numrene......
Der måtte smiles!
Ingenue (fra Custom Knits) har været trævlet op til under ærmerne. Den var for stor. Nu mangler jeg kun et ærme, og hvis der er garn til overs, strikker jeg den lidt længere.
Endnu et uddrag fra en samtale (om Ingenue):
Gitte til Jørgen: Hvad synes du ?
Jørgen: Joooo - mangler der ikke noget?
Gitte: Hvad?
Jørgen: Et ærme!
Det er da godt at man har bloggen til at dele interessen for strik. Det burde være indlysende at trøjen ikke er færdig endnu.

Subscribe to:
Posts (Atom)