Viser opslag med etiketten Ferie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ferie. Vis alle opslag

lørdag den 23. marts 2013

Kontrasternes verden !

 
 
Bliver tydelig !
 
Når man den ene uge begiver sig rundt i
The coloured Canyon i Sinaiørkenen hvor Moses efter
sigende skulle være gået med sin flok, og
den næste uge igen er på sine 2 tdl land.
Den ene uge ørkenlandskab og den næste snelandskab.
Lige smukt og mediterende på hver sin vis.
 
 


mandag den 19. november 2012

Hjemme igen !


Fra "ferien" !
 
Tenerife viste sig ikke fra sin bedste side, men til
gengæld fik vi nogle rigtig flotte bølger, byger og skøn vind
med os i den forløbne uge. Må også lige huske dagen med general-
strejken hvor vi havnede midt i en demonstration med høje
råb, fløjt, trommen, politi og restaurant/butiksejere der havde
travlt med at stænge deres forretning indtil demonstranterne
havde passeret.  Heldigvis havde vi masser af
bøger og nørkleri med til de mest mørke stunder.
Jeg fik hæklet lidt juletræer og noget andet jeg viser senere ;)
Og tænk da vi kom hjem havde min mor været
forbi med syltede rødbeder, dejligt !
 
Velkommen til mine nye læsere der er kommet til
i ugens løb. Nu vil jeg kigge forbi og se hvad i andre har
bedrevet tiden med
 


søndag den 22. juli 2012

Lidt i hænderne !


Havde jeg alligevel på øen !

En ferie uden lidt nørkleri er vel ikke ferie ?
Jeg startede i flyveren og småhæklede lidt hver eftermiddag,
mens husbond hyggede sig med en god bog.
Garnet er faktisk en ok mercaniseret bomuld købt i Aldi.
Farven er lige en tand mere limegrøn i virkeligheden.
Og så har jeg endelig fået min symaskine hjem igen i går,
efter lang tids venten. Nu glæder jeg mig til at
komme i gang med mine små projekter som jeg ikke har
kunnet gøre noget ved andet end drømme om.
Men i dag skal malerpenslen i sving. Håber at
kunne pynte lidt på nogle rigtig grimme profilbrædder
over vores trappe til loftet


lørdag den 21. juli 2012

Så er jeg her igen !


Det blev lidt mere end 3 uger !

Jeg har holdt blogferie, faktisk hele 4. Hvoraf den ene
blev holdt på en lille perle af en græsk ø.
Jeg vender ikke tilbage med totalt overskud og masser af kreaideer der bare
skal føres ud i livet, men jeg vender tilbage med fornyet
energi til at blive inspireret af alle i andre.
Jeg har faktisk ikke lavet noget kreativt de sidste uger,
ud over et lille hækletøj jeg havde med på ferie.
Dejligt at se mine læsere alle er her endnu :)




tirsdag den 15. maj 2012

Jeg er nødt til !


At vise jer hvorfor !
Det bare var så hyggeligt at være i Skagen sidste uge.
Ja, jeg er en hyggefis. Lækker mad på bla. Pakhuset og Jakobs café
 Dejligt ophold på Hotel Petit
Dejlige omgivelser og en rigtig smuk udstilling
 "Krøyer i internationalt lys"  på Skagens museum



torsdag den 10. maj 2012

Stikket har været trukket ud !


Helt bevidst !
Og jeg har tilbragt 3 skønne dage i Skagen med 2 af mine
gamle studiekammerater. Nydt den friske luft, lækker mad og deres
gode selskab. Vi har været en tur ude på
Grenen og blive godt rusket igennem. Vi har besøgt Skagen museum og
set særudstillingen om Krøyer som åbnede den 4. Maj.
Vi har været på nogle skønne spisesteder, og shoppet lidt.
Nu er jeg kommet tilbage til virkeligheden og i aften kommer
nørkleklubben på besøg. Jeg glæder mig som altid
(Er lidt træt men mon ikke de bærer over med mig ?)

fredag den 20. april 2012

London kommer nærmere !


Sådan føles det !
For i dag er datterens og mit travelcard kommet med posten.
Desuden har vi fået bestilt billetter til vores
fælles yndlingsmusical nemlig
The Phantom of the Opera
som spiller på
Her Majesty´s Theatre.
Sidst men ikke mindst har jeg fået fat i noget
lækkert hørstof med motiv af kort over London.
Så jeg skal have syet noget sjovt til turen af det, nogle ideer ?
Tænkte selv på et par mor/datter toilettasker 

torsdag den 22. marts 2012

You´ve got mail !


Tøm dog postkassen !
På den anden side så siger teksten på gavlen
jo det hele:  Apartamentos solo Amigos
Tjae, så skulle i have set deres gardiner. Der var alt fra
håndklæder med nøgne damer til fordboldflag, men det var
vist at træde ind på privat regi :)






onsdag den 21. marts 2012

Tredje gang !


Vi var på fuerte Ventura !
Og vel egentlig også den sidste da vi nu kender øen.
Denne vilde og golde natur som har fascineret os på vore
vandreture. Denne gang boede vi på det flade Costa Calma
(turisme,turisme og turisme)
og oplevede ikke andet end det vi kom for, nemlig afslapning
afslapning og atter afslapning. Nåe ja, og husbonds løbeture
(han er forresten en af de små prikker man kan se)
 Vi havde dejligt vejr, kun en enkelt
overskyet dag, men ellers 22-24 grader og dejlig kontrast til
det lidt kolde forår herhjemme.
Nu melder hverdagen sig igen og jeg vil
glæde mig til min næste ferie, nemlig Londonturen
som min datter forærede mig til jul.

tirsdag den 20. marts 2012

Safety on board !


Nu røber jeg det !
De som kender mig ved at jeg ikke er specielt vild
med at flyve. Især ikke op og nedturene. Jeg er dog blevet
meget bedre til det med årene og antallet af flyveture.
Alligevel er jeg nok den der læser alle gennemgange af
sikkerhedsforhold om bord allermest. Jeg orienterer mig jævnligt
under turen om nødudgangene skulle have flyttet sig
siden sidst jeg tjekkede og om mit bælte nu
også er spændt så jeg næsten ikke kan trække vejret.
Dog er jeg begyndt at "nyde" turene udfra devicen om at jeg ikke
alligevel intet kan gøre for at hindre ulykken såfremt
den skulle opstå. Denne gang havde jeg mit
strikketøj med og turen blev faktisk forkortet og lindret en stor del !

torsdag den 8. marts 2012

Lige om lidt !


Lige om lidt !
Så dapper vi af. Der er ikke super varmt, men der er
 ingen pligter jeg burde have overstået,
ingen telefonopkald som jeg kunne ignorere men altid tager,
ingen folk jeg burde sige nej til, men altid ender med at give et stille ja.
Der er kun husbond og jeg til gåture, hygge og afslapning.
Nu skal jeg blot huske at nyde det !
I dag er jeg kommet hjem fra 11/2 dags erfamøde
(hvor jeg selv bla. var oplægsholder for 50 personer for første gang) 
Vi sluttede med et foredrag med Stig Rossen "kys rutinen"
og selvfølgelig en lille sang fra manden selv...
I morgen når jeg går hjem er der ferie :)
Lørdag sender jeg en giveaway i luften



onsdag den 15. februar 2012

Bare jeg....


Befandt mig her lige nu !
På et af mine yndlingssteder. For hvor jeg dog trænger til
sol, varme, afslapning og ikke mindst til at forsvinde
fra det hele en stund.
Men jeg væbner mig med tålmodighed, for alt godt
kommer til den der venter :)



onsdag den 3. august 2011

Selvfølgelig vandt solen !


Selvfølgelig vandt solen igen !

Jeg skulle jo finde et billede til dagen photo challenge
Clouds

mandag den 1. august 2011

Ferie ferie ferie !


Faktisk starter vi på uge 2 i dag.
Det er bare først nu, at min hjerne og krop er koblet fra.
At det er gået op for mig at det er ok med afslapning !
Jeg sidde ude i krogen og fletter på en pung der er bestilt.
Husbond vil lave bålmad til aften af rester i spisekammer.
Så kigger vi på indkøb i morgen.
Ferie, ferie ferie......


mandag den 30. maj 2011

Håndarbejde !




Sidder lige og kigger på feriebilleder
fra vores tur til Tyrkiet 2009
Her falder jeg over bla. disse af en kvinde
der sidder 12 timer dagligt på gulvet
og håndknytter de fineste tæpper
Fantastisk arbejde !

søndag den 17. april 2011

Hjemme igen !

Hjemme igen !
Ude godt men.... denne gang kunne jeg nu godt have brugt yderligere en uge på Fuerte Ventura.




Vi havde et fantastisk vejr og der var dømt afslapning fra minut et´. Desværre kunne jeg ikke tage med husbond op på øens højeste bjerg pga. en dårlig fod, men han tog heldigvis lidt billeder til mig



Og udsigten fra hotelværelset var jo også ren hygge. Til den anden side havde vi havet.
En rigtig dase/sole/læse/hygge/ingenting ferie, skønt !!