fredag den 30. september 2011

Af hjertens lyst !


Åh Kære Conny !

Ja så har jeg igen handlet med Conny

Denne gang disse unikke hjerter. De små traditionelle
står nu vinduet på mit badeværelse og
de andre var en kærkommen gave

Pakke fra Frk. Nielsen


Endnu en dejlig pakke i pakkelegen !

Denne gang fra

Pia har send mig de sødeste ting med en kærlig hilsen

* 2 nøgler bomuldsgarn som absolut må bruges til endu en smølf
* Dejlig stjernetape til når noget bare skal ses
* Den mest bedårende broderede sløjfe
* En dejlig hæklet flakon som jeg lige har et stykke stof til
* søde farverige blomster
* De yndigste ørenringe som må gøre mig lækker så dem får i lige close up




Tusind tak Pia for den dejlige pakke !

Nu mangler jeg blot en enkelt pakke så er jeg igennem min Double pakkeleg.
altså for denne gang for jeg hopper da på igen :)

torsdag den 29. september 2011

Pakke fra DuusMuus !


Endnu en skøn pakke med posten i dag !

Jeg har modtaget en returpakke i pakkelegen fra

Mayse har ladet sig inspirere af vores mails
ang. en lille ny pige som ventes til verden i oktober
* Dejlige bånd til piger
* Lynlåse som ikke må mangle/garnnøgle
* En musicbutton som må ind i noget
* Skønne stofbetrukne knapper med junglens dyr
* Mønster til en hund som jeg med garanti aldrig har lavet
* Skønne perler med bogstaver og søde former
* Hello Kitty som alle piger elsker
* Dejligt hårspænde
* og så lidt til en kop varm chokolade at slappe af på

Tusind tak for de flotte ting og tanken

Desuden sendte  Mayse
mig del 1 af giveawayen jeg havde vundet hos hende
nemlig disse bøger om decoupage



 
Så må vi se om jeg fatter noget  !
Se resten af gevinsten  HER







onsdag den 28. september 2011

Pakke fra Mille !


Pakke til mig igen igen jubiii !

" Kære Birgit"
Håber du vil finde glæde og tid til at være kreativ-
er sikker på at du vil kunne finde på noget sjovt
"Mille"

Så dejligt igen at få en hilsen fra supersøde

Mille som elsker pakkeleg som jeg. Det er 2. gang vi udveksler pakker.
Skønne ting Mille sendte mig:

* Kort på pakken som bare skal gemmes :)
* Dejlige stofstykker
* Charmerende tinæske med små bånd
*Romantisk emaljeskilt
* Helt vildt fede knapper med perlemorskær
* Lynlåse som man aldrig må mangle
* Små garnnøgler som selvfølgelig matcher stoffet
* Dejligt overføringsmotiv til stof som jeg vil glæde
mig til forsigtig at bruge 

Tusind tak Mille




tirsdag den 27. september 2011

Jeg fletstepper !!


Fletstep !

Hvad pokker er nu det ?
Altså, jeg motionerer ikke som jeg burde, men jeg holder
rigtig meget af mine hobbies. Hm, jeg kan godt mærke at
jeg er blevet slem til at sidde for meget. Så nu er
jeg blevet stepfletter ! Når jeg folder er jeg nødt til at
sidde ned, men når jeg fletter rækkerne kan jeg jo lige så
godt bevæge mig samtidig. Kald mig bare skør, men det bliver
altså til en del bevægelse mens man fletter til en taske :)
Hermed har en ny disciplin set dagens lys
og jeg forener det praktiske med det hyggelige !


mandag den 26. september 2011

Må jeg anbefale ?



Søndagsturen gik til Hopballe Mølle som ligger klods
op ad Grejs å
mellem vejle og Jelling.
Stedet er ejet af 6.generation og er i dag
med fokus på planteavl og kyllingeproduktion.
Det var netop de populære kyllinger vi kom for.
Vi fik brunch i restauranten. og et besøg i butikken blev det også til.
Men jeg syntes i selv skal smutte omkring hjemmesiden og se stedet.
Og et godt råd, skal man besøge stedet og gerne vil sidde helt ned til åen,
så bestil bord i god tid i forvejen :)
Turen dertil er i sig selv en smuk køretur gennem Grejsdalen

søndag den 25. september 2011

Hyldevin !


Hylden er plukket !

Der er stadig mange, men husbond fik plukket, pynet og kogt
saft så det sagde spar 2 i går.
Og selvfølgelig står det nu til gæring i ballonen
den næste stykke tid. Det er 3 år han laver hyldevin, i år
har han dog ikke brugt vingær men ganske alm. økogær.
Det er også første gang han bruger en saftkoger, og det skal siges det
er meget flottere og klarere saft som kommer ud i den anden ende.
Jeg har hørt i min øresnegl at han får leveret 25 kg brombær
som datterens svigerfar har plukket. De skal sikkert samme vej.
Dog vil jeg gerne lige have lidt af dem til min romtopf først !!




lørdag den 24. september 2011

Rødbeder !


Tak søde mor !

Rødbeder på lageret. Jeg indrømmer blankt at her er den
syltesag jeg slet ingen aktier har i, på nær når vi
taler konsumering. Min mor er her mesteren og
er sød hvert år at sylte nogle glas til os. Det  bedste
er jo at de altid smager af min barndom.
Det er blevet en tradition og jeg tror for egen
regning at hun stolt afleverer dem.

En ting mere jeg ikke har andel i er denne:
min mor og min datter i
nu 18 år (jeg er ikke med) sammen bagt
vaniliekranse til jul. Så en dag må min datter vidregive
min mors teknik og opskrift til mig. Lidt omvendt men en
rigtig dejlig tanke at noget går i arv lidt utraditionelt :)



fredag den 23. september 2011

Kreaaften !


Hold da op !

Hvor er jeg glad for at jeg tog mod til mig.
Jeg havde en fantastisk dejlig aften.
Jeg mødte 2 rigtig søde garvede kreapiger.
Der blevet grinet og hygget igennem
Sikke en velkomst første gang i et fremmed hjem,
mon vi har mødt hinanden i et tidligere liv ?
Henriette havde bagt de skønneste kager/macarones, det skal dog
siges at vi helt glemte at spise af dem (jo jo, der blev smagt)
 Folk der kender mig ved
at jeg under normale omstændigheder ALDRIG ville have
forpasset chancen for at rydde af !
Den anden som også deltog var Gitte og de to
kan da helt tage pusten fra en :)
Jeg har også allerede fået min første
lektion i hvad man tager med sig sådan en aften...
skynder mig at give det videre til andre nykreaer
Der er sludretøj
Der er tælletøj
Der er lad det bliv derhjemmetøj
(jeg havde taget mit nye projekt med hækling af sjal med)

Jeg føler mig rigtig inspireret og håber jeg
kan bidrage til nogle gode møder

Og se så lige her....
Vi vil rigtig gerne se flere,
så bor du mellem Odder og Horsens
er interesseret så smid lige en mail (det gør vi nemlig i)
Tusind tak for en rigtig dejlig aften !
Ps. Så en lille ting hos Henriette  jeg lige skal have lavet en dag :)


torsdag den 22. september 2011

Stadig ingen bil / heldigvis kreaklub !


I hvertifald ikke den med pakkerne til pakkeleg i.
Den står stadig hos mekanikeren.
Dog har vi en lånebil så jeg nu kan komme
til min første aften i kreaklub
Jeg glæder mig rigtig meget til at møde nye mennesker,
men er samtidig nervøs, det er jo nærmest en blind date
jeg her har begivet mig ud i !

tirsdag den 20. september 2011

Kreativ blogaward 2011



"Jeg har tildelt dig en blogaward, som du kan læse mere om her da jeg syntes du har så fin en blog, og godt kan lide at komme forbi og følge med i dine fine kreative ideer.."
sådan skrev
til mig i aften, tusind tak for de flotte ord.
Jeg tror skisme bare jeg suger den til mig med stolthed :)


Der følger dog lige lidt med sådan en award

1. At takke tilbage og linke til den person som har givet en awarden

2. Give awarden videre til 8 andre bloggere jeg har opdaget for nyligt
Der er rigtig mange, men da jeg nu skal begrænse mig
har jeg udvalgt flg kreative damer:









3. Fortælle dem om awarden

4. Fortælle 8 ting om mig selv, som jeg vil dele med andre

* Jeg er den jeg er
* Jeg tror jeg kan mere end en ting ad gangen
* Jeg finder altid ud af det ikke passer
* Jeg tror altid på det gode i andre mennesker
* Jeg sætter stor pris på nuet
* Jeg syntes livet er for kort til at bære nag
* Jeg elsker lakrids fordi jeg ikke må få det  
* Jeg er superglad for at jeg er blevet blogger






Jeg knækkede koden !


Kun fordi og kun fordi.....

at jeg fik hjælp ad den rigtig gode
som
har bedrevet. Tusind tak Lotte !
Jeg har længe haft garnet til et sjal liggende som efter mange
mislykkede forsøg, græden, grinen, hysteriske anfald var det blevet
smidt hen i et hjørne. Søndag faldt jeg over Lotte´s
billeddiy og efter et par forsøg og en intens studeren
faldt tiøren pludselig. Jeg ved ikke hvad jeg har tænkt da jeg købte garnet,
for har aldrig prøvet at hækle mere avancerede ting end det i hidtil
har set på bloggen. Men nu, nu skal det være !!

Oplysning !!
Jeg har tre pakker liggende i bilen som husbond skulle
afsende til modtagere i pakkeleg for mig mandag.
Bilen har holdt på værksted siden.
Straks den er hjemvendt postes pakkerne

 

mandag den 19. september 2011

Sikke en søndag !


Lykken tilsmilede mig hele to gange i går.

I aftes inden jeg skulle se dyner læste jeg lige indlæg igennem.
Om ikke jeg havde vundet endnu en giveaway ?
Denne gang har jeg frit valg til
 en dejlig pude som
vil sy til mig med maskinbroderi
 Tror måske det skal være en uglepude eller, eller...
 Hun laver nogle rigtig flotte broderier !
Hun hækler også en del, bla. nogle meget søde sutteklude


søndag den 18. september 2011

Dejlig opdagelse !



Her på en trist og grå søndag
har jeg lige gjort en rigtig dejlig opdagelse !

Jeg har vundet en giveaway hos
som bla. kan noget med maskinbroderi.
Er du vild med smølfer har hun noget stof på sin salgsside




lørdag den 17. september 2011

Her skal jeg øve mig....


Hm, jeg har lovet at lave et par små Conversesko
til en snarlig nyfødt pige. Bestemte mig for at øve mig inden
jeg tager fat i babyulden og laver de rigtige. Det er vist
en meget god ide, for der er lige et stykke vej endnu
før jeg er tilfreds med resultatet
Denne weekend skal jo på nær en enkelt fødselsdag (igen)
helliges hobby og hygge.



fredag den 16. september 2011

Endnu en omgang pakkeleg !


Jeg vil lige starte med at sige at pakkerne er på vej ud fra sidste pakkeleg !

Og så er jeg ellers hoppet på endnu en omgang. Jeg er vist legeholic.
Denne gang har jeg modtaget ovenstående pakke fra


* En dejlig pung med engle (ikke den søde slags, se selv)
* En fantastisk frø med krone (ingen kysseadvarsel men derimod med don´t eat me)
* Et dejligt kors
* En hel håndfuld pailettter, perler og prismer

Jeg sender pakke til dig mandag Gitte !
Hvem er kvikke og vil være med ?
De 2 første sender jeg en pakke



onsdag den 14. september 2011

Min nye ring !


Jeg har fået en dejlig ring.
Den er lavet af samme person som lavede det
meget søde og personlige halssmykke jeg gav min
datter da hun blev student

Nemlig

Jeg er vild med hendes unikke ting !

Og se lige alle de pop-tabs også, de faldt ned i mit skød
da vi var til 18års fødselsdag.
En af gæsterne gemmer sådan nogle bare "just in case".
Tusind tak for dem, nu har jeg ingen undskyldninger for
ikke at gøre nogle af mine pop-tabs hæklerier færdig.


Velkommen til mine nye læsere !

tirsdag den 13. september 2011

Tunesisk hækling !


Det vil jeg lære !

Er blevet lidt (meget) hooked på tunesisk hækling.

Min svigermor besidder kunsten.
Jeg syntes det er vildt flot og derfor har jeg prøvet
mig frem med min clovernål og 14 masker.
Jeg ville lige se om jeg overhovedet kunne forstå
teknikken, men den er jo såre simpel (altså det her mønster)
Så nu er der ingen tvivl, jeg skal have indkøbt mig en
hakkenål har jeg ladet mig fortælle det hedder, og så skal jeg
ellers igang med HAKNING



mandag den 12. september 2011

Gaveæsker !


Gaveæsker  !

Ja, nu begynder tiden at nærme sig
I ved den tid, hvor der skal masseproduceres af dejlige
julegaver og små værtindeting.
Jeg har råhygget mig på min fridag med at lave disse små æsker.
(og te på kanden i gråvejret)
Kreaman var så sød at linke til en video på Youtube i går.
Str. bestemmer man jo selv. Jeg har lavet dem så jeg
kan bruge dem til armbånd etc.
Har lavet nogle i tapetrester og så de viste.
Måske nogle kan lure af hvad ?

Det er let ;)


søndag den 11. september 2011

Dagen derpå !


I dag er vi trætte !
Var til nevøens 18 års fødselsdag i aftes/nat
Han havde bla. ønsket sig penge til det kommende kørekort.
Derfor havde jeg hæklet en bil
Påsat jydekrog,hvor pengene var påhægtet.
Bilen har jeg hæklet efter
denne DIY jeg har blot hæklet siderne på i stedet for at sy.

Selv katten er træt i dag. Jeg sidder blot lige så stille, hækler armbånd
og følger alle i andres aktive, kreative søndagssysler.

Jeg falder over den ene skønne ting efter den anden som jeg
så gerne vil prøve at lave. Jeg vil jo så gerne give noget igen den anden vej.
Nå ja, i går fik jeg da vist det lille USBetui, men ellers ???
Godt blogverden er et sted med plads til os alle !




lørdag den 10. september 2011

Åh nej, de USB bliver mikro !


De bliver altså mindre og mindre !
Jeg har efterhånden en del data jeg gerne vil gemme på
et USB. Derfor spurgte jeg svigersønnen om han ville
købe et til mig. Det er stort altså indholdsmæssigt (16GB)
Men størrelsemæssigt NEJ. 1,5cm x 4,0cm.
Det er dømt til at forsvinde for mig !
Derfor har jeg lavet en USB-taske.
Den fungerer som en nøglepung hvor tasken kører på snoren.
Jeg har hæklet den i broderigarn, og en lille blomst er påsat.
Mon ikke jeg kan finde den nu, hvor den er transportabel
som smykke og let at hænge på en lille krog når den skal opbevares ?

fredag den 9. september 2011

Mit bidrag til Lene !


Nu er det officielt.
Lapperne er sendt til

De er også modtaget og hun viser dem samt de andre
indkomne lapper frem på sin blog


Stik da lige forbi og se de foreløbelige bidrag
til tæppet som bliver vildt flot, er jeg sikker på

I aften skal jeg lige lave et lille projekt til
min nevø´s fødselsdag i morgen


torsdag den 8. september 2011

Pakkeleg !



I dag kom posten forbi med en dejlig pakke fra



Jeg havde nemlig meldt mig til endnu en pakkeleg.
Chokoladen er for længst spist.
Garnet er i gang.
Klemmerne påsat køleskabet.
Uglen på vej videre til en sød pige.
Og de dejlige mærker skal bruges lørdag.

Jeg er vild med konceptet for det er så hyggeligt
at få pakker fra en andens hånd.
Nu skal jeg lige tænke på en returpakke.

Samtidig skal legen jo gå videre, så derfor:

Hvem vil være med ?
De 2 første der byder ind sender jeg en pakke


onsdag den 7. september 2011

Ribsvinen er kommet på flaske !


Så er ribsvinen kommet på flasker.
Og ja, den er prøvesmagt. Den er rigtig GO !
Den endte med en procent på 10 som planlagt.
I morgen vil jeg lave etiketter til flaskerne
efter programmet som dansukker har (se link i h. side)

 
Så nu er sommeren gemt !
(Jo da lidt)

tirsdag den 6. september 2011

Smølf til niecen



Så er der kommet endnu en lille smølf.
Denne er bestilt af min ældste niece (kun 26 år !)
Hun vil gerne have den i en nøglering.
Nu får vi lige at se om den er for stor, den er 15cm.
Ellers må hun bruge den som taskepynt !

Opskriften er igen lånt hos

Per Hillo Giveaway !


PER HILLO GIVEAWAY

Prøv lige at smutte forbi

Hun kører en Giveaway med et maleri  "Romantic Living" og en signeret kunstbog
af kunstmaleren Per Hillo ved  350 faste læsere

Så her er en unik chance for at følge en skøn blog
og måske.....En vinder skal der jo være


mandag den 5. september 2011

Pickles på hylden igen !


Så er der nye forsyninger af pickles.
Vi taler om så lækker et tilbehør at det skal udbredes
(ja igen noget med kål som ingrediens)
Så her får i opskriften !
Du får ca. 4 liter af portionen, hvilket ikke er meget i betragtning af
at den lagrer 3-4 uger før den kan spises.

1 blegselleri
250 g gulerødder
1 blomkål
2 grønne og 1 rød peber
1 kg hvidkål
1/2 kg grønne bønner (brug bare frosne)
1 liter eddike
1 kg melis
2 spsk. salt
1 spsk. revet peberrod
55 g sennepspulver
1 spsk karry
6 spsk hvedemel
2 tsk. flydende atamon

Grøntsagerne rengøres og skæres i passende småstykker.
Selleri, peber og hvidkål strimles.
Alt blandes og dækkes med eddike, sukker og slat,
samt peberrod og bringes i kog under jævnlig omrøring.
Kogetid: 20 min. under låg.
Sennepspulver, karry, mel og 3 dl koldt vand røres
sammen til en jævning, der røres i og koges med 5 min.
Atamon tilsættes.
Picklesén fyldes i varme, atamonskyllede krukker/glas
der bindes straks

Skal lagre 3-4 uger. Saucen i picklesén kan blive tynd,
som regel er en omrøring nok.

Kan bruges til ALT !

Et godt råd:
Når nu du åbner det første glas så lav en ny portion
Ellers bliver der hurtigt ramaskrig i huset når
der ikke er flere glas på hylden

søndag den 4. september 2011

DIY rose af lammeører !


Her kommer min DIY på rose af lammeører

1. Du skal bruge blade fra planten lammeører (minimum 10 stk)
Klip bladene en dag eller to før de skal bruges så er de nemmest at
arbejde med. Helst et koldt sted så de ikke tørrer ud, da knækker de let.
Desuden skal du bruge en myrtetråd. Skal du bruge rosen i en buket
er det en god ide med et stykke ståltråd (0,7).

2. Læg et blad med "vrangsiden" opad.

3. Fold bladet vrang mod vrang.

4. Fold nu bladet fra spidsen og ind.

5. Du har nu det inderste af rosen.

6. "hæft" knoppen med din tråd, lad enden på tråden hænge,
den skal du bruge til sidst.

7/8. Igen tager du et blad. Her er vist "ret og vrang"

9. Fold bladet "vrang mod vrang" som vist.

10. Læg nu bladet til din knop med spidsen mod midten.

11. Sådan fortsætter du al efter temperament og tålmodighed.
Til sidst binder du rundt om alle bladene

12. Voila du har nu den skønneste rose.

 Det er vigtigt at hvis du skal lave
mange ens at du først deler bladene op efter størrelser

Det gode ved denne rose er at den har et fantastisk sølvskær.
Desuden er holdbarheden lang i såvel buketter som til pynt.
Lammeører tørrer nemlig flot op.
Jeg har haft roser der har holdt i 2 måneder
(Og længere men så bliver de mørke og kedelige)






    fredag den 2. september 2011

    Rasmus Klump !




    Det var lige hvad det var mit projekt fra den anden dag !

    Og jeg havde lånt  DIYén  fra
     kulørfyldte  DORTHE med
    tusindvis af vilde ideer
    Prøv lige at smutte forbi hende hvis du ikke allerede har været der.
    Hun tør nogle ting jeg selv aldrig selv var hoppet ud i ....

    Velkommen til nye læsere her hos mig !

    Byttehandel !


    Husbond har lavet en syntes jeg faktisk ok byttehandel
    med en kollega. Kollegaen fik en egeplanke og husbond
    hjembragte en god flaske hjemmelavet porsesnaps.
    Den kommer til at  varme godt i halsen.

    En af mine egne kollegaer spurgte mig forleden om
    vi da laver/bytter alt til alkohol her hos os,
    Nej, lad mig slå fast en gang for alle, det gør vi ikke men....
    Råvarerne skal jo bruges !!

    torsdag den 1. september 2011

    Foræringsblommer !


    Jeg fik en kurv med blommer foræret af en kollega i går !

    Havde planer om  at de skulle i en romtopf, men....
    det kræver altså rom og jeg havde kun 3 dl på lager hm.

    Fandt derfor husbonds gamle kogebog frem.
    1 kg blev lagt i eddike til i dag, hvor de blev fisket op
    og drysset med sukker. (Sukkeret smelter og dermed råsyltede blommer, mums)
    1 kg blev hensat til i dag overdrysset med sukker og er nu
    kogt til marmelade