Etui til pensler

Svigerinden fik fine mårhårspensler i gave - og sådan nogle skal da have et etui, så de ikke bliver væk fra hinanden. Derfor lavede jeg dette; efter stort set samme opskrift som til et hækleetui. Jeg sørgede bare for at tage mål af penslernes højde, samt at lave nok rum, så hun også kan købe et par ekstra til samlingen. Samtidig er rummene i forskellig størrelse, da penslernes også bliver tykkere i skaftet, når de øges i bredde.

Indersiden af etuiet er voksdug, sådan at det hurtigt kan tørres af, hvis der skulle komme malingrester på. På billedet krøller det desværre lidt.

Hækleetui til søster

Søsterlil er en flittig strikker og hækler - og når man er det, så skal udstyret være i orden. Til jul ønskede hun sig et hækle-etui til sine sager. Og når søster ønsker sig det, så skal hun da have det!
Der var masser af vejledninger rundt om på nettet til fine etuier. Jeg valgte at blive inspireret af et par stykker og så sammensætte et efter mit eget hoved.

Et af kravene, jeg satte, var, at der skulle være klap på, sådan at hendes hæklenåle ikke falder ud, selv om etuiet er med i tasken. Derudover skulle der være plads til både saks og nåle, så der skulle være lomme i flere størrelser.

Til sidst skulle det være pænt, samtidig med at det var slidstærkt, så man gider og kan have det med rundt. Derfor faldt valget på det røde stof, fordi jeg tidligere har brugt netop samme stof, da jeg syede en håndarbejdspose med broderi til søsteren. Begge sager bliver heldigvis flittigt brugt af den meget flittige frøken! :)

Grydelap

Håbløst bagud! Det går hurtigere med at producere ting og sager end med at få dem vist frem. Egentlig er det jo heldigvis - men det er også lidt ærgerligt, at der står så mange indlæg i kø og venter.

Hermed rodes der lidt bod på noget af det - og køen bliver lidt mindre.

Veninden fik sig nemlig et par grydelapper i julegave (sidste år), ligesom hun også fik et halstørklæde, som jeg tidligere har vist frem.

Lapperne er quiltede og har derfor ud over to lag thermovlies også to lag quiltevat i sig. Det var godt tykt at sy i til sidst - men Pfaff'en er en sej dame, så det gik!

Annes halstørklæde

Når man tænker på kulden de seneste uger, så har jeg det rigtig godt med, at sidste års julegave til en af bedsteveninderne blev et varmt halstørklæde. Det er lutter uld det hele, og der er godt og vel en meter af det! Den lysgrå farve er færøsk uld, som min mor har hjemtaget på en rejse, mens de øvrige farver er rester af diverse uldsager. Opmærksomme læsere vil bemærke, at de lilla farver har en vis lighed med de farver, jeg brugte til halsedisserne....

Det eneste ærgerlige er, at kanterne ruller lidt. Jeg burde have strikket kantmasker yderst - for det er vist det bedste trick til at undgå rullende kanter, har jeg siden læst mig til.

Og halsedisse da3

Sidste og tredje bidrag i mine "halsedisseføljeton" kommer her. Den yngste af mine fire yndlingsnieccer ønskede sig også varm hals til jul. Hendes er dog ikke som de andres strikket i en bomuld/uld-blanding, men derimod af ren uld, efter moderens ønske. Der er gået 27 gram rester til projektet, der såmænd ikke tog særlig lang tid i str. 2-3 år.

Synes du i øvrigt, at du har set projektet før? Det er slet ikke forkert. Sidste år lavede jeg nemlig en præcis magen til. Og da denne gamle model var blevet væk, så måtte der jo en ny til.

Og halsedisse da 2

Endnu en af julehalsedisserne kommer her. Den ældste af mine mange yndlingsniecer skulle også have mulighed for at holde varmen. Der gik fem gram mere til, end der gjorde til lillesøsters - så det var 40 gram af en uld/bomuldsblanding, der er dejlig blød til halsen.

Og halsedisse da....

Her er starten på min lille halsedisse-føljeton. For sørme om ikke årets største julegave-ønskehit blandt alle mine yndling sniecer var hjemmestrikkede halsedisser!!

Sådan en opfordring skal man ikke lade gå fra sig, så serieproduktionen blev indledt.

Her kommer den første - i lilla blandingsgarn af lammeuld og bomuld. Et nøgle gik der til. I alt 35 gram, og dermed røg der igen lidt af garnlageret i min konkurrence med Søsterlil om at nedbringe vores lagerbeholdning mest inden årsskiftet. Snart skal I nok få afsløret, hvem der vandt....

Vinger til en svane - julegave3

Tredje og sidste gave til den ene af mine fire yndlingsniecer var dette sæt svanevinger. Inspirationen kommer fra Marapytta, men den konkrete vejledning og mønstre fandt jeg på en amerikansk side, som jeg desværre har fået mistet i skyndingen.

Stofferne til vingerne er alt fra flere slags voksdug, blonder, satin, hulmønstret bomuld, almindelig bomuld, filt og sørme også tyl. Alt sammen med det formål at få så meget struktur og variation, at vingerne ser levende ud.

Her er de i ustrøget udgave; kort før de blev pakket sammen. Lyset er typisk decemberlys, men sådan er det jo desværre. Det tog en god lørdags tid a få dem lavet; først skulle der laves mønster til fjerene, derefter skulle der skæres og klippes en kæmpe stak og til sidst skulle de jo syes på. Dertil kom halskanten, som jeg har lavet velcro-lukning på, samt de små elastikker, der kan tages om hænderne, så vingerne kan bredes ud og svanen kan flyve.

Jeg har desværre ingen billeder, der kan vises på bloggen af svanen i "kød og blod", for jeg har ikke ok til at lægge den 4-årige niece online her på bloggen. Men jeg kan fortælle, at de vakte meget stor lykke, da de blev pakket ud lillejuleaften!!! Og da jeg mødte niecen igen anden juledag og spurgte til gavehøsten, så var vingerne det første, der blev nævnt. Se så er timerne ved symaskinen jo det hele værd :)

Heksehatten - julegave2

Når man har en niece, der elsker udklædning, så er det jo nærmest en invitation til at give den gas med syningen. Derfor fik hun både fjerprydningen, som jeg viste forleden og såmænd også denne heksehat til jul.

Den er syet efter anvisninger fra Karen Marie kombineret med en vejledning fra Stof2000. Oprindelig ville jeg have, at den skulle være i filt, men jeg havde ikke lige rester nok. Men så opdagede ÆgteManden det sorte babyfløjl med stjernerne - og det var da også oplagt!

Tredje og sidste indslag i gaveregnen til den lille niece er næste indslag. Og jeg har klart gemt den bedste "til sidst". For jeg er slet ikke færdig med julen, selv om vi nu er godt inde i januar. Gaveproduktionen2013 var nemlig stor!

Indianer - eller inDIYaner

Jeg når det akkurat lige. Aftenen før, der var gået en måned uden blogindlæg. Uha, jeg har savnet jer - og såmænd også været på vej mange gange. Men tiden og energien har manglet; for den er blevet brugt på arbejde, på vennerne, på ÆgteManden - og på julegaveproduktion i stedet. Og den har været godt brugt; så jeg ærgrer mig ikke!

Men nu skal der ellers vises frem, for jeg har indlæg i tankerne nok til det meste af 2014, tror jeg.

Vi starter dog blødt ud med denne indianer-prydning, som er første af tre selvproducerede gaver til den ene af mine fire yndlingsniecer.

DIY

Indianeren er ganske simpel; selve "pandebåndet" er nemlig bare et stykke rib, som jeg har lagt dobbelt og syet sammen i en ring. Derefter er der syet fjer på i mange forskellige farver. Til sidst har jeg sat et stykke bånd på, der kunne dække hæftningerne og samtidig give lidt fylde om ansigtet.

Jeg tror, den i alt tog et kvarter at lave.