Jeg ville sådan ønske, at jeg havde mere tid til at sy. Mere tid til at tegne mønstre, til at planlægge nye projekter - åhh, bare til at være kreativ. Men for tiden bliver det mest til strik - og det af det samme mønster, nemlig Farmorfabrikkens babyvest, som jeg efterhånden har kørt ti-15 stykker af pindene af i år.
Forleden kom symaskinen dog frem. Og det blev til disse bukser i sort isoli til LilleManden. Størrelsen er 80, men med ekstra meget længde. Jeg har nemlig en lang, smal dreng, så de fleste mønstre, også dette fra Ottobre-bladet fra sidste år, skal rettes til.
Ellers er der ikke det store hokus-pokus i dem - de er gode varme her til vinterbrug. Og sørme om ikke ribkanten i turkis passer perfekt til en af hans bedste trøjer. Men ak og ve, den er han ved at vokse ud af. Så:
Kender du et godt mønster på en sweatshirt med hætte og lynlås foran i str. 80-86?