Helt enkle, men fulde af brugsværdi

Jeg ville sådan ønske, at jeg havde mere tid til at sy. Mere tid til at tegne mønstre, til at planlægge nye projekter - åhh, bare til at være kreativ. Men for tiden bliver det mest til strik - og det af det samme mønster, nemlig Farmorfabrikkens babyvest, som jeg efterhånden har kørt ti-15 stykker af pindene af i år.

Forleden kom symaskinen dog frem. Og det blev til disse bukser i sort isoli til LilleManden. Størrelsen er 80, men med ekstra meget længde. Jeg har nemlig en lang, smal dreng, så de fleste mønstre, også dette fra Ottobre-bladet fra sidste år, skal rettes til.

Ellers er der ikke det store hokus-pokus i dem - de er gode varme her til vinterbrug. Og sørme om ikke ribkanten i turkis passer perfekt til en af hans bedste trøjer. Men ak og ve, den er han ved at vokse ud af. Så:

Kender du et godt mønster på en sweatshirt med hætte og lynlås foran i str. 80-86?

Tadada - her er LilleManden!

Puha, det blev til noget af en pause her fra bloggen. Mere end to måneder siden sidste indlæg - men tiden er brugt på alle bedste facon! Nemlig sammen med ham den lille, men store dreng her!

LilleManden meldte sin ankomst kort efter det vildeste tordenvejr, nærmere bestemt 4. august kl. 5.30. Han er dog ikke så lille - faktisk vejede han hele 4,5 kg og var 57 cm. Siden er der dog kommet adskillige gram og centimeter på. Min lille basse har fart på...

Derfor har jeg også fuldstændig bevidst negligeret bloggen på det groveste. Denne tid skulle nydes, og vi skulle vænne os til det helt nye liv. Det er dog gået over al forventning. For LilleManden er ganske enkelt den mest milde og glade baby, jeg overhovedet kunne forestille mig. Skønt!
Jeg har overvejet meget, om jeg ville have en blogbaby, eller om han skulle "holdes væk" fra MangeBække. Jeg elsker simpelthen at læse om I andres børn, men jeg kan også mærke, at det går over min privat-grænse at skulle lægge alt for meget information om hans gøren og laden ud. Så beslutningen bliver lige nu, at dette billede fra da han er fem dage gammel er det eneste billede, I får af ham (for helt snydes skal I ikke - moderstoltheden er trods alt stor). Så må vi se, om der skal laves om på et senere tidspunkt, eller om dette kommer til at fungere.
Jeg har en masse ting, som jeg aldrig har vist frem, men som jeg glæder mig til at vise jer - og dermed en masse indlæg, der skal skrives. Jeg håber, at der bliver tid til det de næste par uger. Nu er isen i hvert fald brudt. Så håber jeg bare, at tiden er til opfølgninger :) Jeg har i hvert fald savnet blogland, så det føles godt at være tilbage!