Sider

Viser opslag med etiketten velgørenhed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten velgørenhed. Vis alle opslag

tirsdag den 11. juni 2013

Oprydning i - og til - hovedet

I min oprydning, der startede forleden, og samtidig resulterede i denne gives-væk, fandt jeg også et ufærdigt strikketøj, som jeg helt havde glemt. Faktisk kan jeg dårligt nok huske, hvornår jeg overhovedet begyndte på at strikke det!
Men en hurtig beslutning blev taget, og det kom med mig ud i solen en halv times tid. Så var det færdigt og forvandlet til et stykke striktøj, der forhåbentlig kan lune godt om hovedet og ørerne på en hjemløs i den kommende vinter. Igen til gavn i superinitativet Varme 15x15.
Og hos mig? Jo, der varmer det meget, at jeg kunne stryge projektet fra den lange, lange liste af ufærdige ting, der ligger herhjemme.

torsdag den 30. maj 2013

Lappetæpper til hjemløse

Varme tæpper er måske ikke lige det, der ligger højest på ønskesedlen lige nu hos særlig mange. Men ikke desto mindre er det, hvad jeg har brugt de sidste par uger på, ved siden af mine andre projekter.

 
For vinteren kommer jo igen en dag (om forhåbentlig længe), og til den tid vil der desværre nok igen være hjemløse på gaden, der fryser.
Jeg har tidlige skrevet om det skønne projekt Varme 15x15, som Karina startede i oktober på facebook. Gruppen kører stadig og damerne strikker med imponerende fart! Jeg har taget en lille del af tjansen med at sy lapperne sammen til tæpper - og det er der kommet de følgende to tæpper ud af indtil videre.
Det første er der vist både for- og bagside på, da det er hæklet sammen. Det andet er syet sammen med madrassting og er derfor ens for og bag.



Skulle du have lyst til at være med i gruppen - eller har du garn til overs, du kan undvære, så kig ind på Facebook under Varme 15x15.

tirsdag den 2. april 2013

Varme firkanter - det er stadig hot

Før jul skrev jeg flere gange om det fantastiske initiativ, som Varme 15x15 er. Og trods det, at foråret (forhåbentlig!!) nu er på vej, er der stadig tryk på i det skønne projekt.
Tjek ind her på Facebook, der er både mulighed for at give en hånd med som strikker eller som hækler - eller for at give noget restegarn videre til et super formål, nemlig at hjemløse kan holde varmen!
Hvadenten du har et halvt nøgle eller en halv time, så er én ting sikkert: Det er værdsat!
Her mit eget beskedne bidrag i forårsæsonen indtil videre. Satser dog på, at bunken skal vokse lidt de kommende måneder. Gruppen har udvidet repertoiret, så det ikke kun er firkanter, men også halstørklæder, huer, halsedisser og sokker, der produceres.

onsdag den 7. december 2011

gør hverdagen lidt sjovere for de syge børn

Der er mange gode tiltag i blogland for at gøre julen og hverdagen på sygehusene lidt bedre for børn og deres familier.
Jeg har valgt at støtte Mamma Mias Verden i dette projekt i år:
Klik ind her, hvis du også vil bakke op om hospitalsklovnenes arbejde. Dejligt initiativ, Mia :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Pin It button on image hover