Stjernestøv undervejs

Den begynder at tage form, min stjernevrimmel. Modtageren er stadig hemmelig, så det er med let tilbageholdt åndedræt, at jeg viser frem. For tænk nu, hvis han læser med!

Selv om det føles, som om det går langsomt, så er jeg egentlig nået længere, end jeg havde turdet håbe på. Siden jeg startede i september (og viste frem første gang i november), så er det alligevel blevet til omkring 50 stjerner og flere er på vej. Samtidig har jeg nået at sætte rigtig mange af dem sammen.

Jeg har valgt, at der skal være hvide heksagoner ind mellem stjernerne af to årsager. Både for, at det skulle gå hurtigere (jeg har nemlig en klar deadline snart), selv om det med hastværk er noget mærkeligt noget at sige om patchwork, syet i hånden. Og så synes jeg, at det blev lidt for koncentreret, hvis der ikke var noget imellem de mange stjerner, sådan som jeg viste på fotoet her.

Som det ligger her på gulvet, kan man se sømrummet meget tydeligt på de hvide heksagoner. Det vil dog ikke ses, når der kommer foer ind mellem lagene.

Hjemmelavede fevinger

Mine niecer er stadig tossede med at klæde sig ud. Så derfor var det klart, at de skulle have fevinger i julegaver. Fordi der var så travlt op til jul, fik jeg aldrig vist dem. Men de blev så fine, at jeg ikke vil snyde jer for dem.

For faktisk blev disse vinger lidt af en drøm af guld - som jeg ville ønske, jeg havde haft, dengang jeg løb rundt på græsset som barn og drømte, jeg kunne flyve og svinge om mig med tryllestøv.

De er egentlig ret enkle - lavet af blomstertråd, et par nylonstrømper, en frygtelig mængde guldspray, lidt gaffatape, en limpistol, nogle hjemmelavede stofroser og en meter bred elastik.

Fremgangsmåden har jeg ikke dokumenteret, men jeg kan prøve at beskrive den, hvis der er interesse for det?

Detaljebillede af stofroserne, der blev sat på. Billederne er desværre af ringe kvalitet, fordi de blev taget i december, før gaverne blev pakket ind.

Trykknapper til savlesmæk og syhold

Et lidt uskarpt foto og en stor og tilfreds hilsen herfra. I aftes startede jeg nemlig på mit nye syhold - hurra for næsten tre timer hver tirsdag til at nørde uden afbrydelser!

Jeg starter lidt blødt med en elefanthue til LilleManden, som jeg håber at kunne vise frem snart. De første gange er der dog altid run på hos læreren, så jeg kom ikke så langt. Heldigvis havde jeg forberedt mig med at have lidt småting med, der skulle sættes knapper i og nåles sammen klar til syning, sådan at jeg ikke skulle sidde passivt hen.

Det betød, at disse to savlesmække blev færdige. De er syet for nogle uger siden efter den dygtige Laralils mønster og vejledning. I går fik jeg så taget min julegave i brug, nemlig mit trykknapsæt.

Noget af det sværeste i går aftes var, da vi skulle fortælle, hvor langt vi er udi sykunsten. For jeg er jo ikke helt begynder efter at have syet i flere år. Men alt er jo aflært på nettet og i bøger - og jeg er hele tiden nervøs for, om der er noget, jeg har overset, fordi jeg aldrig har fået det grundlæggende på plads. Nu glæder jeg mig meget til at kunne få ryggen fri og med sikkerhed sige, at jeg har fod på lidt af det.

Et par ting at glæde sig over

Jeg bliver så glad, hver gang jeg har brug for en sytråd - og jeg så finder en nøjagtigt matchende rulle i min samling. Især når jeg skal bruge den til noget så forholdsvis kedeligt som lapning af tøj!

For når det gælder tøjlapning, så er der to helt afgørende ting, der skal til for succes:

1. Find en tråd, der matcher tøjet.

2. Få det lappet, før hullet bliver værre.

I går fik jeg lappet hele to cardigans, der var løbet i nakkens rib. Det absolut bedste ved sådan et projekt er, når det kan stryges på to-do listen. Og så altså glæden ved at finde den matchende tråd...

Det med tråden er blevet en hel del lettere efter jul, hvor en af mine gaver var denne holder til sytråd. Man tror ikke, at sådan en kan øge ens livskvalitet - før man har den! For nøj, hvor er jeg bare glad for, at jeg ikke længere skal have min tråd i en plastpose, hvor det hele løber og hvor man intet kan se.

Og nu hvor vi er ved glæden - så er det da fantastisk at have to trøjer, der nu er frisklappede, så jeg ikke behøver at bruge penge på nye.