Sider

Viser opslag med etiketten børneværelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten børneværelse. Vis alle opslag

onsdag den 23. marts 2016

En færdig flodhest - han skal hedde Viggo


Mød Viggo! Min nyeste, færdige flodhest. Er han ikke fin?
Jeg er helt og aldeles vild med de hæklede flodheste (og øvrige dyr) fra dygtige Asli. Men af en eller anden grund løb jeg død, da jeg havde fået hæklet delen til både Viggo og hans lillebror. For de endte begge med at ligge som samlesæt i næsten et år, før jeg forleden fik taget mig sammen til at montere Viggo. Dybt åndssvagt, for det er så dejligt, når det er gjort og man kan nyde det endelige resultat.
hæklet flodhest med spilledåse
Viggo her er lillebror - faktisk også i bogstaveligste forstand til Vivi, som jeg lavede for snart længe siden, da jeg var gravid. Begge søskende har den detalje, at de har en spilledåse i maven, så de kan give en hyggelig, lille melodi til deres ejer. En feature, som vi er meget glade for herhjemme.

hæklede flodheste med spilledåser
Når Viggo er blevet lillebror også i så tydelig forstand, skyldes det vist, at jeg har hæklet ham på pind 2,5 eller 3, mens storesøster Vivi er hæklet på pind 3 eller 3,5. Sjovt at se, at der bliver så tydelig forskel.

hæklede dyr med spilledåser
Her ses snoren til spilledåsen tydeligt. Asli har vist med sine seneste opskrifter lanceret en mere "haleagtig" løsning i stedet for min "tamponsnor"-løsning. Men jeg er nu godt tilfreds med, at den er lidt skjult mellem benene, da det mindsker risikoen for, at den hænger fast i noget, når flodhesten bliver transporteret rundt i børnearme.

mandag den 2. november 2015

Jeg har bygget en borg!

MEgentlig havde jeg tænkt, at jeg skulle vente, til jeg fik taget bedre billeder. Men når det allerede næsten er mørkt, når man kommer hjem - og rummet desuden ofte er optaget af en sovende dreng, så kan det godt have lange udsigter med de fotos.
Og jeg har sådan glædet mig til at råbe: Jeg har bygget en borg!
washi borg børneværelse
Borgen her er "bygget" med washi-tape, også kendt som maskintape, og har været planlagt længe. Men igen var det lige det med tiden  - for når drengen er vågen, er man jo optaget. Og når drengen sover, er sengen og hans værelse optaget!
Men i weekenden lykkedes det, da Far og Søn var på tur en god times tid.
Det krævede rimelig intens opmåling at få alle stregerne lige - og det er en nødvendighed, skal jeg hilse og sige! Jeg var meget glad for min patchworklineal på 16 x 60 cm. Jeg tror ganske enkelt ikke, at en almindelig lineal havde været nok. Alternativt skulle jeg have haft gang i flere blyantstreger, vatterpas eller lignende. Men ved at lægge patchwork-linealen op mod skabet ved siden af og så måle derfra, så var det forholdsvis nemt og hurtigt at sikre, at målene holdt.
Selve faconen har jeg googlet mig frem til ved at søge efter borge og børneværelser. Jeg havde dog ikke konstrueret nogen mål eller andet, men forsøgte mig bare frem (modsat mit ellers normale kontrol-gen). Og det gik sådan set fint nok.
Her er link til den tegning, som jeg syntes var bedst: http://ecx.images-amazon.com/images/I/61YUFEYtkAL._SY300_.jpg
Ønsker du at lave noget lignende - eller helt anderledes på dine vægge, så er der masser af inspiration ved at søge på washi-tape på Pinterest. Bemærk dog, at det helst skal være motiver uden mange runde former - for de er vildt svære at gengive med tapen, medmindre orker besværet med at konstruere rundingerne af mange stykker tape.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Pin It button on image hover