Sider

Viser opslag med etiketten gaveideer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gaveideer. Vis alle opslag

onsdag den 31. juli 2013

Tredje elefant kom marcherende....

Endnu bor han hjemme, men snart vælter det ind med babyer i vores vennekreds og så skal denne lille Elefant skifte ejer.
Han kom til verden allerede i efteråret, stort samtidig med de andre elefanter, jeg tidligere har vist frem, men det var faktisk først for nylig, at han langt om længe fik øjne.


Stoffet er babyfløjl fra stof2000 og så en rest gul fra et tidligere patchworkprojekt til ørene. Halen er lidt bomuldsgarn og han er fyldt med en masse stofrester og pudefyld.
Jeg er helt vild med mønstret, der er fra denne bog og det skal helt sikkert snart frem igen, så flere af vores nye små bekendte kan blive elefantejere fra fødslen.




torsdag den 4. oktober 2012

Styr på farverne


Hurra, så blev der tid til at få prøvet nogle af de mange skønne ideer fra mine nye bøger af. Første projekt blev denne lille pakke, som godt nok var tænkt som en testudgave - men desværre også kom til at ligne det lidt for meget... 


I lukket version er den ganske neutral 


Men når der foldes ud, så kommer farverne!
Her ses formålet. Nemlig at opbevare skønne farveblyanters, så der er styr på det hele.
Tæt på ses ALLE mine syge syninger.
Jeg er dog godt tilfreds alligevel og synes, at ideen er oplagt som netop det, bogen handler om - gaveideer. Jeg kan i hvert fald sagtens forestille mig, at der vil være nogle under familiens juletræ til december. (De syge syninger skal bare lige være lidt mere raske først).




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Pin It button on image hover