Sider

tirsdag den 18. oktober 2011

Læg lim på stofferne

Sammen med de mange fine stoffer, der kom ind ad døren den anden dag, var også denne pen: En Sewline patchwork lim-pen.
Jeg har set dem flere steder, men havde aldrig rigtig fundet ud af, hvordan det egentlig fungerede, når man skal sætte papstykker i stofferne. Så nu skulle det prøves.
Jeg havde egentlig frygtet, at det var noget fedtet stads lige som almindelig lim. Men jeg blev positivt overrasket, da jeg så, at der i stedet var en slags blå "pasta" i pennen, som man så smører på pappet.
I får da lige et "actionbillede" herunder også. Det fungerer egentlig ganske fint og er en hel del hurtigere end at lege med traditionel nål og tråd, hvor man syr pappet på stoffet.

Jeg er dog spændt på, hvor mange stykker pap, der er til i en enkelt pen (der medfølger en enkelt refill til prisen af 45 kroner). Endnu har jeg lavet knap 30 styks.

Og så glæder jeg mig til at se, om det også holder lige så godt, når stykkerne skal sys sammen. Der er dog en hel del (for ikke at sige uhyggeligt mange) stykker, der skal klippes, sættes på pap og ordnes i farveorden, før jeg kommer så langt... Dertil kommer, at man jo så er afhængig af, at det samlede arbejde skal vaskes, så limen kommer ud. Også her må I afvente en opdatering senere.

2 kommentarer:

  1. Er er altså ret spændt på hvad det er du har gang i at lave venter spændt på at du afsløre det :-)

    SvarSlet
  2. Hey Dorte!

    Jeg kom egentlig bare for at sige at du har lagt kommentaren til min jule-give away under det forkerte indlæg (det fra sidste år), og ville høre om jeg kunne lokke dig til at lægge under det fra i år (link er i højre sidebjælke!).
    Men så havde du jo lige en anmeldelse af Sewline limen, som jeg da bestemt skal have fingrene i. Jeg har nemlig med vilje ikke lavet patchwork fordi jeg HADER at ri, og da særligt i pap, men nu er mine undskyldninger da vist slut! Jeg har meldt mig som fast læser, og glæder mig også til at se dit (med garanti) flotte resultat!

    Ha' en rigtig lækker søndag!

    Kh. Jane

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Pin It button on image hover