"jeg kommer snart hjem"

er en færdelig bog om en mors savn. Det hører efterhånden ikke til sjældenhederne, at der triller tårer, når jeg læser. Er det mon med alderen, at man bliver mere og mere sentimental, eller er man med sin livserfaring, mere i stand til at sætte sig ind i disse skæbner? Bogen er præget en del af alt det politiske i Rusland, men bestemt værd at læse, af den grund :D

Omkring 1900-tallets begyndelse emigrerede godt 2000 danskere til Rusland
Blandt dem en landmandsfamilie fra Nordjylland, der efter en omtumlet tilværelse slog sig ned i Sibirien. Familien fandt ikke lykken der og måtte dybt forarmet, vende hjem efter at have efterladt deres 15-årige søn som tjenestedreng på et russisk gods.
Ole Sohn har gravet dybt i de russiske og danske arkiver, og fortæller denne dramatiske skæbneberetning om familiens liv og skæbne.

Nu må jeg snart i gang med en krimi, for 3 bøger i rap om triste skæbner, er næsten for voldsomt.

Update: Har efterfølgende modtaget dette på mail:

Tak for det. Jeg vedhæfter lige den nye forside på 2. udgaven. Det første oplag er udsolgt. Den nye bog er en hardback-udgave. Du må gerne henvise til vores hjemmeside. http://sohn.dk/forside. Der kan man bestille bogen og få den sendt og indpakket  - og leveret for 199 kr. Du skriver at du gerne vil læse en krimi. Jeg sender dig et læseeksemplar (Efter BogForum) af : Caruso synger ikke mere af Anne Chaplet. Se omtale på vores hjemmeside. Venlig hilsen Inger Sohn

Til dig, som ikke

har været i Rom, er her en anbefaling. Vi har "kun" været der 2 gange, men det er bestemt alt for lidt, man bliver aldrig færdig med den by.

Men de 2 gange, har vi hver haft en guide i vores tasker/baglomme, for hvis man lige skulle læse om noget bestemt. Godt nok er de små og handy, men de fylder. Derfor - læs bogen: "Rom for livsnydere", inden du tager afsted. Skriv noter på, hvilke restauranter/steder du gerne vil besøge, og brug så kun penge på et godt kort over byen. Det er nok.

Har nemlig her til morgen/formiddag læst bogen, (endelig fik jeg lokket den væk fra Jens ;o) og den er intet mindre end fantastisk. Er skrevet af Anders Grøndahl, som virker totalt forelsket i byen, og han skriver med følelse og en indlevelse, så vi er altså snart dem der er fløjet - igen.

Var jo så heldig, at få bogen i føsdagsgave, men lån på biblioteket, eller køb på tilbud.

Til Nille, som blev overrasket over, at man kan drikke vand direkte af en berømt fontæne, står der: "Ikke alene har Rom rigelige forsyninger af frisk kildevand, som kun sjældent forurenes med klor. Kvaliteten af disse vande er endog meget høj, og den diskuteres indgående romerne imellem. Det er således ikke uden grund, at folk drikker direkte fra rørene på f.eks. La Barcaccia-fontænen foran Den spanske Trappe. Det er blødt Acqua Vergine-vand, der fosser her, altså det samme som i Trevi-fontænen".

Endnu en bog - dernedefra

og det ment sådan, at egentlig havde jeg sagt fra. Ikke læse flere bøger om, hvordan kvinder bliver mishandlet, undertrykt, tvunget osv. osv. - dernede.

Der var "Boghandleren i Kabul", "Drageløberen", "Under en strålende sol" og mange flere. Men så ankom denne bog i fødselsdagsgave, og er lige blevet færdig her til morgen, med tårer. Det er altså forfærdeligt, hvad enkelte mennesker, kan gøre mod et helt folk. Kan og vil ikke begribe det. Men nu holdes der altså igen en lang pause, gid dem som lider, også var så rige, at du kunne sige det.

"Som ganske ung gymnasiepige blev Marina Nemat fængslet af Khomeinis revolutions-garde. Hun blev udsat for tortur og blev ført af sted for at blive henrettet, men slap, fordi hendes forhørsleder blev forelsket i hende. Marina var tavs om sine oplevelser i mere end tyve år, indtil hun fornylig udgav den rystende og personlige beretning om indespærringen, der for altid ændrede hendes liv."

Nu er natbordet for en gang skyld tomt, og biblioteket får først besøg i morgen, må rundt i huset og lede, måske finder jeg et Anders And-blad.

Endnu en bog

som i den grad er værd at læse. Altså til jer, som måske trænger til andet end krimi'er, her tænkes på Lene, som søgte anbefalinger, til at læse "noget andet". Det er Tina, som har gjort opmærksom på bogen, og den kom også med til Rom, men fik intet læst. Er simpelthen for træt og mættet af indtryk, til at koncentrationen er der til at læse.
En meget lille bitte appetitvækker:

Da Tyskland invaderer Polen i september 1939, befinder Marta og hendes spejdertrup sig på et meget prekært sted, tæt på grænsen, og det eneste, hendes far kan finde på, er at sørge for, at hun straks bliver bragt i sikkerhed i et kloster langt fra Warszawa.
Hvad faderen naturligvis ikke havde drømt om, er, at intet sted i Polen er sikkert, og da slet ikke for datteren af en officer. Der går ikke mange måneder, før Hitlers nye ‘ven’, Stalin, begynder at sende potentielle modstandere i arbejdslejr, og kan man ikke få fat i officeren, må man nøjes med datteren.
Det bliver for Marta og de venner, hun får i arbejdslejren i Sibirien, begyndelsen til fem forfærdelige år, hvor eneste chance for overlevelse afhænger af sammenhold og en overmåde stærk selvopholdelsesdrift. Fra arbejdslejren går turen over et landbrugskollektiv til flygtningelejre i Iran, og der møder Marta sin skæbne i form af en iransk læge og en polsk løjtnant.

Må indrømme, at interessen for at vide, hvorfor så mange mennesker blev fjernet fra deres land, uden at vide hvorhen (og hvorfor), har givet lyst til at læse mere. Der er delte meninger "på nettet" om bogens underholdningsværdig - heldigvis. Men jeg læser da pænt mange bøger, og synes den er fuld på højde med så mange andre :D God fornøjelse, hvis du skulle være blevet fristet.

Endnu en

boganbefaling. Er endnu ikke færdig med bogen, men den er altså helt fantastisk og uhyggelig. Sikke en verden, man kommer ind i.
Der står: en rystende og smertelig fortælling om kinesiske kvinders liv efter Maos død. I otte år havde Xinran et radioprogram og i løbet af disse år ringede kvinder til hende og fortalte om deres liv. Århundreders undertrykkelse havde gjort Kinas kvinder rædselsslagne for at tale åbent om deres liv og følelser, men Xinran vandt deres tillid og fik kendskab til deres dybeste hemmeligheder. Kvinderne fortæller om de mest forfærdende oplevelser: tvangsægteskaber, seksuelt misbrug, adskillelse, ekstrem fattigdom. Men de fortæller også om kærligheden - om hvordan de trods vold og brutalitet formår at klare sig.

Er fortsat på "kursus", som slutter onsdag i næste uge - jubiiiii - der sker nemlig ikke det helt store, det eneste vi skal, er at sidde ved computerne :D Når man går ud og henter kaffe, kan man studere, hvad der sker på de forskellige skærme - hmmmmmm. Desuden er vi gået fra 20 deltagere til 8. Mange kommer ikke og enkelte har vist fået job - det er jo godt nok.

Prøv noget nyt

foreksempel Nick Hornby's "Langt nede".
Jens har skrevet en fantastisk anmeldelse, som i den grad, var inspiration til at læse en forfatter, som ikke er set før i mit "læsebogssortiment".
Må indrømme, at Jens første to linjer: "Nick Hornby har skrevet en fantastisk roman om fire mennesker der vil begå selvmord. Det er en utrolig morsom og underholdende bog", gav et lille anstød af chok - øhhhhh - kan man virkelig finde det morsomt, at fire mennesker vil væk fra livet?
Men den ER morsom og den ER underholdende og bestemt værd at læse. Skal helt sikkert læse flere af Nicks bøger.

Yes - yes - yes

hvilket oversat betyder: Ja - ja - ja. Hvordan kan hun vide lige, hvad jeg står og mangler? Det skønne kvindemenneske - højt mod nord. Havde fået strenge instrukser på, at pakken skulle åbnes i dag, men dog og heldigvis, måtte jeg godt vente til Jens kom hjem fra job, for det var altså også lidt til ham. Indforstået, så har han noget godt, at dufte til :D

Men det han blev total vild med var bogen, har ikke set/hørt fra ham i 3 - 4 timer nu, han er fuldstændig opslugt. Ind i mellem kommer der italienske lyde fra ham, og det er bare SÅ romantisk. Tusind tak.

Også stor tak til Lotten, som har forsynet mig med de flotteste psykedelisk-farvede ørepropper (i meget fin lille holder), så er der da håb om lidt skønhedssøvn i Rom :D

Det er da

svært, når man ikke må gå og ikke sidde "for meget". Men må cykle (har ingen cykel), vippe og glemte i forbifarten: SvømmeSkulle man hoppe i vandet sammen med drengene (mig som ALDRIG hopper i bølgen blå) og starte med noget synkront? Nix - gør det ikke. Derfor vil mit legeme forsøge, at finde hvile og læse "Karitas - uden titel". Meget underligt, at holde pause med krimierne og læse en helt igennem velskrevet og meget, meget god bog. Skriv den på din bogliste - værdig, at bruge tid på.

"En dramatisk skæbneberetning om en ung islandsk kvinde i begyndelsen af 1900-tallet. En roman om drømme og længsler, om splittelsen mellem kærlighed og selvstændighed, om uventet lykke og ubærlig sorg.

En vidunderlig fortælling, der som alle store fortællinger fastholder, så længe den varer, og som man siden bærer med sig, længe efter bogen desværre er slut"

Himlen fra i går aftes - skøn fredag til dig

Tilbage til hverdagen

og arbejdet kalder for Jens, som kørte en time senere af sted i morges, end han plejer. Tror det var lidt svært, at komme ud på motorvejen igen. Han afholdte kun 14 dages ferie, og det gjorde han også sidste år. Er der ikke noget med, at man har 6 uger efterhånden? Bliver ved med at fortælle, at ingen er uundværlig, men det trænger desværre ikke ind. Måske han holder nogle flere uger til september - måske.
Madame havde et indlæg om kogebøger, om hvor mange hun ejer, og hvilke livretter vi nyder. Vi bruger én "bog" og den er hjemmelavet. Har altid klippet gode opskrifter ud af bladene, og FÅET sat dem ind. Lige det sidste, er noget af det sværeste, at tage sig sammen til. Derfor sidder der bagerst en tomt charteque, til at komme alle de udklippede i, og der er mange. Bogen bliver brugt rigtigt meget, og Malene vil arve den :DUdover vores egen, bruger vi "God mad - let at lave", husholdningslærerforeningens kogebog. Fik den i 1981 af min mormor, og den er godt nok slidt. Noget af en gaveide, til unge, som flytter hjemmefra. Men efterhånden bruger de unge (og os andre) jo nettet, til at finde opskrifter, det er et eldorado, at bevæge sig ud i.

Og nu med indhold

Vi sidder her fortsat og vi bliver siddende, med hver sin jussi adler-olsen bog. Han er simpelthen værd at læse, for jer som ikke kender ham. Bare det, at jeg overhovedet ikke kan få manden til andet end at læse og sove, se det er en anbefaling, der vil noget.

Den væg, som er overfor os, er ydervæggen fra gamle dage, før der blev bygget veranda på. Vinduer, døre, bjælker i loft, er i tidernes morgen blevet malet grønne, af en nu afdød onkel. Ville så gerne male dem i en farve, som passer til resten af huset. Er der nogen, som tør give sit besyv med? Forslag til og, hvad der ville være passende.

Og så var det lige før at huset var brændt ned. Mens mor var i byen og handle til aftensmad, havde jeg lige overset, at slukke dette strandstenslys. Ufff, ikke godt. Lille grimt brændmærke, er nu at skimte i vindueskarmen. Men hellere det, end en brændtomt.

Blev simpelthen

nød til at fortage mig noget aktivtaltså ud over at læse bogen: Alfabethuset.

Ferielæsning

Har det med at anbefale spændende krimiforfattere, som måske ikke lige er oppe i vælten, tror jeg. Når jeg så har skrevet, så kommer avisen med bestsælgerlisten, og hvilke bøger man SKAL læse, og så er de altid med. Men nu vover jeg igen, at anbefale det svenske makkerpar Roslund og Hellström. Ikke nok med at de skriver, så man holdes fast, men de tager emner op, så man bagefter er rystet og chokeret.

Har nok læst lidt som vinden blæser - altså rækkefølgen - men det betyder ikke alverden. Læste først "Box 21" (2005), som omhandler trafficking, har omtalt bogen her på bloggen. Dernæst "Finnigans ære" (2006), der tager emnet dødsstraf op. Meget tankevækkende bog.
I Ohio, USA hader Edward Finnigan sit liv. Det er 20 år siden, hans datter blev dræbt, men Finnigan er stadig besat af tanken om hævn. At se morderen på dødsgangen har intet forandret. I Stockholm bliver John Schwarz arresteret for vold på Finlandsbåden. Makkerparret Ewert Grens og Sven Sundkvist bliver sat på den tilsyneladende harmløse sag. Men der er noget, der ikke stemmer med Schwarz. Grens og Sundkvist står med en mand uden fortid. Døden lægger sin onde hånd på Schwarz. Det er et spørgsmål om Finnigans ære.

Nu er jeg ½-vejs i "Udyret" (2004) - emnet er pædofili, det er grusomt, og jeg sidder hele tiden og tænker, de skriver ikke, hvordan han gør, jeg læser ikke videre, hvis de skriver det, men man læser videre.
To piger findes myrdet i en kælder. Fire år senere flygter deres morder fra fængslet. Han vil gøre det igen. Jagten på morderen fører til mere vold, der som en virus breder sig fra den svenske landsbyidyl til et hårdt bevogtet fængsel. Ingen går fri, når det store spørgsmål stilles: Hvis liv er mest værd? Hvem skal ofres?

Til makkerparrets nyeste bog "Pigen under gaden" (2007) - står jeg som nr. 2 på ventelisten på biblioteket. Håber at få den med i sommerhuset. Kan ikke helt gennemskue emnet, udover den kriminelle underverden (som der står), det må blive når den er læst.

43 påvirkede børn efterlades en kold vinter-morgen i Stockholms gader. Ingen ved, hvor de kommer fra, ingen ved, hvem der har bragt dem dertil. Mens politiet prøver at få hoved og hale i sagen, sniffer børnene sig ind i glemslen. Kort efter findes et lig i en hospitalskælder. Ingen ved, hvor det kommer fra, ingen ved, hvem der har efterladt det der. Også her er politiet i vildrede. Sagerne lander på Grens skrivebord. Han er hårdt presset og ser stort på alle regler i forsøget på at komme til bunds i dem begge. Han vikler sig ind i et dramatisk opgør med den kriminelle underverden - både over og under jordens overflade.

Rigtig god fornøjelse - til dig som tør :D og Jens, kom så lige med den superforklaring på, hvorfor kvinder er bl.a. vilde med krimier.

Det er næsten

for godt til at være sandt:3 stk. bøger skrevet af jussi adler-olsen og købt på saxo.dk efter, at have læst hans: Kvinden i buret. Det bedste er næsten af bøgerne er på hhv. 624, 589 og 399 sider. Kan simpelthen ikke lade dem ligge til sommerferien, må i gang, når Livstid er læst færdig. Nøjjj, hvor jeg glæder mig. Men, men, men det var ikke det eneste, som den søde postpige kom med i dag. Fik overrakt en monsterpakke fra Nordhjem, og postdamen siger: Jamen det er til dig.
"Har ikke bestilt noget" siger jeg "men tak, måske er det en præmie ;o)
I brevet som medfølger, står der: Er en gave til modtager, en overraskelse, så hun skal ikke vide det er er fra . . . . .

Øhhhh, er der nogen derude, som kan fortælle mig noget og ikke mindst: Hvorfor? Tør ikke åbne rigtig før osv. osv. Men det ser da godt nok lækkert og spændende ud.

PS: Her til "aften" kom så afsløringen, og det var vist ikke meningen, at jeg skulle ha haft noget som helst at vide. Men det er jeg altså glad for at jeg fik - nemlig.

I pakken var de sødeste fil-de-fer havelanterner, 2 stk. bottle cooler (en lille og en stor) og en bodylotion m/lavendel. Ummmm, glæder mig til at få det hele i brug.

Lidt sammensat billede, men håber at I kan "skille" det lidt fra hinanden ;o) Du er bare for dejlig Marianne - tusind tak.

Læs den!

"Kvinden i buret" af Jussi Adler-Olsen (2007). Sjældent har jeg læst noget så spændende. Alle de krimi-forfattere - måske i sær de svenske - gå hjem og læg jer. Her er en dansk forfatter, som jeg med skam må melde, overhovedet intet kendte til. Det har været sådan, at jeg måtte gå væk fra bogen, bare stå og kigge på den, om jeg turde sætte mig ned og læse videre. Jamen altså, hvad de dog kan med deres skrevne ord, det er så vidunderligt flot.

En smuk vinterdag forsvinder den unge, fremadstormende folketingspolitiker Merete Lynggaard sporløst. Medierne kaster sig over historien, og overskrifterne gætter på alt fra mord og selvmord til frivillig forsvinden. Politiet sætter straks en storstilet eftersøgning i gang, men uden resultat. Merete Lynggaard er som sunket i jorden. Først da den hårdt prøvede vicekriminalkommissær Carl Mørck sættes i spidsen for politiets nyoprettede afdeling for "Sager under særlig bevågenhed", sker der et afgørende skred i efterforskningen. Snart er Carl Mørck og hans assistent Assad på sporet af en hensynsløs forbryder, som drevet af had har lagt en helt afsindig plan.

For at gøre bod overfor Jussi, har jeg lige bestilt/købt 3 af hans andre bøger. Dermed skulle sommerhusferielæsningen være hjemme, hvis jeg altså kan gemme dem til i slutningen af juli - hmmmmmm - bliver nok svært.

Ved at mange

rundt omkring i "blog-land" har læst bogen af Charlotte Strandgaard: Uden hjem. Men flere skal høre om bogen, for det var dog en oplevelse af de store (769 sider ;o). Tak til Anne og Lene, for at I gjorde opmærksom på dette vidunder.Efter seks et halvt års lykkeligt samliv med den jævnaldrende Mogens er Inger alene i verden. I en alder af 62 år står hun uden lejlighed, uden arbejde og uden kontakt med de venner, hun føler at have svigtet i perioden med Mogens. Fuld af skyldfølelse og såret stolthed flytter Inger ind i et herberg for hjemløse kvinder og begynder en rejse uden for det etablerede samfund, der først når sit vendepunkt, da hun gør op med sine indre dæmoner.

UDEN HJEM er en rystende og indlevet reportage fra de hjemløses verden – en verden, som samfundet normalt vender ryggen til – og en skildring af en kvindeskæbne i dagens Danmark, som den kan forme sig, når sikkerhedsnettet forsvinder.

Min vej på

job i dag, var ikke nem at køre. Der, hvor jeg virkelig gerne ville have taget et billede fra, turde jeg ikke stoppe, i skræk for ikke at kunne komme/køre videre:Men det var da helt vildt hvidt og næsten ikke til at se 2 meter frem foran sig. Altså ikke på ovenstående billede, men det som jeg ikke fik ;o) Svært at forklare nogen gange. Men skræk i livet fik jeg, da jeg velankommet hjem, kigger ud gennem bryggersdøren.

Hvis man endnu ikke har læst "Snemanden" af Jo Nesbø, så er det et oplagt bogemne. Der står bl.a. "Når snemanden dukker op i forhaven, forsvinder mor! Det er både uhyggeligt og ildevarslende. Alle de idylliske billeder forsvinder." Nu er du advaret.

Tænk, tror I det er derfor sønnen (som HAR læst bogen) sætter en snemand, som kigger lige ind på mor. Hmmmmm, mon ikke snart han skal smides ud, er der nogen, der kender nogen, der kender nogen i filmbranchen, som har brug for ham ;o)

Så blev

pakken til en (for mig total) ukendt sendt af sted, håber at indholdet lever op til de meget strenge regler. Her står bl.a. at udgiftsgrænsen er på 50 kr. max, det skulle række til en rimelig fornuftig forsendelse. Her må jeg så melde pas og blive straffet eller blive dømt til udelukkelse til næste år. Portoen blev kr. 33. Her kan alle med alm. skolegang, regne ud, at der så "kun" er kr. 17 tilbage. Det er ikke meget til køb af en påskeglæde. Foreslår derfor en ny øvre max beløbsgrænse til næste år, pga de af PostDanmark hævede portopriser.Første bog lånt på arbejdet d.d. - så spørger jeg lige - kunne det være anderledes?Den store håndbog om kvinders liv og helbred efter 50. Er der nogen derude, som har læst den og hvis, er den værd at læse - kaste sig skrigende over?

En bogleg

1. Grib den nærmeste bog på mindst 113 sider
2. Åbn bogen på side 113
3. Find den 5. sætning
4. Skriv de næste 3 sætninger
5. Tag 5 bloggere

“Forbrydelse og straf”, Fjodor Dostojevskij:

“Han så ned på sine hænder: han sad med buksefrynserne, strømpen og det iturevne lommefor i højre hånd. Han var faldet i søvn med det i hånden. Da han kom i tanke om det, var han vågnet op med feber, havde bare knuget det endnu hårdere og var faldet i søvn igen.

Nej! - han har fundet nogle gamle kluderester og sover med dem om natten, som om de var en skat....”

Fundet hos Anja - leg med, hvis du har tid og lyst.

Godt nok

en god anbefaling Mandagspigen kom med, da hun synes, at man skulle læse "Kalak" af Kim Leine. Den er fantastisk velskrevet og man drages ind i et Grønlandsk miljø, som er så ærligt fortalt, at det gyser i en. Bogen er en erindringsbog om Kims eget liv. Læs den.

Nu skal Astrid Saalbachs "Fingeren i flammen" læses. Kender ikke forfatteren overhovedet, men hun har virkelig produceret en del og får fine anmeldelser. På 1.ste side står der: "Hvor mange uger, eller måneder, måske år af sit liv har hun ikke brugt på den måde, foran spejlet i forskellige badeværelser? Latterligt, men det er et ritual, hun skal igennem, før hun synes hun kan vise sig nogen steder. Om jorden så gik under, ville hun gennemføre det. Kun om natten, når hun ligger i sengen, har hun sit eget ansigt."

Dette med henvisning til et cetera, som i dag måtte vise den usminkede sandhed, og ikke føler sig tilpas dermed. Jeg har det fuldstændigt på samme måde. Tager make-up på, hver eneste dag, selvom der kun er mig selv her. Men nu er der jo forsket i, at kvinder køber lækkert lingeri for deres egen skyld, ikke for mændenes. Så jeg fortsætter for min egen skyld ;o)

Kan ikke lade

bøgerne være, om dette sprængfarlige emne, som jeg overhovedet ikke tør nævne, for det var da noget af en reaktion, det affødte sidst, jeg skrev om det. Eller rettere om de bøger, jeg har læst om emnet. Denne weekend blev det til "Solgt" og start på "Dybt at falde".

Og hvorfor er det så lige sådan, hvad er det jeg fascineres af? Hvorfor bliver jeg ved med at læse om dette emne? Måske fordi, det er så forbandet svært at tro på det sker, men det gør det i meget, meget stor stil. Noget af det værste er næsten, at de piger, som slipper fri (får mulighed for at flygte) dem tror myndighederne ikke på. Læs: Politiet.
F.eks. kan jeg ikke se dokumentarfilm om børnearbejde, men gør det nogengange alligevel, med det resultat, at jeg ikke kan sove (luksusproblem), tænker bare på, hvad man kan/burde gøre, men får intet gjort, hvorfor?
For et stykke tid siden, læste jeg alt, om det at gå i kloster. Det forstår jeg heller ikke, og synes egentlig ikke jeg har fået/fundet en god forklaring på, hvorfor folk gør det, endnu.
Har du emne, som du har svært ved at holde dig væk fra, selvom det er forfærdeligt at læse om?