Sister Bonde lukker og slukker

Det er blevet for meget. Jeg kan/vil/orker ikke mere, tænker i blogindlæg både dag og nat. Sidder stort set konstant ved pc'en, får ikke lavet andet end de få daglige gøremål. Det er jo netop på sådan en kort dejlig ferie, man finder ud af, hvor meget der opleves, når tiden ikke bliver brugt foran skærmen.

Tak til alle, der på meget kort tid, har vist en utrolig opmærksomhed, omsorg og venlighed, som i den grad, har været med til at få mig igennem en svær periode. Pas på jer selv. Mine billeder kan fortsat ses på Flickr.

Siden får lov til at køre, til min bror forhåbentlig hjælper med at finde en backup-metode, derefter slukker Sister Bonde.

Gratinerede østers

Hvis man ikke tør/kan/vil prøve de levende østers, er dette en supermetode/måde at smage dem på:

Østers flækkes og den dybe skal m/indhold, sættes i et fad med staniol (for at de ikke vælter). En klat creme fraiche samt høvlet parmesan over, dernæst i ovnen ved ca. 200 gr. til de får en smuk brun farve. Smager helt vidunderlig.

Igen, vi må ha en af de franske kæder til Danmark. Dette er fiskeafdelingen, hvor de mange østers blev købt. Grøntsagafdelingen er fra et andet supermarked, gætter på det er en glad medarbejder, som i den grad elsker sit job. Det er lige før, man kunne forstille sig, at få et rap over fingerne, hvis man vågede sig til at ta' en porre.

Avignon III

Lørdag skulle vi først på marked i Avignon, hvor dagens første kop kaffe indtages med dertil hørende Croissant. Efter kaffe, var opgaven, at finde de helt rigtige bysko til mig. Vi havde set på dem dagen før, men de var godt nok dyre. Har længe ønsket mig et par sko, som man kan holde ud, at have på i storbyerne (når man går meget), og som samtidig ser lidt pæne ud, til f.eks. en nederdel.

Af sted til vinsmagningen inden kl. 12, men vi landede først kl. 12:15. Jernporten var heldigvis fortsat åben, jubii, vi bankede på en meget lille dør i en kæmpe træport. Ingen reaktion. Jeg åbner døren, selvom værtsparret protesterer voldsomt. Tak skæbne for et rum, meget stort og mørkt og med gulvet skånede stejl ned af, ingen trappe. Jeg anede et lys nede i bunden og hørte stemmer. Vi gik ind, selvom fruen, var meget bange for, at blive lukket inde. Men helt ærligt, vi var omgivet af så mange lækre flasker, mon ikke vi havde klaret os.

En herre kommer os i møde og spørger, hvad vi vil. Her savner jeg igen, at mestre det franske sprog. Men mens der bliver debatteret, snuser jeg rundt og foreviger.

Det var selveste slotherren. For ham er det en kunst, at lave god vin og han sælger kun til venner og reklamerer ingen steder.

Vi fik lov til at købe 2 flasker. En fra 1997 og en fra 2005, som siges at skulle være en superårgang - altså 2005. Værtsparret håber nu meget på, at de bliver hans venner, så de fortsat kan få lov at handle der. Vinen smagte helt vidunderlig, og det var en stor oplevelse.

Eftermiddagen blev tilbragt i en kæmpe stofforretning, det var godt nok et imponerende syn. Der var så meget stof, at det var svært at overskue. Her skulle man virkelig have en ide om, hvad man skulle have, for ellers blev man "kvalt". Mon ejerne kan overskue deres kontor? Købte lidt lækkert stof, som gerne skulle blive til julegave til min kusine.

Aftenen skulle stå i østers tegn, som var blevet købt dagen før, hvor der var prøvesmagning. Jeg afstod at prøve, da jeg aldrig har smagt østers før. Ville helst være sikker på der var vand til stede, samt et toilet. Ja, ja, men altså, ikke sjovt, hvis og hvis.

Jeg var med i hele processen, som også indbefattede at lave gratinerede østers til fruen i huset. Her ses resultatet af min "første-gang-østers-spisning".

Det er ikke sidste gang og især ikke med de gratinerede, som var helt vidunderlige. Her fik jeg så det andet plus af husets herre.

Altså I er selv ude om det og har bedt om det - beretning fra turen. Er det er nok nu, lytter jeg gerne. Der mangler fortsat 2 dage ;o)

Avignon II

Første dag skulle jeg med værtsparret på deres sædvanlige motionstur. 1 times gåtur på stier/veje i et pragtfuldt område højt oppe i luftlaget. Rask derudaf i meget, meget kold vind, men det giver en himmel uden skyer og det er smukt. Druerne sidder fortsat på stokkene og nogle steder, var der de skønneste rosiner.

På vejen møder man en kæmpe "rigtig fransk slots-port", hvor jeg ytrer mit beskedne ønske om at komme til en rigtig vinsmagning. Da mit værtspar, tit og ofte har talt om at besøge lige dette slot, bliver der studeret, hvornår man kan besøge caven. Lørdag mellem 10 - 12 bliver noteret og vi planlægger et besøg.

Efter skøn, skøn frokost på den lokale restaurant, af sted til Avignon. Frokosten bliver af værtsparret, hver fredag, indtaget her kl. 12. Klipfisk med 1 æg, 3 kartofler, en gulerod og hjemmelavet mayonaise med tonsvis af hvidløg. Det smagte vidunderligt. Her fik jeg første plus af herren i huset. Jeg spiste op.I Avignon skulle der snuses til "Les Palais des Papes". Godt nok, havde Nille anbefalet, at slottet, måtte jeg ikke bare gå forbi. Men værtsparret har nu boet i Avignon i 5 år, og har endnu ikke været derinde, så vi venter.

Satte os i stedet på torvet og nød en skøn kop café-au-lait med udsigt til byens liv og disse:

skønne, skønne malerier. Der skete virkelig noget på hvert enkelt billede. Rigtig god ide. Videre til et af Frankrigs skønne KÆMPE supermarkeder. Hvorfor kan vi ikke have sådan nogle i Danmark. Det er en katastrofe. Her er et udvalg, så man må sig forbarme og et liv, glæde og super friske varer. Man bliver flov på Danmarks vejene Nøjjjj, hvor vil jeg håbe, at en af Frankrigs supermarkedskæder for indpas i vores dagligdag, så Lidl og Aldi og des lige, blev sparket hen, hvor de hører til. Undskyld. Dette var en indskudt bemærkning. Men der blev købt østers og det hører I om i morgen.

For at starte

med slutningen, som passer meget godt til Avignon I indlægget, så skete dette mellem Orly og Charles de Gaulle lufthavnene. Bussen koster fortsat 16 euro, men denne gang er forberedelsen i orden, billet i lommen. Stod i evigheder og ventede på bussen i iskold vind, Mistralen har hærget Provence området i hele min ferieperiode, godt nok koldt. Endelig en bus og med skubben og masen, bliver min kuffert placeret langt inde i bagagerummet. Triller vognen hen i rækken af andre vogne og opdager et videokamera, som ligger i trådnettet. I det jeg tager kameraet, føler jeg mig med det samme som en TYV. Kender I det? Drejer rundt for at spørge de nærmeste, om det er deres. En meget sort mand ryster på hovedet, og gestitulerer, at jeg skal tage det med ind i bussen. Her er en kamp uden lige for at komme med - alle vil med. Begynder at blive nervøs for, min bagage kører uden mig. I denne skubben og masen, holdes kameraet diskret lidt op i luften, hvis nogen skulle opdage det. Ingenting. Kommer med i bussen - pyha - spotter den mørke mand. Vil gerne have ham til sige noget på fransk, om nogen ejer kameraet. Jeg har det dårligt. I det at jeg nærmer mig ham, med kameraet hævet diskret, ser jeg nogle øjne blive større og større hos 2 herrer længere nede i bussen. Spørg lige, om der var nogen der blev glade? Inkl. mig.
Værtsfruen, vil gerne høre om nogen, kan være behjælpelig med et navn til denne blomst.

I morgen

åbnes
dørene for lidt oplevelser fra en fantastisk dejlig ferie/oplevelse. Er kommet godt hjem.

Avignon I

Tænk at man midt om natten skal køre hjemmefra kl. 04:15 for 4 timer senere, at flyve over sit hjem. Dernede bor vi, lidt syd for Feddet, og ud for Nyord. Det hele skal bare vendes på hovedet, så ses det tydeligt.

I Paris bliver jeg siddende i flyet, lader alle de andre komme ud først, da jeg mener at have 4 timer, inden jeg skal med næste fly. Godt jeg lige tjekkede flyplanen, for det var fra en anden lufthavn, flyet fløj fra. Hmmmm. Afsted, afsted. Fandt ud af at bussen til Orly kostede 16 euro, ingen kontanter i pungen (hvad skulle jeg bruge dem til?) Kontantboxen i stykker, hvad gør man så? Op i bussen, for flyet venter jo ikke på mig. Flink mand fra Chile betaler. Det havde jeg det ikke godt med. Så i Orly får jeg hævet nogle penge og styrter så rundt for at finde ham. Ved at der kun er 15 min. til hans fly til Chile letter. Men spotter en løbende mand, mig efter og stikker ham 20 euro og et kæmpe smil. Nu skylder han mig. Sådan.

Gå ikke over sporet, her kommer både fly og sister bonde løbende.

Værtsfolkene var på pletten i Avignon, med store smil og knus, skønt. Hjem til dejlig mad og vin og her er udsigten fra mit soveværelse.

Indtryk fra alle turene, vinslottene, loppemarkeder, skønne madsteder og pavens slot, bliver når jeg kommer hjem. Har indset, at der ikke er tid til at producere blogindlæg, der køres et meget stramt program, med alt det jeg skal opleve.

Bare lige

for at sige: Jeg er her og jeg har det godt, oplever helt vildt meget.
Internettet har været væk og det var ikke noget der huede værtsfolkene, for de vidste jo, hvem som de fik besøg af. Nu er vi oppe og køre igen, så i morgen skal jeg nok forsøge at lave et indlæg MED billeder. Kan ikke li indlæg uden. Knus til alle og tak for dejlige kommentarer og ja, Jens er træt - han skulle ha været med - sku han.

Meget lille

indlæg, bare for at vise ham, som jeg skal savne i 5 dage samt buketten, som jeg fik af et cetera. Fantastisk flot holdbarhed - for dem begge ;o)

På loftet

måtte jeg op, for at finde en egnet kuffert til i morgen. Her faldt jeg over en anden "kuffert", som ikke har været åbnet meget, meget længe af mig. Men af sønnen. Dengang det var "min", var der lidt mere orden. Men han havde dog ikke smidt mine gamle farveprøver ud, det er jo total nostalgi.

Men hvor han nyder at bruge den, og det er da lykken. I sin tid - 1989 tror jeg - var det et must, at få de rigtige farver - Winsor & Newton. Whaw for en butik, hvis I nogen sinde, tilfældigt går forbi den, ind og snus. Min veninde og jeg tog til London, for at finde butikken. Ja, hvad gir I, men det gjorde vi, og det var rigtig fede farver og turen værd.Har fortsat 2 af mine kreationer fra dengang - også på loftet - samt en posefuld et el. andet sted. De har absolut intet med kunst at gøre, men hvem kan egentlig tillade sig at sige de har forstand på kunst. Har vi ikke alle det? Nedenstående kan jeg huske min lærer Hanne Sie, sagde: Himlen er mere held end forstand. Nååååå ja.

Måske man skulle starte op igen, kunne egentlig være meget sjovt. Hmmmm, her må overvejes. Nu må jeg i gang med at stryge og pakke. Skal såmen bare op kl. 4 i morgen tidlig - men hvad gør det? Kan sove lidt i Paris lufthavn - den er så gabende kedelig - men det er også sjovt bare at kigge på mennesker.

Så er det afsted

til Avignon - Le Thor - France. Nemli ja. Må da lige ned og se, hvor den nye kommende prinsesses mor bor.
Rigtig mange tak til alle jer, der har kommenteret indlægget om prisen. Har været en del fraværende her til formiddag/middag, da det endelig er kommet i stand, at jeg
rejser fra jer alle sammen torsdag, meget, meget tidlig morgen og tager ned og besøger vores rigtig gode venner. Af det gamle indlæg, fremgår det jo, at gentagne invitationer er blevet overhørt. Og det er f.... for dårligt. Derfor ringede jeg her til formiddag og spurgte, om de gav en kop kaffe torsdag eftermiddag. Svaret fra herren i huset var: Så bliver det en espresso. Men jeg tror nu også det bliver til det her:
Har jeg aldrig smagt, men jeg siger heller ikke nej tak til at prøve noget nyt, tænk, hvad man ville gå glip af. Fruen og jeg skal nok sådan her et sted hen:
Det er den kære frue på billedet. Nøøøjjj, hvor jeg bare glæder mig til det hele. Men mon ikke der også bliver tid til at sidde her og slappe af med en bog:
Nææææ, det tror jeg faktisk ikke, men et cetera, se venligst lampen.
I morgen skal der pakkes i den grad og der skal studeres vejrudsigter, for hvad skal jeg ha på?
Nej Jens skal ikke med, han har ikke tid - desværre. Det må blive næste gang.

En pris

Denne gang "Nice matters award", som jeg har modtaget af Deborah. Jeg er stolt - meget - men nok endnu mere stolt over, at blive placeret midt i mellem de 4 andre, som Deborah har nomineret. Her måtte jeg næsten falde ned af stolen af forbavselse (og lidt grin). Man skal hyle med de ulve man færdes blandt.
Jeg har forsøgt at søge på google, for at finde ud af, hvad den egentlig gik ud på, og hvem som havde startet den. Det er hende her: Bella
This is award for: “those that are just nice people, good blog friends, and those that inspire good feelings and inspiration! Those that care about others, that are there to lend support, or those that are just a positive influence in our blogging world!”.

Vi må nok lige bede et cetera om en oversættelse, eller andre som har lyst. Hvorfor skal disse priser, være så grimme, jeg begriber det ikke. Først havde jeg valgt ikke at nominere nogen bestemte, men alle, men jeg gør det alligevel 7 stk.: et cetera, shabby in town, frk. bibo, kokken pipper, Johanne, Madame og Anemone. Alle I andre får den nok, når den er nået hele vejen rundt ;o)

Under min søgen, dukkede denne undersøgelse op. Nogle studerende på Aarhus Universitet skal forsøge, at kortlægge den voldsomt ekspanderende bloggerkultur i Danmark. Undersøgelsen fokuserer blandt andet på bloggeres holdninger til medier, livsværdier og religion. Det kan vi da godt hjælpe dem med.

I dag skulle

bilen - det kære dyr - igen afleveres på værkstedet. Noget med bremserne, og det er jo vigtigt at få tjekket. De kære drenge på værkstedet, er altid meget, meget søde og venlige: Vi kører dig lige hjem, skal du hentes, ta en bil, hvorfor er du ikke ude og køre lastbil osv. osv. Men nixen bixen, i dag gik mor hjem og det var vidunderligt. Hvor er vi dog heldige med dette smukke efterårsvejr.

Ville lige spare gåbenene en lille kilometer, så jeg tog en rask beslutning og gik ind over bondemandens mark. DET MÅ MAN IKKE. Ved det godt, men så havde jeg jo ikke set broen herfra og ikke set rådyrerne danse hen over marken og ikke oplevet, at se skoven fra en helt anden vinkel, hvor jeg aldrig har gået før.Og så er det vist på tide, at komme med en indrømmelse. Fik aldrig spist alle de skønne svampe, jeg samlede på svampeturen, kryster - måske - men jeg fik en fed oplevelse ud af det.

Pyntegran klar til afsendelse, det passer altså næsten ikke med himlens farve og dagens temperatur. En meget, meget smuk tur - igen.

Miljø

I 1993 deltog jeg i en konkurrence, om hvordan man kunne spare på vandet, aht. miljøet. Jeg skrev en længere smøre om, hvordan vi gjorde det derhjemme, forskellige spareforslag som f.eks. når ungerne havde været i bad, så tog jeg plastik vandkanden og fyldte den op med badevand og rendte ud i haven, flere gange, for at vande blomster. Dermed fik jeg også motion Og når der skulle bruges varmt vand - i det hus vi boede, dengang, var der ikke pumpe - så det kunne tage ret lang tid inden det varme vand kom, så fyldte jeg kander og kedler med vand, indtil det varme vand kom.

Grunden til at jeg blev nr. 2 i konkurrencen og vandt kr. 3.000, var at jeg til sidst i brevet skrev: Vi skal vel alle bare være opmærksomme på de ressourcer vi har, og bruge dem med respekt.

Tak for i dag

alle jeres søde kommentarer, mails og telefonopkald til de bekymrede forældre. Ovenpå denne dags begivenheder, vil vi nu nyde - hov, hvor er de blevet af - chokolade og en cognac. Det må være derfor billedet er rystet, chokoladen er næsten væk ;o)

G'nat og tak for i dag

Bekrymring

og unødig dårlig/væmmelig tankegang, når man opdager at datteren har ringet kl. 04:56 i morges. Hun har forsøgt på begge telefoner, men ikke på sin fars vagttelefon, som altid ligger tændt og tæt op af hans øre. Hun lagde ikke en besked.

Når man ringer konstant fra kl. 06:30 med jævne mellemrum og skriver sms'er og der fortsat ikke er nogen kontakt, men man kun hører hendes glade melodi: du har ringet til Malenes mobil, Malenes mobil, må man gå ud fra, den er slukket og hun sover sødt. Jens var dog tæt på at køre ind til København.

Her kl. 11 ringede hun så endelig fra Kalundborg Sygehus. Var blevet "dårlig" i løbet af natten til en privat fest. Godt der var nogen, der er så fornuftige, at de fik hende sendt af sted. Har fået taget blodprøver, om der var kommet "noget" i hendes drinks, har endnu ikke hørt resultatet.

Ja, så sidder man her som forældre, og synes hun fortsat er en meget lille pige, som ikke bliver 18 i næste måned og som måske ikke er stærk nok til den store væmmelige verden, der desværre bliver mere og mere rå.

De kongelige

har jeg altid været meget, meget glad for. Hvorfor ved jeg ikke, sådan er det bare, og jeg er stolt af at indrømme det. Det er der mange der ikke vil/kan. Jeg indrømmer blankt, at jeg køber Billedbladet, ikke hver uge, men næsten. Da jeg arbejdede i lægehuset, var det jo ikke nødvendigt, at bruge penge på bladet, det er det nu, og derfor bliver det ikke hver uge det bliver købt. Frisørtiden bliver stort set altid lagt på en torsdag - derfor. Misforstå mig ikke - det er ikke så meget pga de 26 kr det koster - der er mere fordi jeg bladrer, læser det ikke, ser billeder i en ½ time, og så er bladet glemt, så hvad der er sparet er tjent. Det er nok også derfor jeg beskriver min blog som et fotoalbum/billedblad. Jeg elsker billeder, har altid gjort det. Kom lidt på afveje der.
Da jeg blev 50 fik jeg dette fotografi/billede af Dronningen.
Nu er det ikke min mening at fornærme nogen, men det var da godt nok én af de rigtig gode gaver jeg fik den dag. Det er signeret af fotografen him self, og er fra 1996. Tøsen, som foræredre mig det, havde det stående i et skab, hun havde fået det personligt AF fotografen. Hvordan kan man gøre sådan noget, sætte det væk i mørke?

Da Dronningen blev 60, var Jens og jeg inde og give hende en gave, vi blev interviewet til TV-avisen, da det var en speciel gave. Min svigerinde har siden hen påstået, at vi er skyld i at Dronningen har dårlige knæ, fordi hun "sparker" rundt med Prinsen i Fredensborg have, om vinteren. Det tror jeg nu ikke. Vi har også givet en bryllupsgave til Frederik og Mary, om de bruger deres gave - hmmmm - her må gættes. Men den vil jeg vise jer i et senere indlæg.Takkebrevene fra de kongelige er indrammet. Kald mig tosset - det er helt ok.

Det er godt

nok svært, at komme ud af sengen til morgen, når man ligger sammen med Stieg Larsson. Dejligt at læse ham igen. Det er jo et stykke tid siden, så der går lige nogle sider el. 50 inden man er helt inde i historien igen. For mig altså.

Men nu må jeg hellere komme igang med dagen, den er jo så smuk igen, billedet er fra i morges. Måske er det i dag, at der bliver lavet lidt i huset, Jens er hjemme - indtil videre. Sidste weekend var det jo bilen, som fik en omgang og forrige weekend, var han en tur i sommerhuset. Måske han vælger helt at holde fri denne weekend. Hmmmmmm, vi får se.

Til jer, som tænker, skal hun ikke snart selv ud på det store arbejdsmarked, så hun kan holde fri i weekenden. Det tænker jeg også selv, men der er desværre intet nyt, om det tillokkende lille eventuelle job på et bibliotek. Derfor er jeg begyndt at søge "rigtige" job, stille og roligt.

Hygge igen

Lige kommet ind af døren fra Saxo.com til kr. 125, det er billigt for en hel ny bog. Der skal læses igennem i weekenden og i morgen skal vi nyde denne:

Sikken en dag

Allerførst tillykke til kimen af vores kærlighed, den førstefødte, som i dag bliver 22. Dernæst tusind, tusind tak for alle de dejlige hilsner på forrige indlæg, "det varmer" som Dronningen siger.Solen skinner og det gjorde den også i går ;o)
Stille morgen med åbning af gaver, og der var mange. Havde jo for 14 dage siden, lagt en lille hint om datoen, på en andens blog og hvem fangede den: Anne. 1 uge før dagen, lå der brev: Må ikke åbnes før osv.Den yndigste lille broche, med dertil æske, gætter på det hele er hjemmelavet. Meget flot. Shappy havde også sendt: Kakao -ummmmm og bog fyldt med tillykkehilsner, den glæder jeg mig til at nærstudere. Fra Frankrig: Forklæde, viskestykke og grydelapper, gad vide, hvad der her hentydes til ;o) Fra tøsen: skøn glasskål til frugt. Fra Jens: 7 langstilkede roser og vin. Nu spørger Jette h nok, hvorfor 7, skulle du ikke have 6. Tusind tak til alle.Efter morgenmad og hyggesnak, gik tøsen og jeg en laaaaang tur, den samme som jeg gik forleden - lige så smuk. Har fået lov til at vise hende frem.Hjem og klæde om og hastigt ind til Glostrup, hvor sønnen får sin fødselsdagsgave, 2 nye fortænder, altså belægning. Da han endnu ikke kunne gå selv, gik han rundt i en lille vogn med sæde. Den tippede og hans mælketænder, skubbede sig op og ødelagde de blivende fortænder. Frygteligt. Men for dælen dag, hvor var han glad for sine 2 nye tænder.

Videre ind til København, hente Malene og på italiensk restaurant. Vi skulle prøvespise, om stedet leverede noget god mad, da vi har bestilt til Malenes 18-års fødselsdag i næste måned. Meget fin betjening og god mad. Afsted, afsted til Operaen. Sønnen står og fryser til højre i billedet

Det var en fantastisk oplevelse. Sikken en bygning, jamen altså det må I alle prøve - en gang. Forestillingen Hoffmann Eventyr, har Jens beskrevet noget så flot. Vil bare lige sige til Jens, at Nikolai havde lukket skjorte og jeg giver dig helt ret med hensyn til rivalen Lindorf. Meget sjældent at der bliver grinet til en opera, men den dans han udførte var så befriende skøn. Scenografien kunne jeg rigtig godt lide. Så den samme opera i 80'erne - den var kedelig - den her var forfriskende og spændende nytænkning.

Se venligst bort fra topmave og de 5 kg. formeget ;o)

Hjemme igen kl. 00:30 til en smuk, smuk, kæmpe, utrolig buket med tilhørende chokolade fra et cetera. Tænk at hun i sit roderi af dumme tanker og "hun burde tænke på sig selv - sku hun", har overskud til dette:

Det hører ingen steder hjemme, men for syv sytten da, hvor er jeg bare glad, den skal stornydes. Det blev en meget lang og smuk dag.