Det er så skønt

at være med til at starte noget helt nyt op, og se det lykkedes. Endelig er vores forenings hjemmeside, kommet ud til alverden. Og ikke så snart det skete, havde vores formand, en jublende glad mand i røret, han troede han var alene i verden, med dette statsstøttede problem.Efter 2 år, er vi ved at være lukket inde, og det går os mere og mere på. Så ét eller andet sted, kan det være bedøvende ligegyldigt, hvilken farve vi vælger til huset, der vil ikke være nogen der kan se huset :( Hvis I kender nogen, der kender nogen, som vil få glæde af, at kende til Foreningen mod læhegnschikane, kan der klikkes på navnet og hjemmetiden toner frem. Nu glæder det pressen, og det bliver altså godt nok spændende.

Swester kommer på besøg og bliver til i morgen, glæder mig vildt, og må hellere se at komme i gang med lidt rengøring.

Mod vest

løber 4 - 5 harer og leger, mod øst står et rådyr og spiser grene (desværre ikke tæt nok på os ;o), har set 3 havørne svæve i de varme luftstrømme, lige op over mit hoved, plukket 1,2 kg. brombær. Kl. er 19:55 og der er bare så stille, så stille. Har fjernet de visne valmuestængler og ærger mig over, at der ikke lige var lidt salatfrø. Kunne ha været godt, at lægge ned i den skønne muld nu. Og alligevel og på trods af alt dette, vil Jens flytte.
Der kommer et hus til salg nede i havnen, med den her udsigt:Det er ikke kommet på nettet endnu, så prisen må vi gætte på. Men håber inderligt det bliver solgt, inden vi overhovedet kommer til. Gider simpelthen ikke flytte igen, selvom vi har den nabo, som vi nu har. Vi tager lige en dag af gangen :D

Velkommen hjem

jo tak skal I ha, der har været varmt her også :D Desværre har vi ikke nogen, som kan træde til, med vanding inde i huset og pyt med det. Men udenfor, her var der genboer, som havde sagt ja til, at sørge for vand til tomaterne. Tror måske de ikke har haft tid til det, desværre, og så også pyt med det her. Tomaterne kommer sig måske, efter en ordenligt omgang vanding, ellers prøver vi bare igen til næste år ;o)

Én af ulemperne, ved ikke at blive boende samme sted, er at vi ikke kender nogen "godt nok", eller gør måske nok, men vil ikke belaste/forstyrre, bare fordi man tager 14 dage på ferie. Jens og jeg har boet 4 forskellige steder i vores ægteskab, og vi har ikke fortrudt én eneste flytning. Men naboerne fra Værløse, dem savner vi, i sådanne tilfælde. De ville desværre ikke flytte med :D

Men savnet var vi af Bøvs (lyder kælenavnet Pjevs), og jeg tør jo næsten ikke skrive det, men han har altså været alene hjemme - og HOLDT FEST. Han har sit helt eget kæmpeskur, med egen indgang, hvor alt var/er sørget for ham. Vi er nemlig af den overbevisning, at katte har det bedst, hvor de føler sig hjemme. Den ene fremmede kat efter den anden, drønede af sted, da vi kom. Og så skulle der nusses igennem for 14 dage. God weekend.

Siden vi flyttede

ind i dette lille dejlige hus, har Jens stået for græsslåningen hos naboen - altså hende på 82 - og hos os. Fordi: han opdagede, hun havde en helt ny lille havetraktorslåmaskine stående - aldrig brugt - så hvis nu jeg slår dit, må jeg så låne maskinen og slå mit.
Det har fungeret fint, indtil i forgårs, hvor der på hoveddøren hang en pose, med et langt brev og et par bukser.
"Hvis du har fjernet brædder eller andet, som jeg ikke tilsyneladende skal bruge fra hus og have, så beder jeg dig om at lægge det tilbage igen" og længere nede i teksten "Jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge dine bukser til Inger, så dem lægger jeg sammen med dette brev, tak for lån"
Jens har hjulpet hende med så meget, brugt vores brædder og mursten til at reparere hendes hus, for vi hjælper jo hinanden. Jeg var forleden aften, ovre og låne 200 g. mel og gav hende et par nye bukser (sad ikke rigtigt på mig), som hun blev lykkelig for: "Skal du ikke have penge for dem?". Nej det skal jeg da ikke, skønt at låne mel.I dag kører der en maskine rundt i vores have, vores maskine, for samarbejdet er desværre ophørt. Det ville Jens ikke stå model til, at blive anklaget for det ene og det andet (meget langt brev), og må indrømme, at jeg godt nok synes det var noget af en lussing.
Ved godt at man skal tage hensyn til ældre mennesker, det gør vi også, i den grad. Men når de bliver ondskabsfulde og jeg ved ikke hvad, så må vi altså sige fra. Desværre.
Jens har lige fået et skulderklap fra sit arbejde, de penge kører nu rundt og slår græs. Nøjjjjj, hvor kunne jeg godt have brugt dem på noget andet. Men så har vi jo kørt "gratis" i næsten 4 somre, så det går jo nok.

Der er et

gennembrud på vej for en helt ny forening."Foreningen for læhegnsramte" - whow, hvad siger I så? Det bliver godt nok spændende. Der skal snart være stiftende generalforsamling, men inden skulle vi gerne gøre opmærksom på, at der er ved at ske noget.

Vi skal derfor forsøge, at finde flere læhegnschikaneramte. Derfor, hvis du derude, kender nogen, der kender nogen, må de hjertensgerne sende mail til mig, så formidler jeg videre.

Hvis du så også lige kender én, som kunne have lyst til, at lave et logo til foreningen, jamen altså. Der er ingen penge i kassen, så det skal være ren fornøjelse, at lave det. Evt. noget med et lille hus, som overskygges af store sorte træer el. hvad ved jeg.

Nu vil jeg køre en tur ud i naturen, for jeg ved, der er nogen et par kilometer herfra, som er flyttet op på deres første sal, for at komme op over naboen nyplantede læhegn.

Kan I huske

dengang, hvor vi alle skulle ha en Melodica? Min var rød og er ikke eksisterende. I går kom sønnen hjem fra naboen (den søde), med ren nostalgi i munden.Melodierne sad fortsat i fingerne, kunne med det samme, spille "lille peter edderkop" og "mester jacob". Har da ikke været mere end 8 - 10 år dengang, hvor jeg fik min i julegave. Mine kusiner fik også en hver, så det må ha lydt skrækkeligt, når vi øvede os ;o) Det går fremad med vitrinen, bliver nok først færdig i næste weekend, men den ligner da snart en, som jeg kan få det dobbelte for. Måske skulle man overveje at sælge ;o) Nej, det går nok ikke. Der bruges den fedeste, lækreste, højglansede oliemaling. Det ER altså noget andet en det vandbaserede maling. Den her smyger sig om træet og lægger sig noget så smukt. Det er en fornøjelse, men også et meget langsommeligt arbejde. Men pyt, pyt, når det nok.

Uha - uha

det bliver stort det her, for vi bliver flere og flere. Har fået mail i dag: Vores nabo (som er landmand) er ved at plante læhegn, næsten hele vejen rundt om vores have samt foran en anden ejendom, der ligger op til hans mark. Jeg har læst din gode blog og kan se, at der desværre er andre mennesker i samme situation.

Billedet viser vores hus, hvor man lige kan ane de træer, som kommer op i 10 - 12 meters højde, direkte foran. Der er ingen grund til læhegn, for marken er ikke større end I kan se.
Der kom lynhurtigt svar fra M, som er ophavskvinden til en stiftende forening af chikaneramte husejere: Sender forslag rundt inden længe, til kampagnestrategi til vores kommende forenings stiftende generalforsamling. Sender samtidig et forslag til vedtægter, som vi jo skal have for at være en lovlig forening. Du hører fra mig i løbet af et par dage.

Whaw, siger jeg bare, og hvor jeg glæder mig. Tror virkelig det her bliver til noget, M skal have en rose:Hvis "chikaneramte læhegnsfolk" ikke har din interesse, bedes du se bort fra dette indlæg ;o)

Det kribler og krabler

for at komme i gang med at hjælpe og det kan ikke gå for langsomt ;o)
Har modtaget mail, hvor man næsten tænker - det løgn - er vi flere?

Jeg har lige fået tilsendt et link til din blog, vedrørende det grusomme læhegnsovergreb.
Jeg er i samme situation. Det er en lang og meget, meget grim historie, som også har været i TV2ØST. Jeg er blevet straffet med et 8 m. bredt "læhegn" langs med skellet hele vejen omkring grunden. Vi har udsigt til Præstø Fjord (et par år endnu), ellers har vi udsigt til skovbryn mod vest og nord. Naboen har plantet læhegn 50 meter fra skovbrynet - helt vildt!
Vi har kontaktet en advokat, som er specialist på området. Han har fundet en ganske interessant måde at tackle sagen på.

Men jeg skriver til dig, fordi jeg har kontakt med andre i samme situation, og planlægger at skrive en artikel til landets aviser om denne form for chikane. Må jeg bruge jer som eksempel? På sigt ville jeg gerne danne en forening for læhegnsramte, vil du være interesseret i at være med? Denne form for chikane er et grusomt og ondskabsfuldt overgreb.
Vi flyttede herud - jeg kalder det også mit paradis - og var lykkeligere end nogensinde før. Voksede sammen med skovbrynet og solnedgangen, og fattede ikke den skønhed, som vi dagligt gik rundt i, græd af taknemlighed og dyb glæde. Men der kom en slange ind i paradiset.
Vi lider under overgrebet, det er grusomt og opslidende, men jeg vil kæmpe for mit paradis. De juridiske odds er gode. Jeg håber inderligt at høre fra dig. Mange varme tanker fra MMåtte lige vende det hele med Jens, og har siden talt med M i telefonen. Jens vil ikke være med til mere, det gør for ondt og er opslidende. Men jeg vil og er i den grad glad for, at vi er flere, som vil og kan kæmpe. Billedet viser det læhegn, som vores nabo har plantet (mod syd) op af huset, og som kommer op i 10 - 12 meters højde. Til hvilken nytte?

At noget som

er så utilnærmelig, kan være så fløjsblødt, er helt fantastisk. Det er kaktussen, som er hentet hjem fra Amsterdam, der lige i øjeblikket beriger med den ene blomst efter den anden.
I går aftes fik vi uventet besøg, af en anden smuk blomst.
Hun var bare så glad, at hun måtte ringe og fortælle en masse i telefonen. "Nej, jeg kommer lige over", og det gjorde hun og talte i timer om projekter og hvor dejligt det hele var/er. Så kan man altså ikke blive andet end glad. Men hun vil altså ikke nævnes med navn, og I må helst ikke se hende (så luk venligst øjnene ;o) osv. - men det er vores skønne nabo på snart 82. Hun kommer ellers aldrig - går helst ikke uden for en dør. Hvorfor, må jeg høre hende om, en dag.

Et nyt kunstværk

er kommet til verden.
Forleden dag, var Jens ovre hos naboen, for at hjælpe til med, at ikke taget faldt ned. Der blev understøttet og sat en "ny" dør op, så der ikke kunne komme farlige folk, ind til den kære gamle kone på 82. Dagen efter så "døren" ud, som på billedet. Nu vil Jens forsøge, at beskytte med plexiglas el. bare et eller andet, så det kan blive bevaret.
Dagen i dag bliver til en tur til Amager, hvor vi henter Malene og kører videre op til Pinsefrokost i brormand nye sommerhus (billedet er taget af brormand). Glæder mig. Kan I ha en skøn søndag derude.