fredag den 29. januar 2010

Små gaver.




Nålepude, en lille gnom af resterne fra strømpestrikningen, og et overskydende hjerte. Måske nålefilter jeg et eller andet på hjertet, for jeg synes måske, det er lidt kedeligt, som det er.

Love Hearts mobile.




En lille mobile lavet af hjerter strikket efter opskrift fra tidligere indlæg. Nu filtet i vaskemaskine ved 40 grader, og derefter pyntet med lidt perler. Meget enkel mobile.

Sokker.




Vintertid er sokketid. Der er altid nogle, der fryser om tæerne, og normalt har jeg en del sokker på lager, men der er fuldstændig rippet for tiden.
Et par Røde, orange, pink i str. 4o, strikket af Qualitas sokke uld fra Grønhøj garn. Frække fyrige og lidt Valentines agtige.
Herudover et par blåmelerede til http://www.rokken.dk/
Der er altid nogle der har brug for sokker i denne tid, så jeg må lidt igang med varmestuestrikkeriet igen. Disse har ligget over noget tid, idet jeg var kommet til at skifte pinde på den anden sok, så den blev ½ cm mindre. Det er nu lavet om, og de kan komme videre.

mandag den 18. januar 2010

Hjerter.







Et lille hurtigt strikketøj er disse hjerter. Lidt tidligt, men jeg har tænkt at lave en hel kurv fuld inden Valentines dag.

De er strikket i Peru uld, og tanken er, at de skal filtes bagefter. Pt. tænker jeg lige over dette, idet jeg synes de er så fine som de er. Måske kan jeg lave både og?
Opskriften er frit tilgængelig via Ravelry.

Man strikker dem op fra bunden, og fortsætter med den ene halvdel. Der hæftes ender, og stoppes med uld. Herefter strikkes den anden halvdel, og det hele lukkes med maskesting, og de sidste ender hæftes.

lørdag den 16. januar 2010

Nålepuder.


Et par nålepuder i sort /hvid. Ikke lige mine favorit farver, men den hvide blev da sød, og de prikkede knapper løfter de tunge farver lidt.

Heldigvis er vi forskellige, og de kommer ikke til at fylde op her i huset. der er jo mange, der godt kan lide sort/hvidt.

Babysokker.


Et par restesokker i alpaca garn (Indiecita). Tanken var at strikke dem så store, at de kunne tåle at filtes let, men det går vist alligevel ikke. Så de må bare blive sådan som de er.
Opskriften er gratis fra:
De forhandler moskusuld m.m. Noget jeg gerne vil prøve at strikke af en dags tid.


mandag den 11. januar 2010

Mod vintertræthed.




Sneen fyger udenfor, det er bidende koldt, og der er kun hvide eller grå farver fremme, når man stikker snuden udenfor. Hvem husker ikke da vi som børn sneg os ind i Farmors syskrin på disse dage, og tog alle knapperne op, lagde dem i mønstre, og lavede systemer, talte dem og hvad vi ellers kunne finde på. Jeg er sikker på, der er mange af jer andre, der har gjort det samme på sådanne kolde grå dage.
Farmor er for længst væk, men noget er hængt ved og stadig det samme, eller skal jeg sige, har udviklet sig lidt: Jeg så pludselig mit spisebord dækket med alverdens garnnøgler, og der sad jeg så og rokerede, vendte, talte og lavede farvekombinationer nøjagtig som i gamle dage. jeg synes, det er lidt sjovt at tænke på at jeg måske har øvet mig rigtig meget på dette som barn, og at det fortsætter i ny forklædning.
Min søster og jeg har længe talt om at gå igang med at hækle lapper til en eller anden form for tæpper. Nu tror jeg der er ved at tegne sig noget, om ikke så er jeg da ved at arbejde mig ind på farverne.


Man kan da kun blive glad af at se på de skønne farver.

Gnomerun.







Julens små gnomer har ligget i en kurv, hvor man ikke rigtig kunne se hver enkelt. Jeg synes jo der skulle laves et særligt billede, nu hvor jeg har rundet gnom nr.100.
Det blev til dette lille billede. Når man får det lidt på afstand ligner det næsten en slange eller drage med alle de små takkede huer. Sjov effekt og ikke noget, jeg havde regnet ud på forhånd.
Der har været en formidabel overvældende interesse netop for dette billede på Ravelry. Jeg har fået så mange søde mails og henvendelser, at jeg næsten ikke kan nå at svare dem alle, men der skal nok komme svar, så hav tålmodighed.

Flere nålepuder.







Det er næsten ved at blive en mani. Man kan ikke stoppe igen, der er altid lige en farvekombination, der skal prøves.
De er givet til Rokken.



onsdag den 6. januar 2010

Nålepuder.







Godt nytår til alle jer der følger med på bloggen her. Håber I får et godt og udfordrende tekstilt år.
Selv tyvstartede jeg sammen med min søster i juledagene med at strikke og hækle lidt.

Først lavede jeg lidt gnomer, og sørme om ikke jeg rundede nr. 100. Ja, det var jo nærmest jubilæum, og vi blev enige om, at det måtte fejres, så 3 januar åbnede vi champagnen og skålede for gnom nr.100. Jeg ejer selv kun een af dem, så der må jo sidde mange ude i det ganske land med sådan en lille lommefyr. Tænk hvis man vidste, hvor de rejste hen?
Herefter fandt jeg bomuldsgarnet frem eller rettere resterne, for jeg har vist ikke strikket meget i bomuld de sidste par år.
Sidste år fik jeg en nålepude af min søster. Det er den gule/orange. Det er en ret god model, og nem at have med rundt i tasker og på bordene. Hun har hæklet en del, og fundet vejledning på bloggen: http://www.slagtenhelligko.dk/
Der er en god vejledning. Jeg har lavet lidt om på opskriften, men i det store hele er det sådan de er lavet.
Halvdelen går til http://www.rokken3.dk
De har lige åbnet en lille netbutik, hvor man kan købe diverse arbejder doneret af medlemmerne. Alle indtægter går til det sociale arbejde med at hjælpe hjemløse, krisecentre og andre udsatte grupper. De får også 15 gnomer til deres butik.
Billederne af gnomerne kommer senere, da fotografen endnu ikke har været der.