tirsdag den 25. november 2008
Swallowtail Nr. 3.
Denne gang blev dette skønne sjal strikket til min arbejdskollega, der bliver 50 år. Hun strikker ikke selv, elsker pink og feminine sager, så jeg håber sjalet vækker lykke.
Der er brugt Garnstudios Drops Alpaca. Ca. 4 nøgler på pinde 3½.
Målene er for det udspændte sjal ca. 200 cm x 90 cm.
Strikketiden har ca været 10 dage. Næsten spredt over for lang, så man mister flowet i strikningen.
Selv elsker jeg dette sjal af Evelyn Clark, og det er specielt "Lily of the valley" borten, jeg synes giver sjalet karakter. Disse liljekonvaller er bare så smukke, men noget bøvl at lave.
Jeg fandt lige et par stykker med liljekonval sæbe. Dem må hun jo have med i pakken.
fredag den 14. november 2008
Fødselsdags tøj.
En lille piget lyserød spencer til en rigtig prinsesse Freya, der bliver 4 år d. 29. nov.
Modellen er fra "Ingelise" nr. 6, 2003, og stoffet er bæk og bølge fra vores lokale stofbutik her i Middelfart. De forhandler kun stoffer, der er nye. Dvs. intet salg af stoffer, der er mere ned 1 - 1½ år siden, det kom på markedet.
lørdag den 1. november 2008
Syngende engel.
Vævede juletræer.
Så er det tid at tænke lidt på julen - ihvertfald hvis der skal være hjemmelavede gaver og pynt.
Jeg har vævet små juletræer på båndvæven med rester af hør og bomuldsgarner. Islættet er dels hørgarn og lavendel stængler. Der er brugt friske lavendel stængler, og det duftede himmelsk mens jeg vævede.
Når træet har den størrelse det skal være, afsluttes med islætsgarnet, og man lader enden af garnet være, så der bliver noget at hænge op med.
Forneden og foroven klippes af og frynserne udgør bund og top.
Husk at holde godt fast i alle trend trådene inden du klipper. Bind herefter en knude på trenden og væv næste juletræ.
Klip lavendelgrenene skråt af.
En nem lille sag. Man kan nemt lave en 8 - 10 stk på en aften.

Abonner på:
Opslag (Atom)