mandag den 28. juli 2008

Swallowtail sjal.




Swallowtail /svalehale sjal. Et meget hurtig strikket lace sjal af Evelyn Clark. Sjalet er beregnet til at tage på når jeg cykler, så det er strikket af meget tyndt kamgarn på p. 3. Det må ikke fylde for meget og ikke være for varmt, så det er perfekt.


Jeg vil strikke et større sjal. Det er et rigtig flot mønster men meget kedeligt at strikke, hvis det da ikke lige var for borten med liljerne (Lily of the valley). Der er ikke mange udfordringer i mønsteret som sådan, hvis man har lidt kendskab til at "læse" diagrammer.

tirsdag den 15. juli 2008

Pretty as a Peacock.







D. 23/6 startede jeg på et sjal kaldet "Pretty as a Peacock". Mønsteret er et lace - mønster og mit første projekt af den slags.




Selve sjalet er som fjerpragten på påfuglens hale, når den er slået ud. Egentlig ville jeg gerne have strikket det i petrol Alpaca Silk fra Hjertegarn, men Ho Strik havde ikke nok garn, og jeg lod Jane vælge en farve der var nok af. Det blev en lysere grøn. Garnet er fantastisk. Det er så nemt at strikke jævnt i, og strikker næsten sig selv af pinden. Ved håndvask bliver garnet så blødt så blødt. Det må ikke maskinvaskes!


Jeg har strikket på p. 3½, og der er gået 6½ nøgle garn til.


Strikketiden var tre uger.


Det var et dejligt strikketøj - ikke een eneste gang var det trivielt og kedeligt. Der var nye udfordringer hele vejen igennem.




Jeg har haft en lille KAL med Julie fra Ringsted (Webstrikker). Hun strikkede i samme farve og kvalitet som mig, og i skrivende stund ved jeg ikke hvordan det går hende?




Det er helt sikkert et sjal, jeg kommer til at strikke flere af.






Rattlesnake Creek Socks.


D. 1.juli blev det tredie sokkemønster i SKP2008 frigivet. Det var denne gang et sokkemønster med snoninger, der skulle strikkes. Man måtte selv vælge om der skulle snoninger på foden. Det var obligatorisk på skaftet.

Strømperne er strikket i Sock wool fra B.C. garn. Der er brugt to ngl til str 40.

Mønsteret var enkelt.
Det tog en dag at strikke.