En lille Vintergække pige til en kollega. Hun skal have den i fødselsdagsgave sammen med lidt vintergækker.
Dukken er en klassisk Waldorf stå dukke, uden bund og med uld som fyld. Den er strikket i Økologisk bomuld købt på tilbud i Netto, og med den lille stilk i hatten af grønt hør.
Der er ingen opskrift. Bare slået op, og strikket som jeg synes, det skulle være. Den færdige dukke er måske en smule for høj, men pyt. Det kan laves om ved den næste.
Der er strikket en krop og udenpå er der strikket en kappe af tre kronblade, som har fået lidt grønt broderi.
Håret er mohair krøller, og armene er piberensere, der er viklet uld omkring og beklædt med trikot. Armene er løse, så de kan vippes op og ned, eller sættes sammen, hvis man vil have det.
Strikketiden er 2 dage incl. montering.