Spring til indhold

Kæmpegran

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kæmpegran
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
KlassePinopsida (Nåletræ-klassen)
OrdenPinales (Gran-ordenen)
FamiliePinaceae (Gran-familien)
SlægtAbies (Ædelgran)
ArtA. grandis
Videnskabeligt artsnavn
Abies grandis
(Douglas ex D. Don) Lindl., 1833
Hjælp til læsning af taksobokse

Kæmpegran (Abies grandis), også kæmpe-gran, kæmpe-ædelgran eller grandis, er et op til 90 meter højt, stedsegrønt nåletræ med en vækst, som først er smalt kegleformet, men som senere bliver mere uregelmæssig og udspærret. Træet er i Danmark almindeligt plantet i parker, haver og pyntegrøntkulturer. Det bliver i Danmark op til 45 m højt.

Grenene sidder vandret udspærret i tydeligt adskilte kranse. Barken er først olivendrøn og beklædt med fine hår, men i løbet af et års tid bliver den gråligt rødbrun. Lidt ældre grene har en gråbrun bark med tydelige, ophovnede harpiksblærer. Gamle grene og stammer får efterhånden en mørkegrå bark, som sprækker op i små firkanter.

Knopperne er små og delvist skjult af nåle. De er ægformede til cylindriske og mørkt rødviolette, beklædt med hvid harpiks. Nålene sidder i et meget fladt, kamagtigt skud. De har en dybt furet, mørkegrøn overside og en let indrullet underside med to hvide striber. De hanlige blomster er samlet i små, røde og harpiksklædte stande, som sidder øverst i kronen, mens de hunlige findes i cylindriske stande, der først er lysegrønne, senere rødbrune og til sidst (som modne kogler) brune. De vingede frø sidder to og to på hvert kogleskæl.

Rodnettet er forholdsvist svagt, og træet kan let væltes i storm. Nålene og harpiksblærerne dufter af appelsin, når de bliver ødelagt.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 45 x 15 m (100 x 20 cm/år). Disse mål kan fx anvendes, når arten udplantes.

Kæmpegran er hjemmehørende i det vestlige Nordamerika, men er senere plantet mange steder i verden. I Danmark ret almindeligt plantet, især i hede- og klitplantager.

På Mount Olympus i Olympus National Park, Washington, USA, findes artenregnrige bjerge ud mod Stillehavet, men også længere indad i landet sammen med bl.a. fjerbregne, hindbær, kambregne, linnæa, Alnus rhombifolia (en art af el), amerikansk tørst, busket bjergte, canadisk hasselurt, douglasgran, kæmpeløn, kæmpethuja, Oxalis oregana (en art af surkløver), Tiarella trifoliata (en art af skumblomst), tornpanax, vestamerikansk hemlock, vestamerikansk mahonie, vestamerikansk taks og vin-løn.[1]

Kæmpegran hører til blandt de sundeste danske nåletræer, men er ikke fuldt vindfør eller stormfast. Kæmpegran har den højeste tilvækst i vedmasse blandt danske træer, men tilvæksten er så hurtig at vedkvaliteten er ringere end hos mange andre nåletræer.


Søsterprojekter med yderligere information:



Kilder/Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]