lørdag den 28. juli 2012
Chokerende oplevelse
Det var meningen jeg skulle lave et indlæg om vores tur til Frilandsmuseet, men jeg har idag haft en chokerende oplevelse, så jeg kan ikke lige samle mig om det indlæg!
Jeg var med min datter og barnebarn ude i deres kolonihave og pludselig hoppede en stor hund over havelågen og ud på stien hvor vi var og overfaldt min lille papillon Genie.
Hunden væltede først mit lille barnebarn og bagefter bed den Genie i ryggen og rystede hende.
Vi kørte straks til dyrlægen og hun har fået noget smertestillende og antibiotika og renset sår. Jeg kan først få hende røntgenfotograferet på mandag, fordi det er kontant betaling når man kommer i weekenden og det ville koste i omegnen af 5000 kr. pga weekend tillæg, og så mange penge har jeg ikke. Dyrlægen mente at hun måske godt kunne vente til mandag. Jeg skal bare ringe hvis hun får det værre eller der bliver noget med vejrtrækningen.
Genie ligger bare og jeg kan se hun har det dårligt, men jeg håber det bedste og jeg fik noget smertestillende med hjem.
Det var en rigtig skrækkelig oplevelse og mit lille barnebarn skreg af rædsel da han så den store hund bide og ruske Genie. Han var med til dyrlægen og så at Genie blev behandlet, så han kunne se at det nok skal gå godt.
Vi har efterfølgende været nede hos vedkommende som har hunden og han var meget bekymret for lille Genie. Den store hund er forsikret, så dyrlægeregningen kan blive betalt. Min datter lagde ud for den forløbige undersøgelse og det var næsten 1500 kr.
Sikke en dag!
Rita
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Huff og huff! stakkars din lille venn,
Og stakkars dere, har opplevd det samme selv, med min lille hund.
Det gikk heldigvis godt den gang.
Selv om den store hundens eier var ein tosk og brydde seg ikke, den gangen det hente meg.
Håper din lille Genie blir fort bra igjen.
Klem,
Hej Rita -
Allerførst: GOD BEDRING med din søde, lille hund! Sikke en forskrækkelse for jer alle - og stakkels lille Genie! Håber hun har det bedre i dag, og at hun kommer sig helt ovenpå den barske tur!
Tænker... ejeren af den store hund har vel også en forsikring. Kunne DEN ikke ha' betalt for dyrlægen her i weekenden? Ellers skulle han selv ha' gjort det - det ville kun være rimeligt!
Dernæst: TAK for din søde hilsen på min blog (ang. vores kommende hundhvalp). Der var desværre ikke noget link ved dit navn, MEN(!) helt tilfældigt faldt jeg så lige nu over dit navn på Claus Dalby's blog. Det blev jeg rigtig glad for, så jeg kunne kigge forbi din blog også.
Jeg vil følge med her på sidelinjen, og håber at høre godt nyt om Genie!
*SMIL* fra Lisbet
Hej Rita
Puha.. For en grim oplevelse, håber så meget at Genie får det godt igen.
Det er bare ikke i orden, når en hund går løs.
Han kan risikere en bøde på op til 10.000 kr for at lade hans hund gå uden snor.
Da jeg var 15 år gammel blev jeg bidt af en stor schæfer, som bed sig fast i mit lår og ikke ville slippe igen, først da en skolekammerat kom løbende og hev begge hundens bagben fra hinanden, slap den mit lår.
Men der havde den også bidt næste 4 cm ind i mit lår og efterladt et stort kødsår.
Måtte i gips i 6 uger og på sygehuset hver anden dag for dat få det renset, så der ikke gik betændelse i såret.
Så jeg har siden været så bange for fremmede hunde, især de store.
Selv min søns Amstaff, har jeg været bange for i næste tre år, nu har jeg vænnet mig til hende og hun er den dejligste hund.
Vi har en forsikring på vores Bølle , den koster 1200 kr om året og dækker dyrlæge regninger op til 10.000 kr pr. gang.
Har nemlig en nabo, som lige har måtte betale 10.000 kr for at få opereret et stykke af en tennisbold ud af tarmen på hendes hund.( Det er fuldstændig vanvittig med sådan nogen regninger)
Så hun har tegnet sin nu...
Det blev et længere indlæg, håber det er okay:-)
Ønsker dig en god dag og håber Genie snart er på højkant igen.
Knus Susi
Uff, det hørtes ikke bra ut. Håper det går bedre med den søte, lille hunden.
Så morsomt at du likte grønnfargen jeg har brukt ;-) Jeg synes også den er veldig fin. Jeg er ikke sikker på koden på fargen (malingspannet står i Halvardhuset), men...jeg skal undersøke litt. Jeg fikk koden av en venninne, så jeg skal høre med henne - så kommer jeg tilbake til deg så fort jeg vet noe mer ;-)
Ha en super tirsdag!
Men vilken otäck händelse, man blir helt chockad och förstår hur rädda ni blev.
Vilken tur ändå att det gick bra med ditt barnbarn, att hon inte gjorde sig illa.
Det är sådana händelser som ofta gör att hundar blir ilskan på andra. Jag förstår inte att hundägare till elaka hundar inte har dem under fullständig kontroll.
Bra ändå att det hela kanske kan gå på dennes försäkring.
Stackars Genie, det gjorde säkert ont och hon måtte ha blivit chockad hon också. Hoppas allt är bra med henne!
Varm kram till er!
Cia
Hvordan går det med hunden???
Det ville være rigtig heligt med en opdatering, så vi ved, at hun - forhåbentlig - er kommet sig over overfaldet!
*SMIL* og go' weekend fra Lisbet
Send en kommentar