Viser opslag med etiketten Diverse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Diverse. Vis alle opslag

søndag den 11. november 2012

Tilbage på bloggen

Til mine læsere vil jeg gerne undskylde, at jeg ikke har været her længe og ikke gav besked i forvejen. Nogen gange vil tingene bare ikke, at man har overskuddet til at udtrykke sig på skrift. Jeg har det godt nu og min hund Genie, som blev bidt af en chæferhund, har det også fint. Hun fik behandling hos dyrlægen og kom sig hurtigt. Jeg har dog været lidt inde og kigge hos jer andre og har dermed fulgt lidt med alligevel. Jeg vil prøve at holde min blog a'jour og vise lidt nyt fra min verden.
Billederne er fra en vidunderlig skovtur den 30 september i år. Med dem vil jeg ønske jer alle en god ny uge og på gensyn. Knus fra Rita

tirsdag den 31. juli 2012

Problemer med at logge ind

Er der andre end mig som har problemer med at logge ind. Den øverste linie bliver skraveret og så står der, at min blogger-adresse er blokeret. Jeg er nødt til at slukke computeren og så skynde mig at åbne for blogger for at nå ind. Lige nu lykkedes det og jeg vil blive rigtig glad hvis en eller anden ved hvad jeg skal gøre ved problemet! Det er når min side er fremme og jeg skal logge ind på min egen blog øverst i højre hjørne, så er hele linien skraveret og når jeg peger med musen, står der at den er blokeret! Kram fra Rita

fredag den 27. juli 2012

Livstegn fra mig!

Jeg er tilbage på min blog! Jeg har ikke skrevet herinde længe - mit helbred og manglende energi har gjort, at jeg ikke har haft overskud. Jeg har været inde og kigge lidt på jeres andres blogge engang imellem og også kommenteret lidt, men mere er det ikke blevet til. Nu er jeg imidlertid tilbage og jeg håber, jeg kan holde energien lidt oppe nu. Jeg har brug for den inspiration jeg får af at kigge ind hos jer andre. Jeg håber, at jeg kan give jer, som kigger ind til mig, lidt glæde og inspiration. Jeg laver ikke noget indlæg med billeder nu, men i onsdags var jeg med min datter og barnebarn på Frilandsmuseet i Lyngby og det er en oplevelse med masser af inspiration, som jeg gerne vil dele med jer. Nu er klokken mange og jeg vil slutte - men vender tilbage! Rigtig god weekend til jer alle Kram Rita

torsdag den 19. april 2012

Ny gammel sofa

Der er sket rigtig meget de sidste 1½ måned her i huset. Den 15 marts flyttede min yngste datter hjemmefra og jeg har nu huset helt alene. Hun er blevet 19 år og synes det var tid til at prøve om vingerne kan bære. Hun har fået en 2 værelses lejlighed 100 m i fugleflugtslinie herfra og det går rigtig fint!
Jeg har i den anledning flyttet lidt rundt på indretningen her. Hun havde det lille værelse mod haven og det har jeg snuppet. Samtidig har jeg ryddet op på min repos (det var nærmest opbevaring af kasser og rod) og flyttet mit tv derop. Nu er mit gamle værelse blevet til opbevaring. Det er meningen, det skal være syværelse og min computer står derinde. Det fungerer fint, men jeg tror mit tv på et tidspunkt kommer ned i stuen igen, for ellers bruger jeg slet ikke stue-etagen og det er jo dumt. I slutningen af marts fik jeg også en "ny" gammel sofa, så den hvide sofa måtte bare lade livet. Den var efterhånden ikke pæn mere, for jeg har 2 katte der har kradset den i stykker og den var heller ikke nem at vaske ren mere, for beskidte dyrepoter!

Den gamle sofa

Den nye sofa


Jeg har valgt at have et tæppe på, for at kattene ikke skal ødelægge den! Det er lidt ærgeligt, men sådan må det være indtil videre.

Jeg vil senere vise billeder fra min repos/tv-stue.

For 2 uger siden blev der sat stillads op omkring huset her, fordi vi skal have nyt tag. Det er et værre roderi og larm, og jeg kan ikke rigtig bruge min have. Man ved ikke hvornår man får et eller andet i hovedet, så jeg glæder mig til det bliver færdigt. Der går nok en måneds tid mere med det, for nabohuset i forlængelse af den række jeg bor i, skal også have tag og så skal stilladset være inde hos mig også. Desværre!
Men så har jeg jo så meget mere anledning til at få ryddet mit rodeværelse op og få det lavet til mit omtalte syværelse.
Den 15 maj har jeg boet her 1 år og jeg har sat datoen som dead-line for at få ryddet op i kasser og rod!
Håber jeg når det!

Kram Rita

tirsdag den 6. marts 2012

Hjernerystelse

Jeg kommer nok til at være væk fra bloggen i hvert fald en lille uges tid.
Der skete det, at jeg søndag aften var ude at gå aftentur med min hund og på et tidspunkt faldt jeg for ikke at komme til at træde på hende. Jeg nåede ikke at tage ordentligt fra med hænderne, så jeg faldt direkte ned på asfalten med mit ansigt. Det blev sort i et splitsekund og jeg kunne hverken sanse eller samle. Jeg kom på skadestue og fik konstateret hjernerystelse og så har jeg også sår i hele mit ansigt. Hævelsen er ved at fortage sig lidt, men min næse var dobbelt så stor som den plejer og mine læber ligeså. Jeg hakkede overtænderne igennem underlæben og kan stadig ikke bide tænderne sammen, så al mad skal blendes. Det snurrer vildt i tænderne og i næsen. På grund af hjernerystelsen skal jeg holde mig lidt fra computer, tv og læse, så derfor bliver der lidt stille herfra!
Jeg vil ønske alle en god uge og pas nu på hvor i går!
Knus fra Rita

søndag den 29. januar 2012

Nyt udseende igen

Nu har jeg ændret på min blog igen. Jeg har ændret lidt på sideopsætningen, så jeg synes den er nemmere at overskue. Jeg har også fjernet baggrunden. Min computer hører ikke til de nyeste og jeg synes den var en hel krig om at åbne hver gang. Tænkte at det kunne hjælpe, at der ikke var så mange indstillinger den skal åbne hver gang. Så har jeg også bare ryddet op på bloggen, men det gør jeg nu jævnligt alligevel.
Jeg vil ønske alle en dejlig ny uge!
Knus fra Rita

tirsdag den 17. januar 2012

Award til 5 bloggere

Nu har jeg besluttet mig for, hvem jeg vil give

award til


Katarína fra Slovakiet har en blog med håndarbejde, bl.a. patchwork, applikerede tæpper og dukker. Den er utroligt flot og jeg bliver meget inspireret af de ting hun laver. Det kan anbefales at kigge ind.
Bloggen hedder Môj ružový vesmír...


Tina fra Danmark syr, bager og indretter. Man bliver glad af alle de smukke ting Tina syr og alle de dejlige farver i hendes hjem. Igen kan jeg anbefale at kigge ind og blive inspireret.
Bloggen hedder Lulufant


Mette fra Danmark skriver om alt muligt, men især om at strikke, hækle og sy. Mette har mange tips, tricks og opskrifter. Meget inspirerende og værd at kigge ind.
Bloggen hedder kokholmsk


Tine fra Danmark har en blog om kreativitet og fransk boligstil. Tine bager, syr, indretter og sætter møbler i stand. Igen en meget inspirerende blog.
Bloggen hedder Velkommen til MilleVanille



Den sidste blog er fra Norge og handler om interiør og indretning. Der er utroligt mange flotte og inspirerende billeder fra hendes hjem. Lyst og smukt!
Bloggen hedder Sommerhuset i bakken



Jeg håber alle fem vil tage imod awarden og at rigtig mange vil følge deres blogs og blive inspireret.
Jeg ønsker alle en dejlig dag!

Knus fra Rita

mandag den 16. januar 2012

Jeg har fået en Award


Jeg har fået en "Liebster Blog" award af Ellen fra Norge. Ellen har den flotte blog Roser og Patina. Jeg er rigtig glad og overrasket over den anerkendelse Ellen giver min blog og jeg skal nu finde 5 personer, som skal have den samme anerkendelse af mig!
Jeg har ikke haft min blog ret længe, men jeg har allerede set rigtig mange blogs og de er bare så fine allesammen.
Da jeg trådte ind i blogverden var jeg som udgangspunkt "bare" nysgerrig. Jeg har altid godt kunne lide at se andres bud på hvordan man nu indretter sig, men jeg blev overrasket over hvor meget det giver mig i hverdagen at give og få respons på det man laver.
Nu vil jeg kigge blogs igennem og finde de 5, som skal have en award af mig. Jeg har været på nettet og læse om reglerne, for det kendte jeg ikke rigtig noget til før. Tror nok jeg har styr på det nu.
Endnu engang tak til dig Ellen.
Jeg ønsker alle en dejlig dag
Knus fra Rita

søndag den 11. december 2011

Lady og Vagabonden



Lady og Vagabonden har fulgt mig igennem tykt og tyndt de sidste 13-14 år. Jeg synes de er så søde de små porcelænsfigurer, men jeg mangler en af Vaks. Ham har jeg aldrig kunnet finde nogen steder. Hvis nogen ved hvor jeg købe ham, vil jeg blive glad for at få det at vide. De små hvalpe er ca. 1-2 cm høje, så Vaks skal gerne være i samme størrelsesorden. Nedenunder er der nogen sjove nisser i porcelæn.
Hav en god adventssøndag allesammen!

fredag den 9. december 2011

Som vinden blæser

Er der forøvrigt nogen som ved noget om klokken i indlæggene? Når jeg udgiver et indlæg, så kommer der et helt andet klokkeslæt end det, det i virkeligheden er. Uret går som vinden blæser og det siger jo ikke så lidt her i dag. Det indlæg jeg udgav sent i går, det har pludselig ændret sig til kl 08:54.
Det er nok ikke så vigtigt, men et irritationsmoment alligevel. Nå, men det var den gå-tur med hunden. Jeg slipper jo ikke for at komme ud i det møg-vejr.
Vindblæst hilsen fra Rita

Begynder vanskeligheder

Sikke dog et stormvejr i nat og formiddag. Det er vel nok godt at husene er hule!
Jeg har prøvet at sætte billeder ind i mit indlæg, men der sker bare ikke det mindste. Men jeg synes jeg er godt i gang ellers, så jeg skal nok hitte ud af det på et tidspunkt.
Nu er det tid at komme ud og lufte den lille hund, så jeg vil ønske jer alle en dejlig aften.
Hilsen Rita

torsdag den 8. december 2011

På vej

Nu er jeg godt i gang med at lave min blog. Det er jo lige det med at finde ud af, hvordan det hele virker. Jeg har ikke prøvet det før, så jeg er en ren novice.
Jeg har fået lagt nogle billeder ind fra min stue og et af min lille hund. Derudover har jeg prøvet at installere forskellige funktioner på siden, men det er ikke blevet til så meget endnu. Øvelse gør mester, så jeg må jo bare klø på!

Godnat til jer alle