Ventet med længsel
Vi har sikkert allesammen prøvet at købe et lille eksemplar af et træ eller en busk og samtidig fået at vide, at der kan gå mange år, før planten blomstrer. Så går man år efter år og studerer de nye skud - og piller måske lidt i dækbladene - i forventning om, at der kunne være blomster på vej. Sådan har vi - det er dog kun mig, der piller - haft det med vores lille hjultræ/ trochodendron aralioides, og i år blev nysgerrigheden belønnet, idet der er blomster i de fleste nye skud. Samtidig er de nye blade så fine og iøjnefaldende, at de egentlig godt kan illudere blomster. Den samme oplevelse har vi haft med duetræet/ davidia involucrata, som for 6-7 år siden havde de første få blomster, hvorefter den er begyndt at blomstrere mere og mere for hvert år, der er gået. Træet er fyldt med blomster i år, og de ses allerbedst, når man står inde under træet og kigger op i kronen. I torsdags ville jeg have lavet et indlæg; men Blogger nægtede at uploade billeder, og uden billeder intet indlæg.