De seks deltagende nationer spillede først i to grupper med tre hold. De to gruppevindere gik videre til VM-finalen, mens de to toere gik videre til bronzekampen. De to gruppetreere spillede om 5.pladsen.
Sverige blev verdensmester på hjemmebane ved at slå de forsvarende verdensmestre fra Tyskland i finalen. Bronzen gik til Tjekkoslovakiet, der slog Schweiz i bronzekampen. Danmark besatte 5.pladsen med en sejr over Frankrig i placeringskampen.
Slutrunden havde plads til seks hold, og Sverige var direkte kvalificeret som værtsland. Det efterlod fem ledige pladser, som ti hold spillede om i kvalifikationen. De ti hold blev parret i fem playoff-opgør, der hver blev afgjort i én kamp. De fem vindere gik videre til slutrunden. Kampene blev spillet i perioden 28. november – 13. december1953.