Mesterskabet blev vundet af Rusland, som i finalen besejrede værtslandet Ungarn med 29-27. Bronzemedaljerne gik til Tyskland, som vandt 26-22 over Spanien i bronzekampen. Sejren var Ruslands anden ved junior-VM for kvinder – den første titel kom i hus i 1993.
De 20 hold spillede i den indledende runde i fire grupper med fem hold. Hver gruppe spillede en enkelturnering alle-mod-alle, og de tre bedst placerede hold i hver gruppe gik videre til hovedrunden om placeringerne 1-12, mens firerne og femmerne gik videre til placeringskampene om 13.- til 20.-pladsen.
De tolv hold, som endte på første-, anden- eller tredjepladsen i grupperne i den indledende runde, spillede i hovedrunden om 1.- til 12.-pladsen. Holdene blev inddelt i to nye grupper med seks hold. De seks hold fra gruppe A og B blev samlet i gruppe M I, mens holdene fra gruppe C og D samledes i gruppe M II. I hver gruppe spillede holdene en enkeltturnering alle-mod-alle, bortset fra at resultater af indbyrdes opgør mellem hold fra samme indledende gruppe blev overført til hovedrunden, så holdene ikke skulle mødes igen. Vinderne og toerne i de to grupper gik videre til semifinalerne. Treerne gik videre til placeringskampen om 5.-pladsen, firerne spillede videre i kampen om 7.-pladsen, femmerne i kampen om 9.-pladsen, mens sekserne måtte tage til takke med at spille om 11.-pladsen.
De otte hold, som endte på fjerde- eller femtepladsen i grupperne i den indledende runde, spillede i placeringsrunden om 13.- til 20.-pladsen. Holdene blev inddelt i to nye grupper med fire hold. Vinderne af de to grupper gik videre til placeringskampen om 13.-pladsen, toerne spillede videre i kampen om 15.-pladsen, treerne i kampen om 17.-pladsen, mens firerne måtte tage til takke med at spille om 19.-pladsen.