Vårfladbælg

Vårfladbælg
Vårfladbælg
	Foto: Pleple
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse	Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden	Fabales (Ærteblomst-ordenen)
Familie	Fabaceae (Ærteblomst-familien)
Slægt	Lathyrus (Fladbælg)
Art	L. vernus
Videnskabeligt artsnavn
	Lathyrus vernus; (L.) Bernh.
	Hjælp til læsning af taksobokse

Vårfladbælg (Lathyrus vernus), ofte skrevet vår-fladbælg, er en 20-40 cm høj, opret urt, der vokser i løvskove. Planten har samliv med kvælstofsamlende bakterier, som den huser i knolde på rødderne. Den anvendes i haver.

Beskrivelse

Vårfladbælg er en flerårig urt med en opret og tæt, busket vækst. Stænglerne er ugrenede og furede, og de bærer spredte, uligefinnede blade. Småbladene er ægformde og helrandede med en tornagtig spids. Over- og undersiderne er hårløse og græsgrønne. Bladenes fodflige er lancetformede eller smalt ovale med hel rand.

Blomstringen sker i april-maj, hvor man finder blomsterne siddende 5-7 sammen i endestillede klaser. Den enkelte blomst er uregelmæssig (men formet som en typisk ærteblomst) og rød-violet. Frugterne er flade bælge.

Rodnettet består hos den unge plante af en kraftig pælerod med grove siderødder. Senere udvikler planten et netværk af jordstængler, som bærer grove trævlerødder. Planten har samliv med kvælstofsamlende bakterier, som den huser i knolde på rødderne.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,35 x 0,50 m (35 x 5 cm/år).

Voksested

**Indikatorværdier**
Vårfladbælg
L = 4	T = 6	K = 4	F = 5	R = 8	N = 4

Vårfladbælg er udbredt i Kaukasus, Lilleasien og det meste af Europa. Den findes spredt på Øerne og i Østjylland og regnes for sjælden eller meget sjælden i resten af Danmark. Arten er knyttet til lyse skove med varm, tør og kalkrig bund.

Hadýbakkerne er et naturområde nordøst for Brno, som ligger i 423 m højde. Undergrunden består af kalsten, der er omdannet til karst. Her mødes plantesamfundene fra de hercyniske, karpatiske og pannoniske økoregioner, hvad der giver en forhøjet biodiversitet, og her findes arten sammen med bl.a. alm. bingelurt, alm. hvidtjørn, liguster, bakkestilkaks, bjergstenfrø, Centaurea triumfettii (en knopurt-art), Dactylis polygama (en hundegræs-art), duneg, hvid diktam, håret alant, håret viol, kirsebærkornel, opret galtetand, stinkende storkenæb, tarmvridrøn, æblerose og ædelkortlæbe.^[1]

Anvendelse

Vårfladbælg bruges som haveplante, bl.a. som bunddækkeplante under havens buske. Den trives fint sammen med velkendte skovbundsplanter som alm. engelsød, alm. guldstjerne, hvid anemone, liljekonval, martsviol, skovmærke og skovstar.

Galleri

Lathyrus vernus 'Alboroseus'
Lathyrus vernus

Søsterprojekter med yderligere information:

Billeder og medier fra Wikimedia Commons
Taksonomi fra Wikispecies

Portal:Botanik

Note

^ www.steflsoftware.cz: Land Trust Hády (engelsk)

Kilder

Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger

[1] www.steflsoftware.cz: Land Trust Hády (engelsk)

[1]

v d r Rødlistede danske karplanter
Regionalt forsvundet	Kantet løg Krybende sumpskærm Bjergmelbærris Fladhoved-brøndsel Topspirende slangeurt Hvas klokke Krum star Strandstar Fåblomstret star Hoved-tusindgylden Poselæbe Kalkøjentrøst Tysk visse Kærbrandbæger Risgræs Bjergulvefod Hestetunge Bittermælk-gyvelkvæler Kongescepter Strandpileurt Almindelig loppeurt Hvidplettet lungeurt Lundranunkel
Kritisk Truede	Kortskaftet skeblad Nordisk radeløv Krybende søpryd Køllestar Rød skovlilje Korsarve Brun fladaks Murdraba Knælæbe Fin kæruld Strandvortemælk Nordisk øjentrøst Klitøjentrøst Langakset trådspore Sodsiv Foldfrø Flad ulvefod Liden najade Bakkegøgeurt Flueblomst Røllikegyvelkvæler Tidselgyvelkvæler Sandpileurt Almindelig skjoldbregne Rødlig vandaks Bakkepotentil Mosepost Rosmarinpil Spydbladet skjolddrager Betonie Sylblad Tørveviol
Truede	Pyramidelæbeløs Grå løvefod Butlappet løvefod Vårkobjælde Ugrenet edderkopurt Hjortetunge Rundfinnet radeløv Almindelig søpryd Kamillebladet månerude Stilkmånerude Enkelt månerude Stilkfrugtet vandstjerne Høstvandstjerne Grenet star Langbladet bakketidsel Nøgleblomstret tusindgylden Sværdskovlilje Stivhåret hønsetarm Øresundshønsetarm Afbidt høgeskæg Lyngsilke Hvidgul gøgeurt Hyldegøgeurt Kostnellike Hvidgrå draba Langbladet soldug Sekshannet bækarve Lav kogleaks Bredbladet kæruld Rank hjørneklap Baltisk svingel Smalbægret ensian Baltisk ensian Bredbægret ensian Engensian Tæt vandaks Hjertelæbe Filtet soløje Pukkellæbe Bjerghøgeurt Skærmarve Gulgrøn brasenføde Sortgrøn brasenføde Smalfliget brandbæger Stilksiv Fin siv Dværgsiv Enblomstret fladbælg Dyndurt Mygblomst Tvepibet lobelie Knudearve Liden sneglebælg Kantet kohvede Skovkohvede Enblomstret vintergrøn Liden vandarve Stor najade Strandrødtop Stor gyvelkvæler Spidshale Bakkesvovlrod Kvasthøgeurt Pilledrager Langsporet gøgelilje Bitter mælkeurt Norsk pileurt Vejbredvandaks Bændelvandaks Brodbladet vandaks Græsbladet vandaks Langbladet vandaks Hårfin vandaks Grå vårpotentil Melet kodriver Storblomstret brunelle Himmelblå lungeurt Grønlig vintergrøn Mosevintergrøn Krybende ranunkel Langstilket filtrose Sylfirling Gul stenbræk Blomstersiv Seksradet stenurt Mosdværgulvefod Engskær Vårspergel Tykbladet fladstjerne Trådvandaks Taks Kærfnokurt Uldtuekogleaks Humlekløver Spæd kløver Fugleklobukkehorn Kortsporet blærerod Lyngvikke Lav skovvikke Rank viol Sumpviol
Sårbare	Biblomst Brændeskærm Cypresulvefod Dansk rundbælg Finbladet svingel Forskelligblomstret viol Fruesko Hartmans star Horndrager Hvidgul skovlilje Kalk-radeløv Klipperøn Klitgøgeurt Koralrod Kratvikke Lav rapgræs Lysegul sølvpotentil Ringplettet gøgeurt Rust-skæne Skinnende storkenæb Skorem Storblomstret strandkamille Svømmende sumpskærm Symes vandranunkel Thors blærerod Vandpeberbækarve Vandportulak Vellugtende skabiose
Næsten truede	Trådstænglet løvefod Håret løvefod Blågrøn løvefod Kølet løg Pur-løg Sort rævehale Lægestokrose Salepgøgeurt Kattefod Grenet edderkopurt Kystmarkarve Guldblomme Sort radeløv Murrude Stilket kilebæger Rødbrun kogleaks Almindelig månerude Bakkestilkaks Enghejre Smalbladet hareøre Stivtoppet rørhvene Småfrugtet vandstjerne Smalbladet klokke Skræntstar Tvebo star Lyngstar Gul star Krognæbstar Dyndstar Bakkestar Loppestar Klitstar Rævestar Bakketidsel Tæppegræs Strandtusindgylden Skærmvintergrøn Liden steffensurt Forskelligbladet tidsel Fingerlærkespore Nældesilke Bægerbregne Fin bunke Strandnellike Liden soldug Nåle-sumpstrå Fåblomstret kogleaks Rød hullæbe Skagenhullæbe Storblomstret hullæbe Sumphullæbe Bakkejordbær Liden snerre Kærstorkenæb Bakkesoløje Gul evighedsblomst Bjergperikon Plettet kongepen Bruskbæger Trekløftalant Blå iris Flydende kogleaks Dansk kambunke Sort fladbælg Vårfladbælg Lav hindebæger Vedvarende måneskulpe Vandranke Agerkohvede Blåtoppet kohvede Glat snylterod Liden åkande Vandklaseskærm Stinkende krageklo Stor gøgeurt Ensidig vintergrøn Leverurt Engtroldurt Knopnellike Sandrottehale Vibefedt Strandbo Bakkegøgelilje Skovgøgelilje Kæmperapgræs Spæd mælkeurt Spidsbladet vandaks Rustvandaks linsende vandaks Jordbærpotentil Klokkevintergrøn Tusindfrø Kredsbladet vandranunkel Mangeblomstret ranunkel Stor skjaller Hvid næbfrø Brun næbfrø Multebær Klippe-skræppe Sumpskræppe Knudefirling Dueskabiose Sort skæne Seline Klitbrandbæger Strandlimurt Tarmvridrøn Smalbladet pindsvineknop Bakkefnokurt Kantbælg Løgurt Bugtet frøstjerne Rank frøstjerne Østlig kærtuekogleaks Engblomme Skærmelm Sumpnælde Storlæbet blærerod Almindelig blærerod Aksærenpris Vårærenpris Kassubisk vikke Langklaset vikke Krybende vandkrans
Søg en art på Den danske rødliste Den danske Rødliste 2019 Wind, P., 2019. Karplanter. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den danske Rødliste 2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.