Kongescepter
| Kongescepter | |
|---|---|
 Foto: Thomas Meyer | |
 Forsvundet (DKRL)[1] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Lamiales (Læbeblomst-ordenen) |
| Familie | Orobanchaceae (Gyvelkvæler-familien) |
| Slægt | Pedicularis (Troldurt) |
| Art | P. sylvatica |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Pedicularis sceptrum-carolinum L. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Kongescepter (Pedicularis sceptrum-carolinum) er en 30-90 cm høj urt, der lever som halvsnylter på andre planter. Den er knyttet til våd næringsrig bund, f.eks. vandløbsbredder, mosekanter, enge, moser og grøftekanter.[2] Kongescepter findes ikke i Danmark.[3]
Beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]Kongescepter får en 30-90 cm høj, rank og ugrenet stængel, med få og små stængelblade, som bortset fra størrelsen, har samme form som grundbladene. Grundbladene er lange, smalle og fjerlappede blade, som er samlet i en roset.
Blomsterne er gule, men rødviolet anløbne, og ca. 3 cm lange og blomstrer i juli-august. Bægeret er 5-flliget. Blomsterne er samlet i én akslingnende, endestillet klase. Klasen støttes afægformede højblade.[2]
Habitat
[redigér | rediger kildetekst]Kongescepter vokser på fugtige næringsrige lokaliteter, som enge, elvbredder, grøftekanter og kær.[3]
Udbredelse
[redigér | rediger kildetekst]Kongescpeter er udbredt i Europa og nordlige Asien.[4] I Danmark blev Kongescepter fundet sidste gang i 1949 i et pilekrat i Vestjylland, Karstrup Å, hvor den blev fundet første gang i 1861. Det oprindelige findested blev opdyrket, men i 1925 blev den genfundet i nærheden.[5] Da den er forsvundet her fra, betragtes den nu som Regionalt uddød (RE) på Den danske Rødliste.[6]
Kongescpeter er ikke vurderet på IUCN's rødliste.[7]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Wind, P. (2019), "Karplanter", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 20. januar 2020
- ^ a b Christiansen (1958) Danmarks Vilde Planter. Branner og Korch, København.
- ^ a b Mosberg & Stenberg, på dansk ved Jon Feilberg (2020) Nordens flora. Gyldendal. ISBN 978-87-02-28916-9
- ^ Pedicularis sceptrum-carolinum L. på GBIF
- ^ Jessen, K. (1925). Pedicularis sceptrum-carolinum L. genfundet i Danmark. Botanisk Tidsskrift, 38, 438–441.
- ^ Moeslund JE, Nygaard B (red.). Den danske Rødliste 2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. http://redlist.au.dk
- ^ "IUCN rødliste, søgning efter Pedicularis sceptrum-carolinum". Arkiveret fra originalen 25. juni 2020. Hentet 17. maj 2022.
{{cite web}}: Tjek|url=(hjælp)
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
