Hjertelæbe

Gøgeurt-familien
Gøgeurt-familien
	Hjertelæbe i Niedersachsen
	; Truet (DKRL)
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse	Liliopsida (Enkimbladede)
Orden	Asparagales (Asparges-ordenen)
Familie	Orchidaceae
Underfamilie	Epidendroideae
Slægt	Malaxideae
Art	Hjertelæbe,
Videnskabeligt artsnavn
	Hammarbya paludosa; (L.) Kuntze
Synonymer
	Malaxis paludosa (L.) Sw.; Ophrys paludosa L.; Orchis paludosa (L.) Pall.; Epipactis paludosa (L.) F.W.Schmidt; Sturmia paludosa (L.) Rchb. in J.C.Mössler & H.G.L.Reichenbach; Ophrys palustris Huds.; Malaxis palustris (Huds.) Rich.; Hammarbya paludosa var. robusta Verm.</small;
	Hjælp til læsning af taksobokse

Hjertelæbe (Hammarbya paludosa eller Malaxis paludosa) er en lille orchide der vokser i moser i tempererede og subarktiske områder på den nordlige halvkugle.

Taksonomi

Det blev oprindeligt opkaldt Ophrys paludosa af Carl Linnaeus. Navnet paludosa refererer til den sumpede jord, hvor den vokser. I 1891 flyttede Otto Kuntze den til en ny egen slægt ved navn Hammarbya, opkaldt efter Hammarby, Linnés sommerresidens.^[2] Alternativt er den placeret i slægten Malaxis.^[3]

Beskrivelse

Det er en lille, iøjnefaldende orkidé, der kan nå op på 15 cm i højden, men vokser normalt til mellem 4 og 8 cm. Stammen er gulgrøn, har tre til fem hjørner og vokser fra en lille pseudobulbe. Der er to, tre eller nogle gange fire basale blade. Disse er ovale til aflange, kødfulde og lysegrønne eller gulgrønne. Kanterne og spidserne krummer indad. Der er en til tre små blade højere oppe på stammen.

Blomsterne vokser i en spids klase der er 1,5–6 cm lang og bærer op til 25 blomster. De er små og grønlige, cirka 2 mm brede og 4 mm høje. De har tre bægerblade og tre kronblade, hvoraf det ene er modificeret til at danne en læbe. Der er et dorsal bægerblad, der peger nedad og to tværgående bægerblade pegende opad. De to normale kronblade er små, smalle og stroppeformede og krummer sig tilbage omkring bægerbladene. Den korte, trekantede læbe er mørkegrøn med lysere striber og peger opad og fremad. Blomsterne har en sød, agurklignende duft.

Hos de fleste orkideer bøjer blomsterne og vrider sig 180 ° under udviklingen, så læben peger nedad. Hos Hammarbya paludosa snor blomsterne yderligere 180 °, så læben igen peger opad. Charles Darwin noterede denne funktion i sin bog Fertilization of Orchids fra 1862.^[4]

Udbredelse og levesteder

Hammarbya paludosa har en vid udbredelse omkring den nordlige halvkugle. I Europa forekommer den mod nord til 69 ° i Skandinavien og mod syd til de italienske alper, Balkan og Rumænien. Den forekommer lokalt over det sydlige Sibirien øst til Sakhalin og Japan . I Nordamerika findes den fra Alaska øst til Ontario og syd til Minnesota.^[5]^[6] På de britiske øer findes den mange steder, men meget lokalt med det største antal i det nordvestlige Skotland. Den er forsvundet fra store dele af England, men er hyppigere i New Forest .

Den vokser i moser nær vandløb og grøfter, eller hvor der er en langsom vandstrøm over overfladen. Den foretrækker sure forhold, men vokser nogle gange i mere basiske levesteder. Den vokser oftest i områder med et godt dække af Sphagnum -mos, men vil også vokse på bar mark eller blandt halvgræsser og græsser. Den blomstrer mellem juni og september på de britiske øer.

Blomsterne bestøves af små fluer. Planten formerer sig med frø eller ved hjælp af løg, små knopper, der falder af og udvikler sig til nye planter. Orkidéen har ingen sande rødder og er afhængig af svampe i sit rhizom (rod-stængel) for at optage næringsstoffer. Løgene bærer ikke svampe fra moderplanten og skal inficeres af svampe af de rigtige arter i jorden for at udvikle sig til en ny plante. Rhizomet vokser lodret i jorden, og hvert år udvikler en ny pseudobulb i toppen.

Status og bevarelse

Bestanden af Hjertelæbe er faldende i hele Europa på grund af tab af levesteder. Det er klassificeret som nationalt sjældent i Storbritannien, hvor det er forsvundet fra 61% af sit tidligere sortiment. ^[2] Den anses for at være truet i Wales, da flere kolonier er gået tabt for nylig. ^[7] Den er gået tabt fra 66% af sit sortiment i Irland og er en beskyttet art i både Nordirland og Irland . ^[2] Den er generelt sjælden i Nordamerika, hvor den ikke blev opdaget før i 1905. ^[8] I Minnesota anses den for at være truet.^[9] Bestanden i Danmark er i tilbagegang, og den er regnet som en truet art på den danske rødliste.^[10]

Kilder og henvisninger

^ Wind, P. (2019), "Karplanter", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 4. august 2021
^ ^a ^b ^c Harrap, Anne & Simon Harrap (2009) Orchids of Britain & Ireland: A Field and Site Guide, 2nd ed., A & C Black, London. ISBN 978-1-4081-0571-9.
^ Flora of North America, v 26 p 628, Malaxis paludosa
^ Beatty, John (2008) Chance Variation and Evolutionary Contingency: Darwin, Simpson, The Simpsons and Gould (Webside ikke længere tilgængelig). In: Ruse, Michael (2008) The Oxford Handbook of Philosophy of Biology, Oxford University Press.
^ "World Checklist of Selected Plant Families". Arkiveret fra originalen 29. januar 2022. Hentet 17. august 2021.
^ "World Checklist of Selected Plant Families TDWG Geocodes" (PDF).
^ Dines, Trevor (2008) A Vascular Plant Red Data List for Wales Arkiveret 2011-07-18 hos Wayback Machine, Plantlife, Salisbury.
^ Correll, Donovan Stewart (1978) Native Orchids of North America north of Mexico, Stanford University Press, Stanford.
^ Smith, Welby R. (1993) Orchids of Minnesota, University of Minnesota Press, Minneapolis.
^ Hjertelæbe på den danske rødliste, bios.au.dk

[1] Wind, P. (2019), "Karplanter", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 4. august 2021

[Harrap-2] Harrap, Anne & Simon Harrap (2009) Orchids of Britain & Ireland: A Field and Site Guide, 2nd ed., A & C Black, London. ISBN 978-1-4081-0571-9.

[3] Flora of North America, v 26 p 628, Malaxis paludosa

[4] Beatty, John (2008) Chance Variation and Evolutionary Contingency: Darwin, Simpson, The Simpsons and Gould (Webside ikke længere tilgængelig). In: Ruse, Michael (2008) The Oxford Handbook of Philosophy of Biology, Oxford University Press.

[5] "World Checklist of Selected Plant Families". Arkiveret fra originalen 29. januar 2022. Hentet 17. august 2021.

[6] "World Checklist of Selected Plant Families TDWG Geocodes" (PDF).

[7] Dines, Trevor (2008) A Vascular Plant Red Data List for Wales Arkiveret 2011-07-18 hos Wayback Machine, Plantlife, Salisbury.

[8] Correll, Donovan Stewart (1978) Native Orchids of North America north of Mexico, Stanford University Press, Stanford.

[9] Smith, Welby R. (1993) Orchids of Minnesota, University of Minnesota Press, Minneapolis.

[au-10] Hjertelæbe på den danske rødliste, bios.au.dk

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]

[10]

v d r Rødlistede danske karplanter
Regionalt forsvundet	Kantet løg Krybende sumpskærm Bjergmelbærris Fladhoved-brøndsel Topspirende slangeurt Hvas klokke Krum star Strandstar Fåblomstret star Hoved-tusindgylden Poselæbe Kalkøjentrøst Tysk visse Kærbrandbæger Risgræs Bjergulvefod Hestetunge Bittermælk-gyvelkvæler Kongescepter Strandpileurt Almindelig loppeurt Hvidplettet lungeurt Lundranunkel
Kritisk Truede	Kortskaftet skeblad Nordisk radeløv Krybende søpryd Køllestar Rød skovlilje Korsarve Brun fladaks Murdraba Knælæbe Fin kæruld Strandvortemælk Nordisk øjentrøst Klitøjentrøst Langakset trådspore Sodsiv Foldfrø Flad ulvefod Liden najade Bakkegøgeurt Flueblomst Røllikegyvelkvæler Tidselgyvelkvæler Sandpileurt Almindelig skjoldbregne Rødlig vandaks Bakkepotentil Mosepost Rosmarinpil Spydbladet skjolddrager Betonie Sylblad Tørveviol
Truede	Pyramidelæbeløs Grå løvefod Butlappet løvefod Vårkobjælde Ugrenet edderkopurt Hjortetunge Rundfinnet radeløv Almindelig søpryd Kamillebladet månerude Stilkmånerude Enkelt månerude Stilkfrugtet vandstjerne Høstvandstjerne Grenet star Langbladet bakketidsel Nøgleblomstret tusindgylden Sværdskovlilje Stivhåret hønsetarm Øresundshønsetarm Afbidt høgeskæg Lyngsilke Hvidgul gøgeurt Hyldegøgeurt Kostnellike Hvidgrå draba Langbladet soldug Sekshannet bækarve Lav kogleaks Bredbladet kæruld Rank hjørneklap Baltisk svingel Smalbægret ensian Baltisk ensian Bredbægret ensian Engensian Tæt vandaks Hjertelæbe Filtet soløje Pukkellæbe Bjerghøgeurt Skærmarve Gulgrøn brasenføde Sortgrøn brasenføde Smalfliget brandbæger Stilksiv Fin siv Dværgsiv Enblomstret fladbælg Dyndurt Mygblomst Tvepibet lobelie Knudearve Liden sneglebælg Kantet kohvede Skovkohvede Enblomstret vintergrøn Liden vandarve Stor najade Strandrødtop Stor gyvelkvæler Spidshale Bakkesvovlrod Kvasthøgeurt Pilledrager Langsporet gøgelilje Bitter mælkeurt Norsk pileurt Vejbredvandaks Bændelvandaks Brodbladet vandaks Græsbladet vandaks Langbladet vandaks Hårfin vandaks Grå vårpotentil Melet kodriver Storblomstret brunelle Himmelblå lungeurt Grønlig vintergrøn Mosevintergrøn Krybende ranunkel Langstilket filtrose Sylfirling Gul stenbræk Blomstersiv Seksradet stenurt Mosdværgulvefod Engskær Vårspergel Tykbladet fladstjerne Trådvandaks Taks Kærfnokurt Uldtuekogleaks Humlekløver Spæd kløver Fugleklobukkehorn Kortsporet blærerod Lyngvikke Lav skovvikke Rank viol Sumpviol
Sårbare	Biblomst Brændeskærm Cypresulvefod Dansk rundbælg Finbladet svingel Forskelligblomstret viol Fruesko Hartmans star Horndrager Hvidgul skovlilje Kalk-radeløv Klipperøn Klitgøgeurt Koralrod Kratvikke Lav rapgræs Lysegul sølvpotentil Ringplettet gøgeurt Rust-skæne Skinnende storkenæb Skorem Storblomstret strandkamille Svømmende sumpskærm Symes vandranunkel Thors blærerod Vandpeberbækarve Vandportulak Vellugtende skabiose
Næsten truede	Trådstænglet løvefod Håret løvefod Blågrøn løvefod Kølet løg Pur-løg Sort rævehale Lægestokrose Salepgøgeurt Kattefod Grenet edderkopurt Kystmarkarve Guldblomme Sort radeløv Murrude Stilket kilebæger Rødbrun kogleaks Almindelig månerude Bakkestilkaks Enghejre Smalbladet hareøre Stivtoppet rørhvene Småfrugtet vandstjerne Smalbladet klokke Skræntstar Tvebo star Lyngstar Gul star Krognæbstar Dyndstar Bakkestar Loppestar Klitstar Rævestar Bakketidsel Tæppegræs Strandtusindgylden Skærmvintergrøn Liden steffensurt Forskelligbladet tidsel Fingerlærkespore Nældesilke Bægerbregne Fin bunke Strandnellike Liden soldug Nåle-sumpstrå Fåblomstret kogleaks Rød hullæbe Skagenhullæbe Storblomstret hullæbe Sumphullæbe Bakkejordbær Liden snerre Kærstorkenæb Bakkesoløje Gul evighedsblomst Bjergperikon Plettet kongepen Bruskbæger Trekløftalant Blå iris Flydende kogleaks Dansk kambunke Sort fladbælg Vårfladbælg Lav hindebæger Vedvarende måneskulpe Vandranke Agerkohvede Blåtoppet kohvede Glat snylterod Liden åkande Vandklaseskærm Stinkende krageklo Stor gøgeurt Ensidig vintergrøn Leverurt Engtroldurt Knopnellike Sandrottehale Vibefedt Strandbo Bakkegøgelilje Skovgøgelilje Kæmperapgræs Spæd mælkeurt Spidsbladet vandaks Rustvandaks linsende vandaks Jordbærpotentil Klokkevintergrøn Tusindfrø Kredsbladet vandranunkel Mangeblomstret ranunkel Stor skjaller Hvid næbfrø Brun næbfrø Multebær Klippe-skræppe Sumpskræppe Knudefirling Dueskabiose Sort skæne Seline Klitbrandbæger Strandlimurt Tarmvridrøn Smalbladet pindsvineknop Bakkefnokurt Kantbælg Løgurt Bugtet frøstjerne Rank frøstjerne Østlig kærtuekogleaks Engblomme Skærmelm Sumpnælde Storlæbet blærerod Almindelig blærerod Aksærenpris Vårærenpris Kassubisk vikke Langklaset vikke Krybende vandkrans
Søg en art på Den danske rødliste Den danske Rødliste 2019 Wind, P., 2019. Karplanter. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den danske Rødliste 2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.