Jens Esmark

Jens Esmark
Personlig information
Født	31. januar 1763 Houlbjerg, Danmark
Død	26. januar 1839 (75 år) Christiania, Norge
Nationalitet	Norsk
Bopæl	Kongsberg
Søskende	Lauritz Esmarch
Børn	Laurits Martin Esmark, Morten Thrane Esmark
Uddannelse og virke
Medlem af	Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab, Det Norske Videnskaps-Akademi, Videnskabernes Selskab (fra 1800), Kungliga Vetenskapsakademien
Beskæftigelse	Professor (fra 1814), glasiolog, geolog
Arbejdsgiver	Universitetet i Oslo
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Ridder af Vasaordenen (1832)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Jens Esmark (oprindeligt Esmarch, født 31. januar 1763 i Houlbjerg, død 26. januar 1839 i Kristiania) var en norsk mineralog, svigersøn af Morten Thrane Brünnich og far til Morten Thrane Esmark.

Esmark blev student 1784 og påbegyndte medicinske og naturvidenskabelige studier; han gjorde i længere tid Hospitalstjeneste i København, indtil han på Sølvværksdirektør Brünnichs anbefaling blev sendt til Kongsberg for at studere geologi. Efter at have bestået geologieksamen og senere i København eksamener i jura og landmåling rejste han 1791 til Freiberg, hvor geologen A. G. Werner netop da samlede en masse tilhørere fra alle verdens Kanter til sin nye, neptunistiske lære, hvortil også Esmark sluttede sig. Esmakr blev et helt år og drog derpå ud på videre studieture til Bøhmen, Ungarn etc. Efter hjemkommen blev han i 1797 Overbjergamtsassessor i Kongsberg og 1802 lektor i Mineralogi, Fysik og Kemi ved det derværende Bjergseminarium. Da Sølvværket i 1805 blev nedlagt af regeringen, overtog Esmark sammen med nogle kolleger driften af en del gruber, et forsøg, hvis resultat ikke svarede til forventningerne. 1814 blev Esmark udnævnt til professor i Bjergvidenskab ved Kristiania Universitet. Esmark har skrevet flere arbejder om geologiske rejser og desuden om andre, dels videnskabelige, dels almennyttige især teknologiske emner. Han var den første i Norge, der med fuld Erkendelse af Bræernes Teori beskrev en Moræne (Lysefjords 1824), men han havde dog ikke den rigtige Opfattelse af Istiden, idet han henførte Tiden for den til Grundfjeldets. Han har givet de norske Bjergarter Spargmit og Norit deres Navne.

Litteratur

• Hestmark, G. 2018. Jens Esmark's mountain glacier traverse 1823 – the key to his discovery of ice ages. Boreas 47: 1-10. https://doi.org./10.1111/bor.12260. ISSN 0300-9483. Open access.
• Hestmark, G. 2017. Istidens Oppdager. Jens Esmark, pioneren i Norges fjellverden. En Biografi. Kagge Forlag AS, Oslo.720 s. ISBN 978-82-489-2027-4.
• Hestmark, Geir & Nordli, Øivind 2016. Jens Esmark’s Christiania (Oslo) meteorological observations 1816-1838: The first long term continuous temperature record from the Norwegian capital homogenized and analysed. Climate of the Past 12: 2087- 2106.

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.