Edderkopper på bestilling

I sommer havde jeg to drenge, der kom med bedende øjne, og fortalte højt og bredt og de megaseje edderkoppe trøje de godt kunne tænkte sig.

 

 

Jeg var selvfølgelig ikke svær at lokke, det er altid sjovt at prøve noget nyt, og trøjens udtryk fandt vi sammen.

 

Så vidt jeg husker tog det mig ikke længere end 5 uger at strikke begge, men jeg var også meget monogam (ikke 100%, men hvem kan være det?)

 

Trøjerne er strikket i uld/bomuld fra garnudsalg, den chunky udgave man ikke kan få mere, men som moderen synes er fantastisk at strikke i, og dejligt blødt.

 

Det med at synes at trøjerne er dejlige er jeg så alene om, drengene vil ikke gå med dem, den yngste klager over den kradser, den ældste synes alligevel ikke helt den er, som han gerne ville have. Det eneste tidspunkt yngstemanden har haft den på, er faktisk til disse billeder. Anderledes ser det dog ud for ældstemanden, han har haft den på hele to gange siden.

Mønsteret på edderkoppen fandt jeg på ravelry, resten sjussede jeg mig frem til undervejs. Jeg lavede noter undervejs med henblik på en opskrift, det bliver det dog ikke til, måske senere, når jeg falder over dem igen og trøjerne har forladt drengenes klædeskabe igen (man har vel håb)

god torsdag

maja

Slutspurt

 

Jeg kæmper, dette babytæppe har taget en evighed. Og selv om jeg næsten har monogam undervejs, synes jeg bare ikke at det skrider fremad. Neverkont tager åbenbart en h.. lang tid at strikke, den var jeg ikke helt forberedt på. Alt i alt kommer jeg til at bruge over 100 timer på dette ene stykke strik. Men nu hjælper det på det, jeg mangler 6 ud af 31 rækker før jeg skal lukke af, derfor har jeg sat en slutspurt ind, nu skal det være færdigt. Al ledig tid bliver brugt på det.

Det hjælper også på motivationen at min nevø er blevet født. Som jeg nævnte her fødte hun min niece et pænt stykke tid før termin. Det gjorde hun også denne gang, så den dreng der skulle komme midt i maj blev født påskedag. Det gør jo også jeg skal skynde mig at blive færdig så han kan få sit babytæppe når han skal sove til middag i det kølige forår.

Det skal da lige siges at mor og barn har det godt, de kom hjem i mandags og er ved at vænne sig til at være en familie på 4. 

 

 

Mig tilbage til tæppet.....

Kære farmor

Jeg havde et helt andet formuleret i mine tanker, noget om min farmor, om hendet sygdom og død, men jeg kan ikke rigtig få de rigtige ord sat på mine følelser. Hvad end jeg skriver kan det ikke bekrive den tomme fornemmelse jeg har helt inde hvor det bare gør ondt. Og ja, jeg ved godt at det var det bedste for hende, hun har fred nu. Og ja, jeg ved også godt at den farmor jeg kendte og elskede ikke var den farmor der var tilbage, at det bare var en tom skal. Men det gør sgu stadig ondt, som en fysisk smerte der ikke vil gå væk ligemeget hvad jeg gør.

Hun blev begravet i torsdags, det var hårdt. Hårdt at tænke på at hun lå, spinkel som hun var, inde i kisten. 6 af hendes 7 børnebørn bar kisten ud, vi tudede hele vejen, ja, nærmest hulkede. Jeg vil savne hende altid. Jeg ved også godt savnet bliver mindre med tiden, det ved jeg bare ikke om jeg har lyst til for hun vil for altid være en del af mit liv.

Kære farmor

Jeg savner dig, jeg savner de timer vi havde sammen og det du betød for mig.

Jeg beundre dig dit livsmod og livslyst, at hvergang skæbnen spændte ben kom du kun stærkere tilbage. Og skæbnen har spændt ben, du har mistet mange, for mange.

Jeg ved at du elskede din familie, vi elskede dig, du vil altid have en særlig plads i mit hjerte.

Så fandt jeg alligevel nogle ord, ord der måske ikke helt 100 % beskriver hvordan jeg har det, men måske et godt stykke af vejen.

Tak til dig der læste med så langt, det hjalp at få lettet mit hjerte.

Maja

Lidt om at gå i stå

tiden vil ikke, jeg vil ikke, tankerne vil ikke, der er ikke rigtigt noget der kan finde ud af at samarbejde. Jeg får ikke rigtigt noget fra hånden, og dog alligevel, de er i gang hele tiden. Der er bare ikke rigtigt noget der bliver færdigt. Pisse irreterende, man kører rundt i ring, får engang imellem blinket af, der bliver bare ikke rigtigt skiftet retning.

Min farmor er syg, der er ikke længe igen, og i den forbindelse kredser mine tanker en del om hende og det vi lavede sammen. Jeg savner hende helt vildt. Det gibber i mig hvergang telefonen ringer, det kunne jo være nu det var sket.

Samtidig går jeg og er jublende glad, jeg skal starte på læreruddannelsen i næste uge, jeg glæder mig. A dream comming true, det bliver hårdt med børn, mand og hus, men det bliver det hele værd. Men det betyder også at de næste 4 år bliver det minimalt med garnindkøb, der skal i den grad bund i lageret, der posetive er så at jeg tror nok at jeg har garn til de næste 4 år uden at komme til at mangle. Jeg kommer nok til at tænke kreativt, det bliver nok en del med striber. Men det bliver så fedt.

Et sted mellem disse tanker med savn og en ny fremtid er der bare ikke rigtigt plads til så meget andet, den smule jeg har fået lavet skal nok komme på en af dagene.

Til gengæld kommer der et billede af nogle pudebetræk jeg har syet tidligere i ferien, de er lavet af viskestykker jeg har fundet i netto

Jeg synes selv at de er blevet fine, før var de hvide så det er dejligt med lidt farve.

Og glem endelig ikke min give away, du kan stadig nå at være med, jeg trækker en vinder på mandag.

ufrivilig strikketid

Jeg har fået noget strikketid forærende, en hel uge faktisk, rigtig mange timer jeg helst ville være foruden, men når de nu er kommet så skal de udnyttes.

Da jeg stod op mandag morgen meldte jeg mig syg, halsbetændelse, jeg havde nok været heldig at blive smittet af den store dreng som brugte en dag i påskeferien på at være indlagt med halsbetændelse og skarlagensfeber i så voldsom grad at han var stærkt afkræftet. Da jeg lage røret på stod den store dreng op, beklagede sig over ondt i halsen. Min eneste tanke var at det var sgu nok halsbetændelse igen. Så afsted til lægen, hun ville ikke gøre noget ved det og sendte os videre til sygehuset, først børneafdelingen, så øre/næse/hals lægen hvor den første læge mendte at det nok gik over af sig selv selv om hans mandler var MEGET store, som i udsædvaneligt meget store af en dreng på 5 år. Han tilkaldte dog en læge mere fordi mandlerne var så store at de skulle vises frem, den næste læge mendte dog at de skulle ud NU. Vi fik den næste ledige operationsstue, mandlerne blev fjernet og de fandt en byld, en kæmpe byld. Det er så usansyndligt af 5 årige får bylder at det var afskrevet det som statistisk usansyndlighed

Vi kom hjem igår, mig ( der stadig er syg) og en dreng som er skiftevis meget frisk og har meget ondt, alt afhængig af hvor lang tid siden han sidst har fået smertestillende. Han sidder nu og spiser kolde spagettiskruer og drikker juice, moderen er snart ligeglad med kosten bare han får noget indenbords.
Historien stopper ikke her, fordi det er så usandlsynligt at børn får bylder og så i den str. er  mandlerne sendt ind til undersøgelse og vi skal ind i næste uge og have svar.

Jeg har brugt min, når jeg nu alligevel skal side her, strikketid til at begynde på en uglevest. De andre ting jeg havde gang i kunne ikke komme med på sygehuset, det ville fylde for meget. Så da vores egen lægen sagde vi lige kunne pakke en taske inden vi tog afsted til sygehuset gik det stærkt med at finde de rigtige pinde, garn og opskrift, og selvfølgelig og tøj, blade og oplader til telefonen, det er ikke lige stedet at løbe tør for strøm.

Strikke tid skal der nok komme mere af, han må ikke komme i børnehave i 14 dage, denne uge er min, næste uge ved vi ikke endnu hvem der skal passe.

Til jer der nåede hertil, mange tak, jeg havde bare behov for at få det ud.

maja

Tinas tørklæde, part 2

Tinas tørklæde er ved at tage sin form, jeg er nået langt over halvvejs, jeg både håber og satser på at jeg når at blive færdig til ferien slutter på mandag. Jeg skal på kursus i et halvkoldt lokale, så det ville være skønt med tørklædet om halsen. 

Jeg nævnte i forrige indslæg at jeg også var startet op i et i Rasmillas luksusgarn, garnet var oprindeligt købt til noget andet og jeg har det derfor kun i en farve, det bliver derfor uden striber og blondekanten bliver lavet i højlandsulden fra garnudsalg i farven kaffefløde, også det glæder jeg mig til at smide om halsen, det bliver noget større og lige knapt så blødt, men det skal nok blive brugt alligevel.



Og til noget i en helt anden boldgade, jeg vågnede i panik i nat, den lille dreng var ikke i sin seng, han var heller ikke i vores hvor han ellers plejer at kravle over i løbet af natten. Da det rigtigt gik op for vågnede jeg ret hurtigt, og så måtte jeg ud at lede kl 3 om natten. Knægten var gået ind på sofaen og redt op der, og lå lige så fint og sov. Han må have ment at sengen var lidt fyldt.

Vi har ferie i denne uge, alle undtagen manden, og vi har så brugt ferien på at ligge med en voldsom forkølelse, i weekenden, hvor den var værst, holdte vi desuden fødselsdag for hele familien da den lille dreng fyldte 3 år i mandags. Jeg havde familie der kom fra københavn til nordfyn for en fødselsdag og så skal det bare være hyggeligt og det eneste jeg havde lyst til var at kravle under dynen og ønske alle væk. Men det gik, jeg overlevede, selvom jeg til tider troede det ikke var muligt. Hvad man dog ikke gør for sine børn. Forkølelsen er dog lettet nu og jeg er nogenlunde frisk, det er nok også meget godt, vi får ryk-ind igen i aften.

maja

Hygge, eller når TV påvirker børn

Den store dreng sad og så Rosa fra rouladegade i går morges, da udsendelsen er færdig kigger han på mig og siger at vi skal bage til morfar. Helt fint, tænkte jeg, morfar står aldrig tilbage for kage. Drengen mente så at vi skulle bage cupcakes, eller de der med det mærkelige noget ovenpå som han prøvede at forklare mig.

Det blev til disse, det er dog ikke icing der er ovenpå, men noget chokolademousse-lignende-noget fra dr. Oekter der bare skulle piskes op og sprøjdes på. Det smager udenmærket, det kan dog anbefales at det er helt koldt når det spises ellers kan det godt blive lidt vammelt.

Den lille dreng kunne dog ikke vente med at smage, der var flere af kagerne der havde fået et fingeraftryk. Jeg kunne også konstatere at der var nogle børn der havde leget borte med mine tyllere, de var ikke til at finde.

Til pynt var der hakkede smarties, vingummier eller chokoflager.

Det var rigtigt hyggeligt at mine forældre kom ud, det endte da også med at den store dreng tog med dem hjem og sove.

Det var heller ikke rigtig vejr til at skulle noget andet igår, det regnede stille og roligt hele dagen, idag er det værre, lidt mere kraftig regn, så lige nu sidder jeg og er glad for at jeg kun har den lille dreng hjemme,to raske og meget aktive drenge indenfor en hel dag er noget der godt kan for moren til at gå tidligt iseng og måske bande lidt højt en gang imellem.

Hvad bedriver I tiden med på en regnvejrs sommerdag?

At være hundeejer

... er ikke altid noget jeg nyder. Nogle gange er de lidt for opfindsomme. Manden havde hentet æg igår, han havde sat dem i bakker og så havde han efterladt dem på bordet. Inat vågnede jeg så til lyden af en hund der hyggede sig, alle 33 æg er væk og æggebakkerne er splittet ad. Så nu har jeg et klistret køkkengulv og æggebakker i hele stuen.

Håber jeres morgen var bedre end min

P.S. jeg har fundet en halv æggeskal, resten er væk

Når mor ikke kan finde ud af det...

...tja, så må man jo vise hende hvordan

Her får jeg hjælp af den store dreng

Det værste ved at blive morfar....

Da jeg fødte vores første søn, var han også det første barnebarn mine forældre fik. Mine forældre havde glædet sig meget, og da min far selv fik børn i en sen alder, blev han først morfar det samme år han selv fyldte 60 år. Men midt i al glæden med det lille nye barnebarn gik det op for min far, at det værste ved at bliver morfar var, at man skulle sove ved siden af en mormor. Dette til trods for at min mor er 10 år yngre end min far.
Vi grinte lidt at det, men de titler vi giver hinanden sætter os noglegange i andet lys end vi selv havde tænkt. Jeg gik fra at være kæreste til at være mor, et kæmpe trin som jeg stadig prøver at fordele min tid imellem.

Når manden bliver træt af at spørge...

... så lapper han sine bukser selv.

han fik så også lige brugt en lille bamselap der nu sidder på et par arbejdsbukser, meget maskulint.

Det er ikke fordi jeg ikke vil sy dem, men jeg gider ikke sidde og sy i beskidte bukser, og han når altid at tage dem fra tørresnoren inden jeg når at lappe dem.

Brunch med familien

I anledning af mine forældre har været gift i 30 år, havde mine søstre og jeg arrangeret brunch med familien med alt hvad sådan en indebære, lækkert.
Vi tilbragte hele formiddagen hos min søster, som havde lagt hus til og vejret var så godt at vi hurtigt fandt udenfor. Min mor har tradition for at uddele påske til døtre og børnebørn, svigersønner må bare håbe at konerne vil dele. Jeg havde også købt påskeæg til min mor, men som den gode datter jeg er står den stadig på en hylde på lagret. Men jeg havde husket den til niecen, en lille metal kuffert med lidt chokolade (som forældrerne nok har bedre af), nogle sokker og hæklede muffins.

Under kørerturen derud i morges kom endnu en muffins til verden, så hun ialt fik 3. Pigen blev glad og nu vil moderen lære at hækle.

God påske til jer alle

Fødselsdags kage

I fredags havde den store dreng fødselsdag, 4 år, og hold da op hvor er de gået stærkt. Han blev født i de tidlige morgentimer på palmesøndag, den 1 april.

Min søster skulle med til fødslen, så hende ringede jeg til kl 00.30, hun troede ikke på mig, men aftalte med os at mødes derude. Vi kom ud på sygehuset, ingen søster, manden ringede til hende igen og sagde at hvis hun skulle med, så var det nu. Ok, siger min søster, og giver sig til at stampe i jorden som om hun løber ned af trappen. Det skal lige siges at hun havde haft en hyggelig aften med gode venner. Manden fik hende overtalt, den var god nok og hun kom. Kl. 04.50 kom den store dreng ud, og imens jordemoderen viser os livets træ sidder min søster i min fodende med udsigt til det hele og bliver mere og mere bleg. Det skal lige siges at hun efterfølgende selv har fået en datter så helt skræmt har hun alligevel ikke været

Han kom små 2 uger før tid så da vi ringede rundt og fortalte det til familien ringede de tilbage 5 min efter for at fortælle os at det var den første april, og om det var en aprilsnar. Jeg må indrømme at jeg i et stille øjeblik også havde overvejet det.

I fredags havde han så fødselsdag, Hoplaholdets drenge kom på besøg, 12 stk mellem 3 og 4 år, drengen havde selv bestemt, der skulle serveres traktor kage.

Børnene var meget imponeret og den store dreng meget stolt, selv pædagoen havde ikke set en traktor kage før.

Rene gæster

Den store dreng har været hjemme idag, og sammen har vi siddet og klippet i det stof jeg viste i forrige indlæg. Vi havde siddet og fjollet lidt da han tager et stykke stof og putter i min BH. Hvorfor?, spurgte jeg, for så får jeg rene gæster, svarede han.

Jeg aner ikke hvor han har det fra, men et nyttigt tips, hvís man turde tro på det virker.

Han fylder 4 år på fredag og der kommer dagligt guldkorn, det er en skøn alder.

Uansvarlige forældre eller.....

Da vi bor på en gård er der i sagens natur også traktorer, både denne, men også en have udgave.

Vi har ikke mulighed for at sørge for at drengene ikke klatre op på dem, med mindre vi helt og holdent holder dem inde (drengene altså) eller holder dem i hånden hele dagen, ingen af delene er acceptable for os. Og måske netop fordi vi bor på en gård skal de også lære at håndtere traktore. De for lov, specielt den store dreng, til at styre traktoren med manden bag på eller gående ved siden af (kun den store dreng). Men det aller-allerførste de lærer er at slukke traktoren. Med så livlige drenge som vi har, vil de nemt, i et ubemærket øjeblik, komme op på traktoren, og med tiden skal de nok selv finde ud af at tænde den.

Netop derfor har det været vigtigt for os at de vidste hvordan de slukker igen istedet for at gå i panik. Vi, eller nok mest jeg, synes dog ikke om ideen om mine små drenge og store maskiner, men jeg synes det er vigtigt at de lærer dem at kende da de er en del af livet på gården.

jeg ved det, jeg ved det....

...det er lang tid siden, men til fastelavn syede jeg denne dragt til den lille dreng, den store dreng havde bestemt at de skulle være drager, sort med blå, sådan lød ordren, og så måtte moderen sy. Jeg nød det, det er stykke tid siden at jeg har syet andet end sengetøj så mon ikke der snart kommer noget andet igennem maskinen. Den lilles dragt endte med at se sådan ud:

Den stores dragt blev syet uden arme og ben, hvilket kunne gøre det lidt nemmere for ham at komme på toilettet uden hjælp. Jeg fandt mønsteret i stof og stil, og jeg er fuldt ud tilfreds med resultatet selvom jeg enkelte steder godt kunne havde gjort det bedre. Selvtilfredsheden steg også en tak da der var flere i legestuen der gerne ville låne den til næste år
Det er helt sikkert noget jeg kunne finde på at gøre igen

miss piggy færdig

Min søde tante var så sød at tilbyde at læse min opgave før jeg afleverede og hvilken bedre måde er der at sige tak på end med lidt strik. Hun fik det sjal jeg startede på her, jeg synes alligevel ikke farven var helt mig, men til min tante passer den fint. Det endte med at se sådan ud

Jeg må indrømme at det ikke var favorit strikken til sidst, det var jo nærmest uendelige vrangpinde, jeg er klart mere til ret eller mønster, eller bare alt andet end vrang. Men det blev pænt, jeg overvejer et strikke et mere, bare i en anden farve og måske større blade, men alt ialt godt tilfreds.

Begge drengene er hjemme syge idag, dog ikke med samme sygdom så mon ikke de når at smitte hindanden, den lille dreng er lige vågnet af sin middagslur, men når man ligger sådan her

med hovedet ud over kantet kan middagsluren ikke holde evigt.

god mandag til jer alle

Søvngænger

Jeg føler mig som søvngænger idag, den lille dreng er endelig frisk, men dagene siden torsdag glider sammen en et stort hul i min hukommelse, jeg tror nok det indeholder tegnefilm, mad der kun bliver kigget på og søvnløse nætter med en dreng der kun sover halve timer af gangen hvorefter han vågner og skriger, intet hjælper, hverken nussen, sut eller godnatsang. tværtimod, alt dette synes at få ham til at blive endnu mere sur og utrøtstelig. Men endelig, kl 22.30 igår fik drengen sin appetit tilbage og i morges var han frisk og freidig, men jeg, jeg kan pludselig godt huske hvordan det var da han var spæd, han brugte næsten det første halve år af sit liv på at skrige og være utrøstelig, dengang synes jeg dog at jeg have noget mere energi om dagen. Jeg kører stadig rundt i tågerne af alt for mange nætter med alt for lidt søvn. Det kan være at man skal gå i seng samtidig med ham i aften.

Virus infektion

...sagde lægen, nærmere kunne hun ikke komme det, men kom igen hvis det bliver værre.  Den lille dreng har høj feber og er dækket med små fine prikker over hele kroppen, han ligger på en madras på gulvet, ser lidt tegnefilm og sover en gang imellem. En mundfuld saftevand kan man få i ham til tider. Men hvor gør det ondt, på mig altså, hvor ville man ønske at man bare kunne overtage sygdommen så det gjorde ham rask.

miss piggy

Jeg gik i sidste weekend igang med at strikke dette sjal og er nu nået et pænt stykke, jeg strikker med garn blackhill højlandsuld herfra på pinde 3,5.

På billedet ses mine rundpinde som er arvestykke fra min farmor, wiren er rød, jeg har aldrig set det før, og det er den eneste i hendes samling der er farvet. Er der nogen der ved hvor de kommer fra? Fåes de stadig? Jeg tænker på min farmor hver gang jeg sidder med strikketøjet, og har det med hende som Sys Bjerre så fint beskriver i  "kære farmor, du som er i Herlev" Det er fra hende jeg har min glæde for håndarbejde, jeg skylder hende evig tak. Hun kan dårligt huske hvem jeg er, og jeg må indrømme at det gør lidt ondt, men sådan er tiden, alderdommen og demens. Jeg håber bare at jeg kan lærer mine børn hende at kende selvom hun ikke selv kan. Giver det mening?