Viser opslag med etiketten tunika. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tunika. Vis alle opslag

lørdag den 2. april 2011

1. del af nyt forårstøj

Så blev endnu en tunika færdig. Den har drillet lidt, for jeg har fo længe siden lavet om på mønsteret, og det kunne jeg ikke lige huske. Øv. Ændringerne gjorde, at tunikaen blev kortere, så der skulle lægges en del til forneden. MEN det kunne konen ikke huske. Så den blev ALT for kort. Jeg måtte i tænkeboks, og tunikaen i skammekrogen. Jeg har fundet på, at sy et stykke på forneden i en anden farve, så det ser ud som, at der er flere lag. Så nu bliver ændringerne altså skrevet op :o)


Lidt nærbilleder af detajlerne .


Jeg har også syet en meget tynd cardigan. Den skulle ha' haft metalknapper på, men det har jeg droppet. Den er dog ikke helt færdig. Jeg har noget hørgarn i samme farve, som jeg skal lave nogle detaljer af til den. .

2. og sidste del af sættet er et par hørbukser. Til dem skal jeg bruge solvy og frihåndsbroderi. Det kommer der et indlæg om senere, når jeg er begyndt på dem.
God lørdag.

søndag den 6. februar 2011

Sy, sy, sy........

Hele min lørdag gik bag ved min symaskine. Jeg skulle have et sæt tøj færdig, som jeg skulle have på i dag.
Jeg fik syet en tunika, en top og et par bukser. Jeg er egentlig helt godt tilfreds. Jeg tror tunikaen bliver en yngling, når det bliver lidt varmere :o) Den er syet i bomulds voile, som kan købes her


-
Jeg bliver også lige nød til at vise nogle billeder, som min datter har lavet. Farvene snyder lidt. Hvert billede er 10 x 10 cm.
"Desværre" har hun allerede solgt dem. De nåede slet ikke på hendes hjemmeside
Jeg ville ellers gerne ha' haft dem hængende i køkkenet :o)
.

.
God søndag aften.

mandag den 24. januar 2011

Flittig mandag

Jeg har fået syet en tunika i sandvasket silke. (Sikke noget møg at sy i).
Da jeg ikke er så vild med noget, der er for blankt, har jeg brugt bagsiden som forside.
Jeg kunne ikke helt ramme farven på stoffet. I virkeligheden er farven lidt mere blå.



Den ene knap, jeg har sat i, er en overtræksknap. Men silken vil ikke blive i den lille "holder" man laver knapperne i. Den færdige knap kom til at krølle og vulke noget så grimt, så her er et tips. Gør silken våd først, så lykkes det bare rigtig fint.



Det sidste jeg har nået i dag, er endnu en (kosmetik)pung.
Jeg havde en masse firkanter i overskud fra et andet projekt, så de blev syet sammen.


Her er det færdige resultat :o)
Jeg er faktisk godt tilfreds. Den er til salg på min blog-bix

God mandag.

søndag den 29. august 2010

Mere syning og nye sko

Endnu en gang har jeg brugt lidt tid bag ved symaskinen. Det blev til en tunika mere til samlingen.
Toppen inden under er fra et tidligere indlæg.

I går købte jeg nye sko. Hvor heldigt!!!!!!!!! De passer bare lige til :o)
Skoene er mit farvorit mærke Vagabond og den samme model som de 3 andre par jeg har :o). Det ene par, siger min datter, er på vej i skraldespanden. Ja hun ved meget, bare fordi hun arbejder i en skoforretning. He he.



I halskanten og i ærmekanterne er der skråbånd, som jeg selv har lavet .
Her er et link til hvordan du gør :o) Det er fra you tube.
Det er både sjovt og billigt at lave skråbåndene selv.
Skråbåndsfolderen kan købes HER.
For længe siden vandt jeg denne fine nålepude i Smilehull's give away
Tusind tak. Den er allerede kommet i brug.

lørdag den 21. august 2010

Symaskine-møde

Så gik lørdagen med et møde med symaskinen.
Tunikaen herneden under har delt vandene her i familien. Nå men jeg er tilfreds, så det er vel hovedsagen :o)



Det er også blevet til 3 toppe til efterårets tunikaer.



Stoffet kan købes her
God lørdag aften.

søndag den 11. juli 2010

Så er tunikaen endelig færdig :o)

Varmen fik mig op allerede klokken halv 7 i morges. Det var bare for varmt at ligge der og blomstre.
Jeg fik klippet til min tunika, for nu skulle den altså være færdig.

Og TÆNK.......... Det er den blevet.

Her er lidt billeder af den. Jeg er faktisk godt tilfreds. Glæder mig til at indvige den :o)
God søndag.

lørdag den 12. juni 2010

Fodbold-feber og hæklerier....!

Der kommer lige en opdatering på mit hækle-projekt til min tunika.
Det går langsomt fremad. Mangler lige et hjørne, så skal den anden side også hækles sammen. Til sidst skal der hækles en kant uden om og "dimser" til knapperne. Skulle gerne være færdig til min første uges ferie i 26. Der skulle være en chance. Skal bare lige ha' tunikaen syet :o)

Sidste lørdag (d.5.juni) blev min yngste 20.
Han er en stor sportsfreak, hvilket man ikke kan tage fejl af, og i disse vm-tider måtte hans bord se ud som på billederne. Han valgte selv :o)



God (fodbold)lørdag.