1-2-3 Så nemt kan det være at lave et par øreringe!
Efter at have surfet en smule i blog-land. Fandt jeg denne opskrift, som jeg jo straks måtte prøve.
For at undgå, at man kunne se metallet fra ørestick'en (eller hvad det nu hedder) nøjedes jeg med at hækle 4 luftmasker i starten og færre fastmasker rundt om. Selve ørestick'en er fra Panduro Hobby.Disse øresticks er også blevet brugt til andre projekter - nemlig projekt knap. Knapperne er fra Stof og Stil.
Både garn og knapper er limet på med helt almindelig superlim.
Min store passion for tiden er (ud over strik og hækling) PERLEPLADER! Der går totalt nostalgi-trip i den, når jeg først kommer i gang. Da jeg var barn forstod jeg slet ikke de muligheder, der lå i perlerne, men nu er jeg ved at komme efter det.
Jeg limede først perlepladerne fast på spænderne med en limpistol, men det holdt ikke i længden. Nu er de også blevet limet på med superlim!