Short-cuts til mine sider:

Viser opslag med etiketten Halloween. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Halloween. Vis alle opslag

26. okt. 2014

Hyggelig uhygge til børn og barnlige sjæle - fra mig til dig!

Jeg er helt og aldeles røget med på Halloween-bølgen, 
og har i den forbindelse lavet to maleark til lejligheden!


De findes øverst på siden under fanebladet "Maleark",
hvor de gratis kan hentes og printes.

Rigtig dejlig hyggelig 
og uhyggelig Halloween derude! ;-)

28. okt. 2011

Halloween-træ!

Det var hvad det blev til af klippe-klistre i denne omgang! Synes selv det blev ret fedt!

Ha' en lækker fredag, Blogland!
Published with Blogger-droid v1.7.4

23. okt. 2011

Halloween klippe-klistre-sjov!

David har om Halloween i børnehaven, og efterlyser derfor noget uhygge herhjemme! Hmmm, what to do!? Jo - jeg driblede da lige på Google og kiggede efter noget 'papercraft' som jeg kunne kaste mig ud i. Og fik jeg lige sagt GRATIS (yndlingspris!)!

Synes lige jeg ville dele nogle af de tonsvis af lækre links jeg fandt:

Massevis af klip-&-saml Halloween-sjov

De sødeste 'vippe-spøgelser'

Nuttede Trick-or-treat'ers & ditto

Mange forskellige Halloween-lækkerheder - f.eks. et Halloween-træ!

Totalt simple, men ret så seje trick-or-treat'ers

Og så er der ham hér, som bare har nogle fede papir-figurer og flotte illustrationer! Me Like!



Jeg lover at vende tilbage med billeder når jeg på et tidspunkt får lavet noget færdigt, og så slutter dagen lige med mit eget link:

Halloween-påklædningsdukken Dolly, som jeg lavede sidste år! 



ENJOY & herlig (!) Halloween!


19. okt. 2011

Græskarhoved!

Nu er det jo snart Halloween, og ældstebarnet snakker en del om det! Derfor måtte vi jo lave et græskarhoved, og jeg lød mig inspirerer af de mange amerikanske bud på Pinterest. Derfor blev vores græskarhoved malet hvidt, og står nu og lyser nok så (u-)hyggeligt i stuen!

Happy Halloween, Blogland! ;-)
Published with Blogger-droid v1.7.4

25. okt. 2010

Dolly - the FashionMonster, samlet udgave i farver (og striber!)

Nu er det jo snart Halloween, og jeg har hygget mig gevaldigt med at lave Dolly´+ masser af tøj til hende, men nu er hun altså slut for i år - for mig altså! I skal jo først til at starte - særligt hvis I ikke (søde, dejlige læsere) har printet hende og tøjet ud løbende og selv farvelagt. For de dovne (eller bare de travle) har jeg derfor samlet Dolly og hele hendes garderobe farvelagt af undertegnede, klar til at printe og klippe ud!



Gi' den til jeres datter, jeres modebevidste søn (hehe) eller nyd at det aldrig er for sent at gå i barndom, og så ellers rigtig god Halloween herfra. Tror jeg vil begynde at glæde mig til jul!! :-D


23. okt. 2010

Et træ i stuen & lidt Halloween-hygge!

I nat (!) fik jeg den skøre idé at vi da manglede et træ i stuen!!
Ja - ikke et juletræ, men bare ét af den slags meget, meget store grene, som står på gulvet i en spand, og som man kan bruge til at hænge en masse forskellige ting på.
Stærkt inspireret af bl.a. Karlssons Kludeskab og Marolle, som har fine grene i deres smukke hjem, så må jeg have tænkt (drømt??) at jo større jo bedre, eller noget!! Hvorom alting er, så gik jeg i haven og beordrede den skæveste og underligste høje syren-gren fældet, pillede bladene af den, slæbte den op i stuen og fik den stablet op blandt brosten i en murespand. Resultatet (efter tilføjet lys-guirlande/-kæde til ære og glæde for mine børn og min mand!) så sådan ud:

Min plan var så at hænge noget farvestrålende og lækkert på, indtil der engang sidst i november bliver fyldt med mit pangfarvede hæklede julepynt, men så sagde min skønne kollega Helle, at der da skulle være Halloween-pynt på! Jeg lytter jo ALTID til mine gode venners råd (!!!), og så var gode dyr rådne!! For jeg havde hverken energi, grej eller kreativitet til at finde på noget genialt og æstetisk inden dagen var slut, og jeg har andre krea-planer i morgen, så jeg gik på net-jagt, for at finde hurtigt, sejt & passende Halloween-pynt ... og det lykkedes sgu!!!

På den lækre webside Paper Crave er der samlet 3 sider med masser af gratis Halloween Printables fra andre blogs og websider, og der fandt jeg disse lækre runde billeder til at lave en guirlande af  (Tryk Hér for at printe direkte fra ophavssiden, Jeanie & Jewell):



Jeg valgte dog at printe dem, lægge dem dobbelt og laminere dem, for derefter at binde orange silkebånd i og hænge op i mit træ!
SÅ nice! Og endelig lavede jeg 2 Halloween Goodie-box'e (fundet på samme webside), som jeg fyldte med rosiner og frugtstænger, så ungerne kan tømme dem d. 31!









Og endelig har David pyntet træet med sin sut! Fantastisk!

Dolly holder weekend eller er taget på ferie eller noget. Regner med at begynde at udgive mine farvede udgaver af hendes tøj fra på mandag, så nu er det snart sidste chance for at bidrage med funky, top-moderne tøj til alletiders cool'este Halloween-monster, Dolly!! KOM FRISK!!! ;-)

22. okt. 2010

HAMA + dagens dolly-halløjsasa!!

SÅ er HAMA midi rykket ind i huset! Blev lige grebet af stemningen af alle de fine ting som bliver kreeret rundt om i blogland af perler, og husker vist nærmest ikke hvornår jeg sidst har kastet mig ud i den slags sysler.
Derfor gik turen til Kvickly igår, hvor søster og jeg shoppede en kasse med 10000 af de små sataner, og gik hjem for at være kreative.
I første omgang blev det for vores begges vedkommende kun til at sidde og kopiere de fine, men lidt mainstream, figurer på kassen, for ligesom at komme ind i stemningen, hvorefter kreativiteten fik lov at blomstre.
For mit vedkommende blev det til ... TADAA ... en ugle, og søster er igang med det vildeste dørskilt til hendes fremtidige toiletdør (skal nok vise det frem når hun bliver færdig!). Vi fandt nemlig ud af at man rigtig nemt kan lave sine egne (helt gratis) mønstre i et tegne-/billedbehandlingsprogram som Photofiltre, ved at lave store pixels og tilføje kontur. (LANG historie, som jeg lige springer over for nu, men hvis der er interesse, kan jeg nok godt give en lidt mere grundig gennemgang).
Min ugle ser I hér - synes selv at den er blevet ret hyggelig og farverig. Den er sat i en ramme fra genbrug.

Jeg er sikker på at der kommer flere HAMA-kreationer herfra, for DAMN, da - det er sgu da skidehyggeligt!!



Dagens Dollytøj er lige hér! Gad vist hvor mange der farver med?!! Og mon nogen kunne lokkes til at designe lidt til dukken??? (BEBEBEBE!!!)

21. okt. 2010

Klippeark med sommerstemning til legeværelset + dagens dolly-mode!

FØJ, da, hvor er det koldt udenfor. Har lige været ude at gå en lang tur med ungerne, og glædede mig over at jeg ikke var for tyndt klædt på & at ungerne sad godt og varmt under dynen (man bliver kun lidt misundelig, ikke??).
Derfor kom jeg i tanker om at jeg for en lille måneds tid siden startede en føljeton (intet mindre) om at gøre sit børne-/legeværelse til et hyggeligere sted, og at jeg jo havde alletiders idé til at lukke sommer og varme indenfor i den kolde tid.
Idéen har jeg lånt fra min søns legestue-lokaler, og går i al sin enkelhed ud på at man klipper en masse farvestrålende sommerfugle i pap, og hænger dem op på vinduet.
For at gøre det endnu lettere for dig, søde læser, har jeg lavet et klippeark med forslag til hvordan disse sommerfugle kan se ud. De er tegnet i fri hånd udfra hvad jeg husker fra legestue-lokalet, så jeg har tilladt mig at tage æren for dem.

I mit vindue har jeg lavet dem i klare regnbue-farver, men man kan naturligvis også klippe dem ud i mønstret papir, hvis man er til det.


Sommerfuglene har så fået en sort krop, men den kan udelades, hvis man synes - det er efter min mening pænest uden, hvis de er mønstrede.
På mit vindue er de klistret op med et lille stykke dobbeltklæbende tape, men man kan også bruge lærer-tyggegummi/klæbemasse. Begge dele er lige svære at få af ;-)


Klippearket med sommerfugle har I hér! Rigtig god fornøjelse!


Og Dagens Dolly-fashion-indslag er hér! Lige så god fornøjelse med det!

20. okt. 2010

Min vidunderlige søster! + Dolly-tøj!

Min søster er vidunderlig! Simpelthen et helt igennem skønt menneske! Og hér er et at de (ufatteligt mange) gode eksempler på HVOR skøn og vidunderlig hun er:


(Med til historien hører lige at fortælle at min søster bor hos os, i kælderetagen!)
I kraft af mit job som dagplejer er jeg jo (naturligvis) altid hjemme, og altid omgivet af mennesker. Eneste rolige tidspunkt i løbet af dagen, er når dagplejebørnene sover, og da har jeg ansvaret for at sørge for at de sover godt, tage mig af dem når de vågner osv.
I aften er jeg alene hjemme - eller rettere - min mand er ude. Det sker yderst sjældent, og jeg kunne mærke at jeg bare havde SÅ meget brug for at være alene (mine børn sover naturligvis på deres værelse!), så jeg bad pænt min søster om ikke at holde mig ved selskab. (Hvor tarvelig er jeg lige!!!)
For det første så sagde hun at det var ok, dernæst hjalp hun min mand med at gøre ungerne putteklare, og endelig gjorde hun stuen hyggeklar (tændte stearinlys, fandt sodavand og slikskål frem) mens jeg puttede børn.
Så nu sidder jeg i stearinlysenes skær, med min sodavand, lækkert slik, fint anrettet og lige til at gå til, og syntes at hun fortjente dette indlæg.
DU ER SGU FOR SKØN, SØSTER!!! Elsker dig utroligt højt, og aner seriøst ikke hvad jeg skal gøre når du flytter!!






Dagens dukketøj har I hér! :-) God male-fornøjelse!!

19. okt. 2010

Dolly-dullens dress!

Idag må I nøjes med et kort pause-indlæg fra undertegnede, da jeg er på arbejde og satser på at lave andet end at sidde ved 'puteren' når jeg får fri.

Hér er dagens påklædningsdukke-outfit! Rigtig god fordøjelse!! ;-)

18. okt. 2010

Hjemmegjorte knapper + dagens Dolly-outfit!

Som nævnt forleden har jeg været i gang med at krympe! Og hér taler jeg ikke om garn eller noget tilnærmelsesvis tæt på. Nej - jeg har krympet plast!!
Jeg faldt over Junettes (hende fra "Hverdagsmønstre"!) skønne butik, "Frantic Fiona", på Amio, hvor hun havde lavet forarbejdet til hjemmegjorte knapper i krympeplast, og tænkte straks at dét måtte jeg altså bare lige prøve! Ja ja, jeg ved da godt at det nok ikke kan tage ret lang tid at gøre selv, men engang imellem er det altså bare ok at springe over hvor gærdet er lavest, og jeg var meget taknemmelig for ikke at skulle tænke på den del af projektet første gang (underforstået, hvis det altså gik hen og hittede! - Hvilket det bestemt gjorde!!).

Jeg malede på de store cirkler med huller de rigtige steder med mine yndlingstuscher og helt almindelige farveblyanter, og fik fremtryllet disse - helt vidunderlige unika-knapper. De er efterfølgende lakeret, så de kan holde til lidt af hvert. Jeg aner godtnok ikke hvad jeg skal bruge til, men hvad gør det, bare man har det sjovt!! Hehe!
(Efter krympning bliver knapperne ca. 2 cm. i diameter.)


Så hvis du synes det ser spændende ud, så slå en smut forbi Frantic Fiona, og shop en pakke med DIY knapper, og kast dig ud i det. Skidegod idé hun har fået sig der, hende Junette!! :-)


Dagens dukketøj til farvelade-pålægning har I hér! Rigtig glædelig farvelægning! :-)


Og så lige et lille jublejæææh!! Min fantastiske søster har taget min opfordring alvorligt, og været en snut at farvelægge et par af mine maleark. Dem vil jeg rigtig gerne have lov til at vise jer, i håb om at flere kunne finde på at springe på min 'limpind'! Se lige hvor lækkert hun farvelægger!!






17. okt. 2010

Hæklet jule-guirlande + Dollytøj!

Som lovet vil jeg gerne fremvise mit sidste projekt fra krea-aftenen, som lige var blevet 'syltet' til igår aftes og i morges p.g.a. dårlig planlægning og krudt i røven!!

Jeg har hæklet en pang-rødlig guirlande til ophæng på juletræ, børneværelse eller hvor man nu ellers synes der er plads til den/ brug for den!
Jeg leger med planen om at lave nogle tilsvarende i hhv. blålige og grønlige nuancer. Kunne det være cool??




Og så skal Dolly da have noget mere tøj uden farver, som I kan hygge jer med at klaske rød, grøn, blå, lilla, lyserød, gul & turkis på som I lyster! (red.: tilføj gerne flere og andre fraver end dem jeg har nævnt!!)

Dagens dukketøj har I hér!

15. okt. 2010

ØJ, hvor skal jeg være kreativ i aften!! + dagens Dolly-tøj!

Jeg tror NOK LIGE at jeg glæder mig!! I aften skal jeg holde KREA-aften med mine fantastiske kolleger, og det er bare SÅ LÆKKERT!!
Supergodt selskab, KANONLÆX mad, kreative udfoldelser i lange baner og hygge, hygge & atter hygge!
Jeg har ikke været i stand til at begrænse mig mht. til hvad jeg skal lave, så jeg har en STOR taske med fyldt med både akvarelmaling, perler, mit hækletøj, papir, tuscher & farveblyanter. Så må vi se hvad det ender med!


Jeg har en skummel plan om at bede mine kolleger om hver især at designe et sæt tøj til Dolly-monster-dullen! :-D Gad vide hvad de siger til det??


Og a propos Dolly, så har I dagens tøj lige hér!

Rigtig god fornøjelse!

Vender frygteligt tilbage i morgen med billeder af nogle af aftenens kreationer & naturligvis endnu mere kluns til dukken!

14. okt. 2010

NU må jeg altså ud med noget 'jul' + dagens Dolly-tøj!

OK - det måtte jo komme. Da julen er lige om hjørnet kan jeg jo ikke blive ved med at holde alle mine jule-kort (hehe) til kroppen, så derfor vil jeg vise lidt af det julede jeg render rundt og laver.
I år har jeg lavet en modificeret udgave af julehjerterne (i hvid og rød uld) fra Stof & Stil - min udgave er (udover at være en smule mindre - jeg har rettet opskriften lidt til) hæklet i bomuldsgarn i pangfarver, lagt dobbelt.


Jeg ved ikke med jer, men jeg er villig til at tilsidesætte de traditionelle farver for disse glade! Døm selv! Min jul skal i hvert fald have en ordentlig portion PANG!!






... og så må vi jo til det.
Dagens mode-indlæg - nyt tøj til Dolly!

Rigtig god fornøjelse med farvelægningen!

13. okt. 2010

Halloween-special!

Jeg er blevet bidt af en gal tusch-pen som tvinger mig til at bruge store dele af min 'fritid' (hvad var det nu lige det betød??) til at tegne.
Derfor vil jeg - i anledningen af Halloween, som er lige om hjørnet - lave en lille "Leg med farver & bliv glad" (denne gang kombineret med klippe-hygge!) for at fejre denne højtid, som jeg ellers ikke har planer om at gøre det store nummer ud af. Med andre ord - en undskyldning for at tegne og øve mig i at lave PDF'er og links der åbner i et nyt vindue.




Ej, pjat med mig! Jeg har fundet på at lave et påklædningsmonster (hehe), som på trods af at hun er et monster faktisk har en ganske ok tøjsmag (det skal jeg jo sige når jeg selv har designet tøjet ;-) ).


Jeg er ret sikker på at hun er til "farver og striber" så hun fungerer som mine øvrige maleark - klask noget farve på, og hyg jer imens!


I dagens anledning er der både dukken Dolly (!) og lidt tøj, så hun ikke fryser sin døde, sammensyede hud!


"Dolly" + Tøj til Dolly #1 "Male/klippe-ark"


Lover at der kommer mere tøj de næste dage, og har en plan om at lægge min farvelagte version ud, når det bliver Halloween!


Tænkte lige at det kunne være totalt grineren at se hvad I får ud af det, så hvis I har lyst så er I meget velkomne til at sende billeder af jeres "Dolly" til mig på mailen. Og skulle nogle af jer have lyst til at lave mere tøj, så modtages det også med kyshånd!


Er jeg den eneste der går totalt i barndom over at sidde og tegne påklædningsdukker??
Related Posts with Thumbnails