Short-cuts til mine sider:

Viser opslag med etiketten Adam. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Adam. Vis alle opslag

30. okt. 2012

NÆSTEN

færdig med tegningerne til bogprojektet! Næsten klar til at vise de skønne kvinder i Smuksak hvad jeg kunne tænke mig at få i kommision i deres lækre butik. Næsten totalt motiveret til at lægge mit liv om og blive sund og energisk! Næsten klar til at tage hul på årets juleprojekter og næsten klar til ungernes fødselsdage (hhv. 3 & 5 år ... wow!)!

Det er bestemt ikke en kedelig periode i mit liv!! :-)

Ha' en fantastisk dag!!

1. okt. 2012

Se lige ham hér!!

Sådan ser man ud når man er på vej i børnehave før ALLERFØRSTE gang! Og mindst lige så glad - omend lidt mere træt - ser man ud når man bliver hentet igen, hele 5½ time senere!!


Min dejlige Adam er nemlig tilsyneladende et naturtalent som børnehavebarn, og moderens hjertebanken og bekymring dagen igennem er på smukkeste vist gjort til skamme!

Hvor er jeg stolt og glad!

3. jul. 2012

Boys Month + Give away

Juli er drengens måned her i Blogland. Jeg har naturligvis tilmeldt mig frk. Turkis' BM 2012, og har valgt at fejre begivenheden med en give away.

Min drøm var vist lidt at jeg kunne nå at finde på en masse nye drengeillustrationer og -produkter, men en føromtalt glædelig nyhed har lagt lidt beslag på min tid, så derfor er præmien en ældre sag i mit repertoire ...

De 3 Bukke Bruse-dukker til dramatisering og leg.



For at deltage skal du skrive en besked ved dette indlæg med navn og alder på den dreng som du synes skal vinde. (det er desværre ikke muligt for små piger at deltage i denne omgang)

Brug gerne billedet til at linke alle tænkelige steder - f.eks. facebook, din blog eller på opslagstavlen i den lokale Netto - men det giver ikke flere lodder ... Kun læssevis af god karma!

... Og hvis der er rigtig mange deltagere (over 50), så smider jeg et par sidegevinster i puljen!

Jeg trækker den heldige vinder tirsdag d. 31. juli

Og som lidt inspiration til hvad den heldige vinder har i vente, så genudsender jeg lige en lille David (med Adam (og undertegnede) i baggrunden, som snakker med) der fortæller "De 3 Bukke Bruse"! Enjoy!


... og skulle jeg få tid til en lille ny drengetegning eller 2, så skal jeg naturligvis nok flashe, dele og hvad jeg ellers kan finde på! ;-)

HUSK desuden min anden give away som trækkes d. 28. juli (se mit sidepanel!)

HA' EN FANTASTISK SOLSKINSDAG!

25. mar. 2012

Cykeltur

Idag cyklede jeg en lang tur i solen med Adam!
Selvom det var mine ben der gjorde arbejdet, så holdt han ikke hele vejen hjem, men måtte overgive sig til trætheden.
Men det var en skøn tur, som både bød på samtaler med hunde og deres mennesker ... Og synet af smukke anemoner!

... Så gør det i sidste ende ikke (helt) så meget at resten af dagen kunne have været bedre!

Ha' en skøn søndag aften!





14. mar. 2012

Påskeharer & familiecafé!

Igår var jeg med mine børn og husbonden til 'familiecafé' i Davids børnehave. Det er et tilbagevendende arrangement (ca. hver 3. uge) hvor børn og deres forældre mødes, laver mad sammen og hygger!
Det er helt igennem genialt og ungerne ELSKER det! (ligesom undertegnede!♥)

Som noget ret nyt er vi begyndt at klippe-klistre med ungerne mens maden bliver færdig, og igår stod den på påskepynt. Der var imidlertid ikke nogen skabelon af en hare, så jeg blev lokket til at lave en. 

Her er resultatet - klippet, klistret og pyntet af én af børnehavebørnene: 

Glimmer kan altså ét og andet!! ;-)

Børn er jo som bekendt MEGET kreative, og der kom en del forskellige udgaver af haren.
Se for eksempel dette resultat af et (tæt) samarbejde mellem sønnike og 'moi':


Eller skønne Naomi, 4 år, som har lavet denne dejlige multifarvede har med masser af glimmer og fjer - ikke til at stå for:



Tusind tak til voksne og børn for en dejlig aften igår,
til de søde ansatte for gang på gang at møde op for at hygge med os 
- og til mændene for at stå i køkkenet, så vi andre havde ekstra god tid til at klippe-klistre! :-)



1. sep. 2011

Eventyr-projekt-udfordring : De 3 Bukke Bruse!

Det var helt klart for mig fra jeg meldte mig til udfordringen at jeg skulle arbejde med ”De 3 Bukke Bruse” da det er Davids (min ældste søn på 3½) yndlingseventyr. Samtidig arbejder jeg som dagplejer, og jeg havde ret hurtigt en plan om at jeg ville lave noget som jeg kunne bruge sammen med både mine egne - og dagplejebørnene.


Jeg kan godt lide tanken om at kunne dramatisere eventyr og historier, for det er en fantastisk måde at få de små børn med på, så det var jo helt oplagt at lave en slags dukketeater med figurerne fra eventyret. I Davids børnehave har de nogle rigtig flotte ’historie-kufferter’, der – i al sin enkelhed  - er en lille kuffert (som dem man kan købe i Søstrene Grene) med eventyret og nogle meget fine hånddukker i. Jeg vil dog gerne lave min egen udgave af dette som børnene også selv kan lege med, og som jeg kan producere flere af – f.eks. til mine kolleger eller veninder med små børn.


Jeg tænkte mig igennem en helt masse forskellige materiale- og teknikmuligheder.


Skulle det være:


·         Fingerdukker?

·         Hånddukker?

·         Dukke-teater-dukker?

·         Syet i stof?

·         Modelleret?

·         Lavet af genbrugsmaterialer?


 Og samtidig var der forskellige ting jeg skulle tage hensyn til;


·         børnene skal kunne røre/pille ved tingene og de må ikke være for små, for skrøbelige eller være lavet af  materialer der kan være skadelige for børnene
·          de skal kunne vaskes – helst  i vaskemaskine eller alternativt vaskes af med en våd klud

·          de skal være let genkendelige – altså ikke alt for kunstneriske

·          de skal kunne holde til gentagne kast/fald/bid mm. – man er vel realist?!


Nogle af valgene var ret nemme. Jeg har aldrig været en ørn med en symaskine, og hvis det skulle være noget der skulle masseproduceres, så skulle det ikke være alt for kompliceret, så dermed var håndsyede (og for den sags skyld også –hæklede og –strikkede) dukker udelukkede! Og hvis jeg skulle arbejde med genbrugsmaterialer eller modellerede dukker, så var det svært at lave noget som børnene kunne få lov til at røre ved.

Tilbage sad jeg med tanken om hvad der mon var nemt – ja, det er en totalt doven tilgang, men den virker for mig! (hehe) – og så var det jo åbenlyst at jeg skulle lave nogle illustrationer som jeg kunne arbejde videre med.


Og endelig har jeg jo på det seneste arbejdet en del med såvel strygemærker som stoftryk (hos bl.a. Spoonflower og Stoff’n) så mit projekt hér kunne måske bruges som prototype på noget stof som jeg s kan få trykt og som måske (!) efterfølgende bliver til sy-kits til  ”De 3 Bukke bruse”-lege/drama-sæt!


For at blive godt og grundigt inspireret til mine illustrationer gik jeg amok på Google og fandt en ordentlig ***-fuld billeder med illustrationer fra mange forskellige udgaver af Bukke Bruse/Billy Goats Gruff. Og så satte jeg mig ned med papir, blyant og viskelæder og det kom der følgende tegninger ud af (her sat sammen, så de ikke fylder så meget, og så I kan få en idé om størrelsesforhold tegningerne indbyrdes):



Derefter forsøgte jeg mig med farvelægning på computeren – jeg lavede mønstre og fyldte tegningerne ud – men jeg var bare ikke tilfreds. Det blev for sterilt, fladt og livløst, så jeg hev tegningerne ud af scanneren og vendte tilbage til min tryghedszone: mine akvarelfarver.


For at peppe det lidt mere op efterfølgende har jeg efterredigeret lidt på computeren, og er rigtig godt tilfreds med resultatet. Jeg kan godt lide de lidt dystre farver, for hvem har sagt at alt som børn stifter bekendtskab med skal være pastel eller fine, klare farver?!

Sidst, men ikke mindst, har jeg lavet tegningerne til strygemærker som jeg har strøget på små formsyede ’ærteposer’. Jeg har fyldt broen med pladevat og lagt små sten i bunden så den (næsten) kan stå selv. 



Den lillebitte Bukke Bruse!

Den mellemste Bukke Bruse!

Den STOOOOOORE Bukke Bruse!

Den helt urimeligt fæle trold!

Og en bro!

Trolden er en 3D-ærtepose med pladevat i og sten i bunden så den kan stå – og broen kan hvile på hovedet af den, så man har hænderne fri til at bevæge de 3 Bukke Bruse. Den mindste af disse er fyldt med vat (så børnene kan mærke at den både er lille og let), den mellemste er fyldt med hvedekerner (så den vejer lidt mere OG er større end den mindste) og den store er fyldt med lidt pladevat og mange sten (ja, du har nok gættet det: så børnene kan mærke at den ikke bare er stor men også meget tung!).


Jeg synes selv at disse dukker er supergode til en lille børneflok, fordi der er så meget at samtale om, og der er mulighed for at røre. Men da jeg skulle hen i legestuen og prøve mit lille teaterstykke for en stor gruppe, måtte jeg altså også lige lave et klassisk dukketeater-sæt, så det gjorde jeg!
De printede figurer er limet på karton og klistret fast på små grill-spyd!


... og broen har lige fået sig et par 'dimser' (fantastisk fagudtryk!) så den selv kan stå!

Dukketeater-sættet kan naturligvis ikke tåle at blive håndteret af dagplejebørn men er noget nemmere at fremstille hvis man ikke er gode venner med sin symaskine, og det kan jo være en fordel for nogle!




I skal naturligvis ikke snydes for stof-dukkerne i LIVE version, så jeg har lokket David til at fortælle det totalt spændende eventyr for jer! ENJOY!



Til dig, som har læst med til nu; klap dig selv på skulderen for din tålmodighed! (Hehe!)

Jeg har hygget mig top-meget med dette projekt, og er lidt spændt på om det vokser sig større/videre til et dukketeater måske og/eller til flere eventyr-dukker!


Og sidst men ikke mindst TAK til Mia, for det fantastiske initiativ!! Jeg er SÅ meget med næste gang!! ;-)

2. jul. 2011

Nogle MEGET kreative børn!

Mine børn begrænser sig ikke til de lodrette flader (i dette tilfælde tavlen fra IKEA) når de maler!

GODT at det KUN var kridt!
Published with Blogger-droid v1.7.2

19. jun. 2011

Oh, Heavenly Mountain!

Sondagsudflugt til Himmelbjerget! Nice!
Published with Blogger-droid v1.7.1

3. jun. 2011

Jeg er SÅ stolt ...

... over at nogen har lyst til (måske, men med stor sansynlighed!) at låne og bruge mit ABSOLUT fineste stykke håndarbejde!!

Dåbskjolen, som jeg hælkede mens jeg ventede David, blev fundet frem fra gemmerne igår, og det gav mig mulighed for at tage et par billeder af den, som I da lige skal se her + et par af mine skønne unger da de selv bar kjolen for ca. 1 og 3 år siden!!

Lækre David - døbt i kjolen i februar 2008!

Dejlige Adam - døbt i kjolen i januar 2010! Her med moster & Gudmor Rikke! :-)


'Luftfoto' af dåbskjole og kyse!

Detalje af bærestykket forfra!

Detalje af bærestykket bagpå!

Detalje af den nederste del af skørtet - kan lige som en bonus fortælle at det tog mig knap 1 time at hækle hver 'mønster-omgang' på det sidste stykke af skørtet! Udover det har jeg  (heldigvis) ingen anelse om hvor lang tid det tog at lave den!

Jeg er idag SINDSSYGT glad for at jeg fik dåbskjolen hæklet færdig,  for jeg ANER simpelthen ikke hvad jeg tænkte på da jeg startede det skøreste håndarbejdsprojekt som jeg nogensinde har kastet mig ud i! ;-)

27. feb. 2011

Søndag!

Måske burde man snart stå op ... måske!?


27. jan. 2011

Jeg produkt-udvikler, og se anorakken!!! :-)

Jeg udvikler og udvikler hvad der forhåbentlig skal ende med at blive en masse lækre ting, der skal sælges på marked til maj!
Der bliver hæklet, tegnet og lavet computer-grafik til den store guldmedalje, og jeg er vist efterhånden ved at nå dertil hvor jeg skal have andre øjne på tingene for at se om de er lige så fantastiske som jeg selv synes.

Dagens 'sneak peek' er denne fisk:


Hvad siger I - kunne den blive til noget sjovt, måske? (Har masser af vilde idéer!!)

Og så bliver jeg bare nødt til at vise jer den fantastiske anorak, som Berit har syet til Adam!!
I en lækker svampe-æske lå den fine anorak, med motiv-lommen opad ... og den lille pilfinger kunne allerede ikke holde snitterene fra den!! Forståeligt nok!! ;-)

Den er jo lige til at savle over/på!!

Er den ikke bare fabelagtig!!

Jeg er SÅ begejstret, at jeg har sat Berit igang med at sy én til David også! Det er da vist nødvendigt!!


Derudover skal jeg lige vise jeg, hvad jeg - lykkens pamjulefis - faldt over forleden. En NICE lille genbrugs-bog-biks, med ALLE disse fantastiske hobby-bøger ... for 100,-kr.!! Jamen, altså!!

22. jan. 2011

Se lige hér!!!

... hvad fantastiske Berit har tryllet frem til min lille Adam:


Berit kontaktede mig, da jeg viste mit uglestof fra Spoonflower hér (det lyserøde), og spurgte mig om det evt. kunne laves i blålige nuancer, for så havde hun en idé. Idéen var, at hun ville sy anorakker til min Adam og hendes Daniel med mit stof som foer ... og det har hun nu gjort!!
Er den ikke bare fantastisk!! Glæder mig til at se Adam føre sig frem i den superlækre anorak med mors eget stofdesign!! Hvor vildt er det lige?!!

Kig forbi Berits skønne blog og hendes Amio-biks, hvor man kan bestille én af de skønne anorakker, og en helt masse andre lækre ting.

TAK, søde Berit, for at have tryllet med mit stof - det er så fedt!!

27. dec. 2010

Glædelig bagjul!

Så fik vi overstået juleaften og juledagene herhjemme med tonsvis af hygge, superlækker mad og nogle af de bedste gaver jeg har fået i årevis!!

Jeg har ikke fået skrevet i et par dage, fordi jeg har skullet bearbejde de mange indtryk og al skønheden, freden og smil & latter! Det var lige så godt, som det lyder - bl.a. fordi jeg i år tog mig selv alvorligt  og slappede af, uddelegerede og hyggede mig. Så juleaften, der sidste år satte gang i en meget lang, skidt periode for mig, blev i år til en energi-giver, som jeg kan glæde mig over længe!
Ikke mindst tak, til min skønne familie, for at have hjulpet til med at gøre det hele så fantastisk!!

Blandt mine skønne og fantastiske gaver var denne, som jeg fik af min søster og mine unger:



Mit nye legetøj er en tegneplade med pen til min bærbar, så jeg kan avancere udi grafikken!! Den er SÅÅÅ fed, og jeg er så småt begyndt at øve mig i at lave lækre ting, og gøre min mus overflødig!!

Mine øvrige gaver var: lækre ugleøreringe, fed uglepung, niiice clutch, SMUKT Rie Elise Larsen-papir til masser af skønne kreationer, et fiiiint fodaftryk som Adam havde lavet hos dagplejeren og en bamse-sparegris som David havde farvelagt i børnehaven, gavekort til nyt tøj og penge, der vist skal lægges til side til ny bærbar indenfor nærmeste fremtid.
Og sidst, men ikke mindst, en gave fra et af mine dagplejebørn, med et så smukt og rørende kort vedlagt, at jeg måtte fælde en tåre eller to!

Så glædelig bagjul til hele blogland ... rart at være tilbage igen efter et par 'fridage' ... har sgu savnet jer! ;-)

20. nov. 2010

De VILDESTE bukser!!!

 Ok, jeg véd godt at jeg ikke altid er lige hurtig, men PRØV lige at se hvad min skønne veninde/kollega Tine har lavet i gave til Adam da han blev 1 år!!!
ER de ikke bare vidunderlige!??



Det hele startede med at jeg forelskede mig i disse! Jeg fiskede lidt hos en anden kollega, Bente, som er ferm med strikkepindene, men Tine syntes ikke jeg skulle vente, og eftersom hun ikke er gode venner med garn, men tilgengæld super med sin symaskine, så lavede hun da lige sin egen version!!


Jeg ELSKER dem; fordi de passer SÅ godt til Adam (som er ved at udvilke sig til det skønneste lille 'monster'), fordi de er syet i det dejligste grønne babyfløjl, fordi farverne er 'lige mig', fordi de er helt unikke og fordi de er lavet med kærlighed!!!


Hjemmelavede gaver ER bare noget helt SÆRLIGT!!!

Endnu engang 1000 tak, skønne Tine
for de VILDESTE bukser!
Related Posts with Thumbnails